CHEMIN DE SAINT JACQUES I HENREJSEDAG 2

Start byLyon til Le-Puy-en-Velay
Dato11. april 2018
Vejr+5C – +15C overskyet / let regn
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag5 km
Afstand tilbagelagt i alt17 km
Transportdag til Le Puy.
Der er transport med tog fra Lyon til Saint Etienne Chateaucreux. Rejsetiden er ca. 45 min. Derfra er der bus til Le Puy ca. 60 km.
For mit vedkommende ankom jeg omkring middag - og på grund af de løbende strejker i trasportsektoren i Frankrig - blev jeg mødt med, at første bus ville afgå kl. 17.00. Ca. 5 timers ventetid syntes jeg var rigeligt, hvor jeg forhørte mig om prisen på en taxa, de ca. 60 km til Le Puy. Pis 140 €. Det tog lidt over en time i taxa til Le Puy bymidte. På vejen op levede vi at køre i slud, idet der køres igennem et højdrag. Det var selvfølgelig dyrt at køre i taxa, men på den anden side, når man gerne vil frem, må man gribe muligheden.
Min planlægning var at komme til Le Puy, gerne lidt over middag, så jeg havde mindst en halv dag på at opleve Le Puy. Jeg ville gerne rundt og se nogen af de seværdigheder som byen byder på. Efter at have spist frokost på en ligge restaurant tæt på katedralen, var næste besøg netop Katedral Notre-Dame du Puy, der indeholder noget så usædvanligt som en sort Madonna, der blev hjemført fra et korstog i 1254.
Katedralen er opført i romansk byggestil fra 1100 til 1300. I umiddelbar nærhed til katedralen på toppen af Rocher Carneille er opført en 16 m høj rød statue af Notre-Dame de France, der blev opført i 1860 af omsmeltede russiske kanoner. Fra højen er der udsigt over hele Le Puy med bl.a. til kirken på nålen - Chapel de Saint Michel d´Aiguilhe. Ved et sammentræf og aftalt møde med Poul Andersen, der havde vandret et par uger og var på vej hjem, aftalte vi at mødes til aftensmiddag. Det blev bestemt en hyggelig stund for udveksling af erfaringer ved pilgrimsvandring.
Den gamle bydel er bygget på skråningen op til katedralen og er derfor med stejle smalle gader, der vikler sig i en labyrint ned mod den moderne del af Le Puy. Byen har ca. 30.000 indbyggere og alle faciliteter. Byen har gemme ca. 1100 år været udgangspunkt for pilgrimsvandring mod Santiago de Compostela og der med en af pilgrimsvejene, der følger den gamle romerske vej Via Podiensis.
Jeg bookede overnatning på hvad der nærmest måtte være et B&B, der var indrettet i byens ældste hus nær katedralen og pilgrimsruten. Overnatningsstedet er smagfuldt indrettet med dejligt stort rum og et lækkert badeværelse. Lækkert morgenbord. Værten er utrolig venlig og opmærksom. Overnatningsstedet: Le De Meure du Lac de Fugeres Pris inkl. morgenmad 74€.