CAMINO DE INVIERNO REJSEDAG I

Start byMadrid til Ponteferrada
Dato10. august 2017
Vejr+ 25C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag10 km
Afstand tilbagelagt i alt10 km
Her til morgen havde jeg god tid til at komme til Estación de Atocha, hvor jeg skal med højhastighedstog til Palencia, hvor jeg skal skifte til lokal tog til Ponferrada. Toget afgår kl. 13.30, så jeg har hele formiddag til at vandre til stationen. der er kun 3 km fra hotellet, så jeg har rigtig god tid til at være turist i Madrid.
Efter morgenmad har jeg planlagt at se Palacio Real de Madrid og videre til den nært beliggende Catedral de Santa Maria le Real de la Almudena og Iglecia San Francisco el Grande den lille Iglecia Santiago de Madrid.
Efter at have besøgt det imponerende slot med den fantastiske udsigt over byen og et besøg i den flotte katedral og krypten under vander jeg en tur rundt i kvarteret og besøger en café inden jeg begiver mig mod stationen,
Vandringen mod stationen er en sædvanlig vandring igennem en storby.
Da jeg ankommer til stationen er der ca. ½ time til højhastighedstoget skal afgå. Jeg får fundet peronnen med toget nordvest på. 
Der er kø ved sikkerhedskontrollen, ligesom i luft havnen skal jeg have min rygsæk gennemlyst og gennem en skanner. Her kan jeg dog få min vandre stav og kniv igennem uden problem. Jeg får fundet min plads i kupeen og venter kun på at toget afgår.
Desværre bliver det af en eller anden ikke oplyst grund forsinket med 3/4 time.
endelig går det i gang langsomt og først langt uden for Madrids forstæder begynder det at tage fart.  En time efter begynder det efter at have været oppe på 300 km/t at tabe fart og til sidst stå helt stille.
Efter nogen tid kører det langsomt ind på en station og her midt ude på en lille station skal der skiftes tog. What a nightmare.
Nu med et lokalt tog til Palencia.
Lokaltoget er for længst afgået og vi bliver nu ledt til busser, der skal fragte os videre.
Den til Ponferrada kommer jeg med og det viser sig, at den ikke skal køre direkte, men rundt til samtlige stationer, hvor det lokale tog skal standse.
Det tager yderligere lang tid og jeg ankommer til stationen i Ponferrada godt 2½ time senere end i fartplanen.
Det er rigtig ærgerligt, for så får jeg ikke som planlagt en tur rundt i byen og bl. a. set Tempelridderbor gen .
Jeg overnatter på et hotel i den gamle bydel tæt op til Caminon og den bro jeg skal over for at kunne vandre Camino de Invierno.