Start by | Bermondsey London – Belevedere |
Dato | 17. april 2025 |
Vejr | + 12C – +18C sol/sol/sol |
Højdemeter op | 87 m |
Højdemeter ned | 83 m |
Sværhedsgrad | moderat |
Afstand tilbagelagt i dag | 23 km |
Afstand tilbagelagt i alt | 27 km |
Det var lidt svært at komme i gang med at vandre. Stod op kl. 7:30. Det var smukt vejr, sol fra en klar himmel. Så vejret lovede godt. Hotellet serverede english breakfast fra buffet. Og der var rigeligt at vælge til eller fra. Således godt forsynet forlod jeg overnatningsstedet og gik over på den anden side af gaden for at besøge klosterhaven til det for snart 500 år siden nedrevne Bermondsey Abbey. Herfra vandre jeg til Old Kent Road og vandre mod sydøst. Det er en befærdet bred gade mod Dower ud fra London City. Den fortsætter over i Shooters Hill Road ved Geenwich Park og den store grønning Blackheath. Her besøger jeg to store kirker, først All Saints Blackheath Church, der ligger ud til grønningen og St. John’s Church, der ligger i et ældre typisk engelsk villakvarter med sammenbyggede rækkehuse på hver side af gaden. Så er jeg omkring halvvejs på dagens vandring og spiser sen frokost på Red Lion Pub på Shooter Hill Road. Shooter Hill er faktisk en meget høj bakke jeg tror, jeg brugte mindst en halv time på at vandre op over og lige så meget ned til Welling. Herfra begynder vandringen på et noget kringlet forløb op og ned igennem hyggelige villakvarterer, rundt om en kirkegård Hillview Cemetery, hvis størrelse jeg ikke tidligere har set, men det skulle ikke blive den eneste og den næste kirkegård var endnu større med asfalterede veje og et stort kapel – Plumsted Cemetery. Derefter blev det en grøn vandring gennem tre sammenhængende skove Bostall Hill, West Heath og Abbey Wood frem til Lesnes Abbey Park. Lesnes Abbey var et af de store og betydende klostre uden for London indtil det blev nedlagt og ødelagt af Henry den 8. i 1540erne. Og naturligvis ligger det på den rute ærkebiskop Thomas Becket i 1100 tallet vandrede, når han skulle fra Canterbury Cathedral til Southwalk Cathedral og har sikkert overnattet i klosteret. Klosteret blev som alle andre klostre i England ødelagt og tømt for værdier, munke og nonner af King Henry 8. mellem 1538 og 1546. I dag er kun stort set fundamenterne tilbage. Vejret var godt vandrevejr, så i dag blev det første dag i år, hvor der kunne vandres i kortærmet t-shirt og korte bukser. Den sidste del af dagens vandring er frem til byområdet Belvedere, hvor jeg har booket overnatning i en større udlejningsejendom med lejligheder, der udlejes pr. værelse. Det er ikke lige den type overnatning jeg foretrækker. Det startede med, at adgangskoden til at komme ind i ejendommen ikke som lovet var sendt inden mulig indtjekning. så jeg måtte rykke for den. Da jeg kom ind i ejendommen viste det sig, at det værelse jeg havde lejet var 1 af 3 i lejligheden med fælles badeværelse. Beskrivelsen af Brushwood Lodge var ikke fair i Booking com.
For overnatning uden morgenmad i Brushwood Lodge betalte jeg £98, hvilket ikke stod mål med overnatningens kvalitet. det var et fejl booking.











