Der er dage som er hårde og dage der moderate at vandre. Dagens vandring har betegnelsen moderat. Både i antal km og antal højdemeter. Læg dertil vejret, som var behageligt vandrevejr med +14C til + 18C overskyet. Underlaget var meget afvekslende, fra asfalteret landevej til skovsti gennem urørt skov over græsmarker og på de meget smalle små veje med meterhøj hegn på begge sider. Dertil besøg i 3 kirker, vandring under himmelhøj viadukt og akvædukt, vandring forbi 3 over 1200 år gamle Keltiske kors, afsluttende med overnatning på et kloster. Så sig ikke, at dagen ikke har været afvekslende på en god måde. Det kan ikke anbefales at vandre på de engelske landeveje. Trafikken er tæt og der køres hurtig, men opmærksomt. Det var også under 2 km. Mange var på de smalle veje, hvor 2 biler ikke kan mødes og man må stå presset op ad hegnet, når de meget få biler skal køre forbi. En spændende og anderledes oplevelse var at vandre igennem og langs med en stor urørt skov. Kun de små vandløb, som der var mange af, gav lyd i stilheden. Men opmærksom på underlaget var absolut nødvendigt. Træernes rødder var underlaget og de kunne være glatte, uens og med huller imellem. Over flere stræk gennem dette sumpede skovforløb er mange steder lagt lange træbroer ud det sumpede stiforløb og når de små vandløb skulle krydses. På dagen vandres forbi 3 af de middelalderligere keltisk kors – der har 4 kors i en cirkel, der har stor symbolik – men som det ses er korsene slidte gennem århundrede. Dagens overnatningsby er Lanivet – der er Cornwalls geografiske center og ligger ca. 5 km fra en af Cornwalls større byer – Bodmin på ca. 15.000 indbyggere. Lanivet er nærmest forstad til Bodmin og har både kirke, skole, købmand, Pub, posthus m.f. og for mig også dagens overnatningssted, hvor jeg overnatter i St. Benet’s Abbey i Lanivet.

St. Benet’s Abbey er opført i 1411 og blev omfattet af Henry den 8. ødelæggelse og nedrivning af klostre. Det er nu et attraktivt B&B med gode værelser, smagfulde fælleslokaliteter og skøn gammel have. Her hersker fred og ro til en god nats søvn.

For overnatning på St. Benet´s Abbey med et flot morgenmåltid gav jeg £ 113

Ikke en regndråbe hele dagen. +20C med sol mellem vattotterne på den blå himmel og let vind. Perfekt til en vandredag langs kysten. Selv kyststien var mere fremkommelig end i går. Og dog! Når man vandre fra en lodsejers areal til en andens, er der gerne sat en låge (kissinggate) op eller den trappestige, så man kan komme over et hegn. Nu er der kommet en ny variant til. Nærmest en 1,5 M høj mur man skal forcere. DFer er så sat 2 til 3 trappetin af flade sten ind i muren og skal man op på muren og ned af lignende trin på den modsatte side. Den første lod jeg rygsækken være på ryggen. Men det var bestemt en meget dårlig løsning. Så ved næste mur, måtte jeg tage rygsækken af og efterfølgende på igen. Inden man vandre ind mod Polruan, der ligger på et næs, vandres forbi en kirke indviet til St. Wyllow, som der skal vandres forbi for at komme til Pilruan. Som tidligere kirker er den åben og der er stempel til pilgrimspasset. For at komme fra Polruan er den eneste måde at sejle med færgemandens store motorbåd over til nabobyen – Fowey. Begge byer er turistmagneter på grund af byernes skønne beliggenhed. Polruan ligger på bakkesiden ned mod flodmundingen af River Fowey, hvor der er stejle gader der skal vandre ned ad til havnen. Så jeg måtte også med den store motorbåd, der kan tage op til 40 passagerer. Overfarten tager under 10 min over flodmundingen til Fowey. Rigtig mange feriegæster var der i begge byer i det dejlige sensommer vejr. Og mange seafood restauranter. Jeg spiste frokost med på en spansk restaurant der bl.a. kunne servere nogle lækre tuntapas. Inden jeg skal videre, besøgte jeg den lokale kirke der er indviet til St. Fimbarrus . Kirken var udsmykket med et stort sejl, da de er regatta i ugen jeg besøgte kirken. Efter at have vandret ud at byen foregik vandringen først på græsarealer, hvor man kan vandre frit og senere på vandresti væk fra kysten og ind mod byen Par. Par er en stor stationsby, men sjovt nok er byen delt op i to postnummer og i den jeg har booket overnatning i St. Austell på The Royal Inn, selvom den ligger over for stationen i Par. Men der er 8 km mellem byerne. Det er vist kun englænderne, der kan få mening ud af det.

Jeg overnatter på The Royal Inn i Par, der ligger tæt på stationen og for overnatningen inkl. morgenmad betalte jeg £113.

Hvorfor lægger jeg altid ud med en lang og hård vandredag. Oven i købet i +20C, med strid vind og småregn/støvregn on & off, som er møg irriterende og man bliver våd ud- og indvendig, selv om man har regnfrakke på. Jeg startede med til morgen med at tage toget fra Ivybridge, hvor jeg i weekenden har overnattet hos min datter og svigersøn, til St. Germans Abbey, hvor Conish Celtic Way er udgangspunkt. Klosterkirken var åben og der var stempel til mit pilgrimspas. Herefter var det bare at finde den rette sti mod østkysten, der ligger ca. 10 km længere fremme ad en blanding af stier og smalle asfaltveje med høje hække på begge sider. Det er i øvrigt en vandring allerede her i et bakket landskab Da jeg nåede kysten, var jeg allerede godt øm i benene på grund af de mange bakker op og ned. Langs kysten blev de ikke meget bedre. Kyststien er en del af South West Coast Path, der løber fra Meinehead i Somerset via Lands End til Poole i Dorset ca. 1.000 km I dag blev det 15 km på kyststien, som i øvrigt er en gammel Told sti. Stakkels toldere. Jeg startede på kyststien i Downderry og stred mig i strid vind og støvregn pakket ind i min røde regnfrakke til Seaton og Looe og langs Portnadler by med udsigt til Looe Island. Videre til Talland Bay med den lille pittoreske kystby, der ligger i læ af bakkerne, som jeg stred mig op og ned af. Jeg har ikke tal på de trappetrin mine stakkels ben har løfte sig op og ned på. Det er god gratis fitness. Endnu en pynt måtte jeg runde på kyststien før jeg kom til Polperro yderligere en af de mange små Conish Coast Towns, der tiltrækker feriegæster med de små sandstrande i bunden af bugterne, hvor der lavt vand og som er børnevenlige. Og i august er det ferietid for englænderne. Og der var mange dagsvandrer, som betød, at det var nødvendigt at vente for at komme omkring hinanden, da kyststien er smal mange steder. Crumplehorn ligger 1 km inde i landet fra kystbyen Polperro by. Jeg overnatter på Crumplehorn Inn, Mill & Freehouse og jeg har fået tildelt en hel ferielejlighed. Der er naturligvis en hyggelig pub tilknyttet med god pub mad.

For overnatning i Crumpleorn Inn, Mill & Freehouse gav jeg for overnatning inkl. morgenmad £ 126.

Rejsen til startstedet for Cornish Celtic Way i St. Germans ved Plymouth kan gøres fra Danmark på en enkel dag. Det kan gøre ved, at der flyves fra Københavns Lufthavn (CHP) til Gatwick Airport i sydøst England bl.a. med Norwegian. Det tager ca. 2 timer i fly. Herfra tages toget til St. Germans via Reading, hvor der er ca. 30 min. imellem der skiftes tog – en togrejse på ca. 6 timer eller med bil en køretur på knap 400 km, som tager omkring 4,5 time. Da jeg har familie, som bor i Ivybridge, der er stationsby før Plymouth, valgte jeg at tage toget og overnatte hos min familie. Dagen efter tog jeg toget fra Ivybridge til St. Germans, der er en direkte tog rejse, der tager 30 min. og som i øvrigt afgår hver halve time. Det er derfor ikke vanskeligt at komme frem til St. Germans. Der er overnatningsmulighed i St. Germans, der er en lille landsby, eller der kan overnattes i Plymouth, der er an af sydøst kystens store regionsbyer. Jeg valgte således morgentoget til St. Germans, hvor jeg kl. 9:00 kunne starte min vandring fra St. Germans Church og Abbey.