CHEMIN DE SAINT JACQUES II DAG 9

Start byBarcellone du Gers til Pimbo
Dato14. september 2018
Vejr+23C – +25C overskyet
Højdemeter op310 m
Højdemeter ned160 m
Sværhedsgradmedium
Afstand tilbagelagt i dag24 km
Afstand tilbagelagt i alt231 km
Nu er der ved at blive syn til Pyrenæerne i det fjerne. Efter et dejligt og hyggeligt morgenmåltid sammen med 4 ældre franskmænd og et amerikansk ægtepar, der kan fransk. Så hyggelig snak. Kom først på vejen kl. 8.30, men vejret er ikke så varmt, men godt vandrevejr. Efter besøg i katedralen i Aire-sur-l'Adour gik vandringen ned langs en kunstig anlagt sø. Resten af vandringen er på mark og grusveje. Jeg tog en afstikker ud på asfaltvej, da jeg kom op til en gruppe franske pilgrimme, som var temmelig snakkende. Jeg mødte dem så senere. Det er et fladt agerland, der vandres igennem inden der nu de næste dage skal vandres frem til Porten til Spanien i Saint Jean Pied de Port.
Efter vandring ud af byen nåede jeg efter ½ time frem til Aire-sur-l'Adour, hvor jeg gik på besøg i katedralen. Den er mørk. Der er nogle smukke udsmykninger i side nicherne. Videre på vejen, gik det langs en kunstig sø, hvor der er flere lystfiskere ved bredden. Det er skønt vandre i dag, vejret er pragtfuldt til det. Selv om vejret har været tørt er der nogle enorme vandhuller på vandrestien og det giver noget udfordringer.
Det sidste stykke til Pimbo, tager jeg vandring på landevejen og når frem til flækken. Den er nu synlig langt væk fra på grund af klosterkirken. Efter indlogering vandre jeg tilbage til komplekset og får set den gamle middelalder kirke indvendig. Der har ikke været meget vedligeholdelse over årene og det har sat sig sine spor, men imponerende er kirkerummet trodsalt.
Pimbo er blot en samling huse der ligger langs vejen op til et gammel kloster med klosterkirke. Samlingspunktet i byen er byens forsamlingshus og cafe/informationscenter. Og så er der udsigt til Pyrænererne fra byen. Jeg har booket overnatning på et B&B. Værten er mor og datter og det er etableret i en ældre villa med sidebygning med nogle værelser. Det er pænt og rent værelse, hvor der er direkte adgang til bad og toilet. Det er set før. Stedet har en stor terrasse med udsigt til bjergene og vejret tillader at man lige kan se konturerne af bjergkæden. jeg er blevet budt på aftensmad som var et veltilberedt måltid. Jeg kan også spise morgenmad, som jeg selv kan tilberede i køkkenet, der ligger op til værelserne. Pris for overnatning i Maison Lisote inkl. morgenmad: 60€