Start by	Trakai – Siauliai – Telsiai
Dato	18. juni 2025
Vejr	+ 20C sol/overskyet
Højdemeter op	n/n
Højdemeter ned	n/n
Sværhedsgrad	n/n
Afstand tilbagelagt i dag	n/n
Afstand tilbagelagt i alt	0 km

Det blev en lidt lang dag. Nok fordi jeg kom sent ud på rejsen. Der var lidt rigeligt langt mellem besøgsstederne. Så min planlægning hvad ikke taget højde for de lange afstande i dag. Jeg startede med at besøge Trakai katolske basilika indviet til Jomfru Maria. Kirken er opført i begyndelsen af 1400 tallet. I det meget store smukt udsmykkede alterer er indsat en ikon af Den Sorte Madonna. Borgen Trakai åbnede først kl. 10, så jeg gik fra kirken en tur langs søen frem til broen til borgøen. På besøget rundt i borgen var de enkelte udstillingsrum indrettet med museumsgenstande, f. eks. porcelæn, glas, bøger, beklædning o. s. v. Ikke specielt interessant udstilling. Jeg havde regnet med, at der var en kirke inden for borgvolden, men der var ikke kirke. Jeg fik oplyst, basilikaen udgjorde slotskirken. På min videre færd kom jeg forbi to sognekirker. Den ene en smuk hvid kirke med et meget højt tårn i moderne byggestil, men den var desværre lukket. Kirken er vindtiet til Den Hellige Treenighed og ligger i byen Musninkal. Den anden meget større end byen umiddelbart berettige til i byen Seduva. Kirken er indviet til Det hellige Kors. Kirken var åben og kirkerummet smuk udsmykket med grønne grene. Dagens mål var bl.a. den store katedral i Saiuliai, der er indviet til Apostlene Peter og Poul. Katedralen er karakteriseret ved sit meget høj tårn, sin hvide facader og tårn og et meget lyst kirkerum uden religiøse figurer, der dog optræder i sidekapellerne. Men bedøm selv og se billederne. Siauliai blev bombet under 2. Verdenskrig. Nu står byen anderledes moderne bl.a. med brede gågader tværs gennem byen. Den rummer omkring 125.000 indbyggere. Fra Siauliai kørte jeg yderligere 14 km uden for byen til Kryziai kalnas eller Korshøjen. Korshøjen er katolsk pilgrimssted. Stedet har fået sit navn efter, at der på en omkring 50 m kunstigskabt høj ude på et fladt markområde, hvor der gennem 300 år opsat omkring 200.000 kors på højen er det anslået. De første kors formodes at være fra omkring 1700 tallet. Korsene variere fra ganske små kors til flere meter høje kors. Korsenere står nu også uden om selve højen. Nu er det tradition at man tager et kors med og stiller det vilkårligt blandt de kors der står. Derfor vokser antallet dramatisk. I øvrigt er der selvfølgelig boder der sælger træ- og jernkors til de besøgende Jeg stillede også et lille indkøbt udsmykket trækors. Den Litauiske Jacobsweg går igennem Korshøjen. Jeg har tidligere omtalt Cruz de Ferro på Camino Frances i Spanien, hvor den besøgende og pilgrimme lægger en sten og stenbukken blot vokser og vokser. Her er det korsene fra pilgrimmene der blot vokser. I forbindelse med Korshøjen er opført et Francicanerkloster- Korsbakken Kloster, der er indviet i 2000. Fra besøget på Korshøjen, kørte jeg mod syd til byen Telsiai for at overnatte. Byen ligger ud til søen Mastis. Byen har omkring 30.000 indbyggere. Ruten jeg har kørt i dag har været igennem et meget grønt landskab, der er næsten fladt. Litauen er stort i forhold til sit indbyggerantal, hvorfor der er langt mellem byerne med enten store skove eller opdyrkede markområde imellem. Når jeg tænker over det, har jeg hverken set køer eller heste på turen i dag. Der er gode landeveje og motorveje. Trafikken er disciplineret og fartgrænser overholdes, da der er fartkarmara mange steder.