CAMINO PRIMITIVO – DAG 12

Start ByFerreira til Boente
Dato4. juni 2014
Vejr+12C – 20C sol
Højdemeter op290 m
Højdemeter ned480 m
Sværhedsgradmedium
Afstand tilbagelagt i dag27 km
Afstand tilbagelagt i alt317 km
I dag møder vi "pilgrimsmotorvejen" - Camino Frances - det sker i den middelstore by - Melide.
Vandringen er på 27 km og slutter i en af de her sædvanlige lange pilgrimsbyer på den Camino Francés.
Vejret starter nu igen med regn - poncho på - og da vi når Melide omkring middag lysner det og bliver tørvejr. Melide ligger ca. 27 km fra vi starter.
Vi er nu inde på de sidste ca. 50 km til Santiago og de er ikke så interessante at vandre - lidt gennem skov, lidt på asfalt veje og lidt på stier og lidt op og ned. Ikke noget som kan give hjertebanken, hverken i sindet eller i åndedrættet.
Da vi når Melide, vil Reinhard stoppe, hans hælespore gør ondt og han er i dårligt humør. Niels og jeg er nærmest der, hvor vi kan vandre til Santiago samme dag. Det er nu nok også for meget sagt.
Vi går ind på en bar og får os noget middagsmad og da vi kommer ud er vejret slået helt om til solskin og tørt vejr og det er vel +20C - godt nok lettere overskyet. Men OK vandrevejr.
Vi får overtalt Reinhard til at fortsætte - og da han ser hvordan der ser ud foran det lokale albergue med pilgrimme, der venter på at få en overnatning - ombestemmer han sig på et splitsekund og vil godt vandre med os 2 andre til Boente.
Vi slutter på det lokale private albergue i Boente - igen et nyrenoveret albergue med gode bade og toiletforhold og med vaskemaskine og tørretumbler og en god bar, med både mad og drikke og nu også en PC.
Så det er jo perfekt for os alle - og det bliver en god aften med et godt måltid og en god nat.
Jeg får for første gang mulighed for at opdatere min hjemmeside og bruger noget tid på det.
I dag oplevede vi virkelig, at vi er kommet på Camino Frances. Pilgrimmenes motorvej til Santiago.
Efter nu i næsten 2 uger at have vandret med kun få pilgrimme omkring os, er vi havnet i et sandt inferno af alle hånde pilgrimme.
Det ses tydeligt hvem der har slidt sig til den aktuelle distance og hvem der kun er begyndt for nogle få dage siden eller som er "luksuspilgrimme" med rygsække på størrelse med en håndtaske og en flaske vand i hånden og tennissko.
Tempoet er også et andet - lidt hurtige - for nu er vi snart ved målet - Santiago. Det er også run på barrene langs caminoen, som nu dels der er flere af og dels også mere besøgte. Så nu skal vi stå i kø for at blive betjent og for at kunne bruger toilettet i baren.
Begge dele er nu også mere beskidte og der der en værre skræppen og talen højt på denne del af caminoen.
I det hele taget virker det nærmest som en skovtur eller udflugt for de fleste.
Når men det må vi jo leve med.
Det giver så også et andet problem - kan vi finde overnatning i morgen???