ST. OLAVSLEDEN – 2025 – DAG 2

Start byMunkeby – Markabygda
Dato5. juli 2025
Vejr+ 13C – 24 C sol/sol/sol
Højdemeter op400 m
Højdemeter ned302 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag24 km
Afstand tilbagelagt i alt50 km

Igen en varm og solrig dag. Forsættelse af pilgrimsruten er lige i baghaven på herberget. Den starter med, at af dagens over 400 højdemeter vandres der 200 m til pashøjden på 345 m. Første kilometer er på en udmærket markvej uden den store stigning, men hvor den går over i en sti med knæhøjde grønne dugvåd vækster og med blød underbud fra tidligere regn, bliver den udfordrende. Skov og bukseben bliver hurtig våde og der skal vandres støt op. Det er om at holde øje med de værste vandpytter og blødt underlag. Det hele gentager jeg på samtlige højde meter ned igen. På vandringen op havde jeg det hedder at se en elg. Desværre gemte den sig i skovtykningen inden jeg må at fotografere den. Stien munder ud i en ved første øjekast dejlig to sporet meget hård hvid grusvej. Umiddelbar bedre at vandre på end de tidligere 3 km rundt om fjeldet. Ved nærmere bekendtskab med grusvejen er den udfordrende, den første kilometer går det op, op og op, og den næste km fortsætter op og ned for igen at ende i en pashøjde på 320 m. På de resterende 15 km på den hvide grusvej er det op ned. Dig heldigvis mest ned. Det er en udfordring at vandre på den. Det hvide skær fra solen gør ondt i øjnene selv om mine briller i lys skifter til mørke glas. Og for at gøre vandringen yderlige besværlig er hele Midtnorges hær af aggressive små fluer taget ud på vejen for at gøre livet surt for vandrere. Trods disse udfordringer er det et smukt grønt landskab og senere på ruten vandres langs den store lange sø med små grønne holme – Tomtvatnet – som ligger i et naturskønt område med mange opførte fritidshuse. Således næsten færdig med dagens vandring mangler der bare de sidste to km frem til dagens overnatningssted – Troset Gård. Og op til den skal kræfterne bruges på at vandre knap 100 m op. Det trækker de sidste kræfter og den beskedne rest vand i vandflaske ud af een. Igen er kræfter brugt godt på at møde en meget venlig værtinde. Hun anviser mig Mormorhuset til min overnatning. Hun er nu seneste ejer af gården, der har været i slægtens ejer i flere århundreder. Hun overtog gården da moren døde og har gjort den til overnatningssted for pilgrimme og B&B gæster. Den ligger med utroligt flot udsigt til en anden stor sø – Movatnet. Og med udsigt mod Trondheim. Fra gården er der 100 km til Trondheim. De to hollandske pilgrimme er også indlogeret på herberget og vi spiste fællesaftensmad. Ganske hyggeligt. I løbet af dagens vandring mødtes vi on and off ved de få bænke, der var ved p-pladser langs vejen.

Skriv et svar