Start by | Telsiai – Kaunas |
Dato | 19. juni 2025 |
Vejr | + 18C – 22 C overskyet/blæst |
Højdemeter op | n/n |
Højdemeter ned | n/n |
Sværhedsgrad | n/n |
Afstand tilbagelagt i dag | n/n |
Afstand tilbagelagt i alt | 0 km |
Dagen startede med, at jeg gik op til byens katedral, der ligger på bakketop i byen for at deltage i morgenmessen kl.9. Katedralen i Telsiai er indviet til St. Anthony af Padua. Der var mange kirkegængere til messen, som blev ledet af biskoppen sammen med to præster. Jeg deltog I nadveren. Der var stempel til mit pilgrimspas i katedralen. Telsiai ligger på Litauens Jacobsweg. Katedraelen er opført 1794 i en kombination af barok- og klassicistiskbyggestil. Katedralen er bygge med galleri, der er omløbende i kirkerummet. På galleriet er også alter og altertavle, hvilket er usædvanligt og i øvrigt det eneste i Litauen. Efter messen gik jeg til den modsatte ende af byen til den lokale kirke indviet til Marias Bebudelse. En smuk lille hvid kirke, der også ligger høj, men her med smuk udsigt over søen Mists. Det er en kirke med et meget lyst kirkerum. Efter besøget kørte jeg syd på og lidt uden for byen besøgte jeg et lille kapel, der lå meget markant i terrænet. Senere på ruten stoppede jeg i lidt større by Varniai hvor der var en meget stor kirke ved indkørslen til byen. Da jeg kom ind i kirke var den kvindelige organist i gang med at øve og samtidig med hun sang. Det lød utrolig smukt. I kirken var en af egnens adelsfamilier lagt i åbne sarkofager, hvilket er utraditionelt. Videre på vejen standsede jeg i byen Kaltinenai, hvor en meget stor og moderne kirke med to høje tårne kan ses på lang afstand. Kirken er opført i 1986 og istandsat efter en brand i 1995. Desværre var kirken lukket, trods det at den skulle være døgnåben. Umiddelbart efter den ovennævnte by kørte jeg ind på motorvejen mod Kaunas. Jeg overnatter på et nyere hotel ca. 3 km fra centrum i Zaliakalnis. På min vandring ind til centrum kan man ikke undgå at blive opmærksom på en meget stor nyere kirke med et meget højt tårn. Så det måtte jeg bese indvendig. En meget sød og venlig nonne, så at jeg bar en muslingeskal på min trøje. Og hun bad mig vente mens hun fandt kirkens stempel. Stemplet var også meget stort. Tingene skal jo passe. Kirken er indviet til Kristi Opstandelse og oprindelig fra 1930’erne, men haft en omtumlet tilværelse fra 2. Verdenskrig over kommunismen og til Litauens selvstændighed efter murens fald i 1989. Kirken er på størrelse med en basilika og med et tårn på 70 m. Efter besøget i kirken vandrede jeg videre ind mod centrum, hvor jeg øjede en stor Davidsstjerne på en ældre stor hvid bygning med kuppel. Det er Kaunas Synagoge. Jeg så, at døren var åben og gik forsigtigt ind og blev mødt af en opsynsmand. Han bad mig tage en kalot på og jeg kunne frit gå ind og se synagogen. Det er ikke så tit man får lejlighed til det. Synagogens sal med kabinettet til torarullerne og oplæsningspulten er det centrale i rummet. Synagogen har i øvrigt et omløbende galleri. Det ar sen særlig oplevelse af besøge synagogen. Kaunas Katedral ligger tæt på byens store torveplads og ud til gågaden ved dens afslutning. Udefra ser katedralen ikke så imponerende ud. Katedralen er opført i gotisk bygestil røde mursten og fra 1624. Imidlertid er kirkerummet meget smuk i lyse farvet og indrettet i barok byggestil. Tværs over Kaunas centrale plads ligger den større jesuitter kirke indviet til St. Francis. Stort lyst kirkerum og med et meget stort alterrum med søjler. Da jeg besøgte kirken, var døbefonten blot et beskedent bord med en større porcelænsskål og en kande med vand. Ikke langt fra og på vej ned til floden Nemunas besøgte jeg den lokale kirke indviet til St. Gertrud. På min vandring retur til hotellet, valgte jeg at spise aftensmad på en italiensk restaurant på gågaden. Det var et godt valg. Jeg valgte et par lette retter – risboller og salat med varmt gedeost.














