| Start by | Jels – Vojens |
| Dato | 12. august 2025 |
| Vejr | + 18C – 25C solsmåregn/sol |
| Højdemeter op | overvejende flad |
| Højdemeter ned | overvejende flad |
| Sværhedsgrad | moderat |
| Afstand tilbagelagt i dag | 23 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 42 km |
Det smådryppede fra en overskyet himmel de første 10 minutters vandring op til Jels Kirke. Graverne var i gang med at suge blade op og klippe hæk mellem gravene. Jeg fik graveren til at låse kirken op. Et stort og smukt lyst renoveret kirkerum mødte mig ovenud en kirke med galleri, noget der ikke ses så tit i landsbykirker. Byens borgere er stolte af byen vindmølle, og naturligvis skulle en smut forbi og se den. Vingerne var ikke sat op. De lå i deres mægtige størrelse på paller efter maling og reparation. Der går hul i skydækket og solen titter frem da jeg vandre ud af Jels og over på en bred grusvej, der bliver smallere og smallere jo længere jeg vandre på den og sidst går den over i markvej for at ende I en skov. Her vandres på et miks af skovstier af vekslende kvalitet og over et langt stykke langs Nørreå i et let bakket terræn. Hærvejen har nogle overdækkede rastepladser og ved dagens første mødte jeg en dansk kvinde på vej mod nord. Den første pilgrimsvandre jeg har mødt på Hærvejen. 6 km før Vojens vandres ind i en lille by Jegerup, hvor jeg kommer forbi kirken. Her er graveren også i gang med at ordne den velpassede kirkegård. Han har åbnet kirken. I våbenhuset er sat et bord op med kaffe/the/kakaopulver, gæstebog, stempel og småkager samt en elkedel og en vel besked om at man er velkommen til at for sig. Et hyggeligt islæt på vandringen. Fra Jegerup skiftede jeg Hærvejen ud med Billund landevej, da jeg skal overnatte i Vest Vojens på Vojens Motor Arenas Hotel. Valget er gjort lidt hovedløst, da det ligger i den modsatte af byen, hvor Hærvejen lige snitter ind i det gamle Vojens.
Jeg bookede overnatning på Vojens Motor Arenas Hotel for overnatning. Der serveres ikke morgenmad. For overnatning betalte jeg DKK 750.











