Min bil var parkeret ved hotellet i Jønkøping.
Det blev noget af en lang transport retur. Der er lidt over 150 km.
For at komme retur skulle jeg bruge tag 1 busrejse, 4 togrejser og 1 taxatur. Jeg rejste med 3 forskellige trafikselskaber og det kan kun gå galt. Og det gjorde det så også. Rejsen tog omkring 4 timer, hvor den meste tid var at vente på næste tog på en station. 
Jönköping ligger syd for Vadstena. der er ikke station i Vadstena. Derfor måtte jeg med buskl. 14.30 de 20 km nordpå til Motala. 
I Motala er stationsby med tog både nordpå og sydpå. Jeg kunne ikke købe billet på stationen, men blev henvist til SJ App (de svenske statsbaners app). Det lykkedes at få en mail med billet fra Motala til Jönköping for 431 SEK.
Da der kom et tog som afgik på det i appen angivne tidspunkt kl. 16.05 til Mjølby. 
Så jeg hoppede på toget.
Det viste sig, at jeg slet ikke havde billet til dette tog, men skulle have taget et tog nordpå til Linköping, ca. 50 km længere nordpå end Motala. Togrevisoren var imødekommende og lod mig rejse med.
I Mjølby, hvor nu var kommet ca. 30 km sydpå. Her skulle jeg så med tog til Tranås ca. 40 km sydpå. Det tog havde jeg så heller ikke billet til sagde togrevisoren.
I Tranås skulle jeg skifte til et tog til Nässjø, som bragte mig yderligere 50 km sydøst på. det havde jeg heller ikke billet til sagde den venlige kvindelig billetør og trak på skulderen.
I Nässjø skulle jeg igen skifte tog og det var så fjerntoget mod Göteborg, som ville stoppe i Jönköping, som bragte mig de sidste 50 km.
Da billettøren kikkede på min billet sagde han OK. Og det viste sig nu, at jeg var kommet på toget, som jeg faktisk skulle have været med fra Linköping. Jeg ankom kl. lidt over 18 til stationen. Herfra kørte jeg i taxa til hotellet hvor min bil var parkeret. Det tog næsten 3 1/2 time at rejse de omkring 150 km.
Endelig vel ankommet til min bil, havde jeg 4 1/2 time i bil til Holbæk. Jeg var hjemme lidt før midnat.

Fra Borghamn til Vadstena er omkring 22 km på de gode røde svenske grusveje. Kl. 7.00 vandrede jeg i relativt smukt vejr, men med regnvejr som trussel herom i vejrappen. Den sidste vandre time småregnede det. 
Sidste år vandrede jeg den samme strækning langs Vættern og op til Ørberga Kyrka. Kirken var igen lukket som sidst.
Videre i rask vandring ud til landevejen mellem Ödeshög og Vadstena, hvor man vandre langs landevejen 1 km frem til en kombineret cykel/gangsti de sidste kilometer ind i Vadstena og frem til Klosterkirken, der ligger ned til Vättern for hilse på Birgittas relikvier i kirken. Her kunne jeg se på min GPS, at det blev til 155 km vandring denne gang. 
Vadstena Pilgrimscentrum havde fået ændret åbningstiderne til kun at være åbent onsdag til fredag, hvor der tidlige også var åbent tirsdag. Så jeg gik ud fra der var åbent. 
Man er jo en sølle pilgrim, hvis man ikke kan få udstedt et Birgittacertifikat og det lykkedes, endda så godt, at jeg blev bedt om at evaluere Franciskusledens afmærkning, betydning af åbne/lukkede kirker, overnatningsmuligheder m.v. Så det blev en lang samtale med pilgrimspræsten i Pilgrimscentrum, der venligst udskrev et certifikat. Så tak for det.