Start by	Almogia – Malaga
Dato	29. juli 2025
Vejr	+ 40C sol / sol / sol
Højdemeter op	730 m
Højdemeter ned	1.048 m
Sværhedsgrad	hård+
Afstand tilbagelagt i dag	23 km
Afstand tilbagelagt i alt	44 km

Min svigerdatter, der er erfaren fjeldvandrere og jeg besluttede at prøve en af feriedagene at vandre på Camino Mozarabe desde Malaga – fra Almogia, der er første etape på caminoen mod nord. Men at vandre den mod syd. Sådan besluttet fik vi min søn til at køre os til den lille petoriske landsby 23 km oppe i bjergene for at kunne begynde vandring mod Katedralen I Malaga. Vi var begge udmærket klar over det ville blive en varm vandring og sikkert også en lang dag ned mod Middelhavet. På køreturen på til Almogia, der ligger i kote 434 m, blev jeg lidt skeptisk over, om vort forehavende var vel gennemtænkt, da vi snoede os op gennem de bakkekæder, som vi kunne forvente at vandre igennem. Ankommet til den lokale kirke og med stempel I mit pilgrimspas på kommunekontoret lidt nede af den lille gyde, hvor kirken var klemt inde mellem husene kunne vi begynde vandringen. Nu var der ingen vej tilbage og vi fandt også ret hurtigt caminostien ud af byen, der viste sig bare at gå op, op og op omkring 350 m på de første par kilometer. Det var en sej begyndelse. Og som ofte skal de så vandres ned igen til en overgang af et vandløb. Dog her et total udtørret meget bredt og dybt flodleje, der ikke ville kunne blive passeret, hvis der var vand. På den anden side vandrede vi så på en markvej op igen omkring 100 m, for på ny at vandre dem ned ad en smal stejl stenet sti, igen til et bredt flodleje, denne gang med vand. Men her var en bro for kørende trafik vi kunne benytte. Vi måtte have en længere pause og heldigvis var der en café I nærheden, hvor vi kunne få suppleret vandbeholdningen. Herfra vandrede vi nogle kilometer igennem et også bredt, men rørlagt flodleje og endt i en lille by, hvorfra vandringen forløb på asfaltvej, hvor varmen kunne mærkes gennem mine vandresko. Vi nåede godt upassende frem til den øst/vest gående motorvej, der danner grænse til Malagas første egentlige bebyggelse. Og herfra var det de sidste moderate højdemeter, der skulle vandres op. Ad en stor bred indfaldsvej med fortov kunne vi nu begynde at vandre over 350 højdemeter ned til katedralen på de sidste 8 km. Sidst på eftermiddagen kunne vi så godt svedige og godt brugte, vandre ind til katedralen og jeg få mit stempel I pilgrimspasset. Jeg har vurderet denne etape til at ligge i midten, som en af de 10 mest krævende etaper, jeg hidtil har vandret og jeg har trods alt en hvis erfaring. Vi har taget en debriefing efterfølgende og blevet enige om, at vi begge ikke ville have været vandringen foruden. Det fantastiske landskab vi vandrede igen på første halvdel af etapen og vi kunne trodse varmen og finde ud af, der skal meget til at holde os tilbage for at vandre på en camino. Men nu var det jo også kun en dag og nedad det meste af den.