| Start by | Holbæk – Newton Abbot – Torquay |
| Dato | 21. september 2025 |
| Vejr | + 15C overskyet/blæst |
| Højdemeter op | 69 m |
| Højdemeter ned | 73 m |
| Sværhedsgrad | let |
| Afstand tilbagelagt i dag | 10 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 10 km |
Dagen i dag er henrejsedag til min vanding mellem de to klostre i South Devon. Jeg har fløjet 991 km med Norwegian mellem København og Gatwick, kørt 357 km i tog fra Gatwick via London Paddington til Newton Abbot og så vandret til Torquay. Torquay er en af de store ferie- og badebyer, der ligger ud til Torbay i Devon. Flyet var ikke fuldt booket her til morgen med afgang kl. 7:55. Til gengæld var togene fra Gatwick til Paddington og derfra til Newton Abbot overfyldte, så passagerer stod i mellemlange mellem togvognene og sad i togvognes mellemgang. Det var 4 timers kaos. Stakkels de passagerer der skal helt til Penzance i syd Cornwall, det er ekstra 2 1/2 time. De 10 km vandring er helt og aldeles på asfalt enten på kombineret cykel/gangstien eller fortov. Langs brede veje med nyere bebyggelse i et let bakket landskab. Byerne hernede ved kysten er bygget helt sammen fra i øst Teignmouth (udløbet af River Teign) og til i sydvest til Brixham, hvor River Dart lidt sydligere løber ud ved Dartmouth. Men noget der ikke kan klages over er vejret i dag. Godt nok mest overskyet men omkring +15C, så en langærmet t-shirt var rigelig at have på. Her på vejen til Torquay kom jeg forbi en arkitektonisk lidt mærkelig kirke i Milber indviet til St. Lucas. En stor cremefarvet centerkirke med udbygninger. I udkanten af Torquays centrum ligger en traditionel engelsk gråstenskirke, som er græskortodoks, som indviet til St. Andreas. Begge var aflåste. Ikke langt fra hotellet jeg overnatter på, ligge meget højt over byen en lokal sognekirke, der nærmest er i basilika størrelse (lidt mindre end en katedral). Kirken er indviet til St. Lucas (ham er de åbenbart glade for her), som ovenikøbet var åben. Da jeg trådte ind i kirken, var der møde i den fjerne ende af kirken og ved opgang til koret stod en udsmykket kiste med et stort tændt lys. Så jeg var lidt desorienteret, om jeg kom ved afslutning af en begravelse. Det gjorde jeg så ikke. Kisten stod til beskuelse af personer. der ville ære den afdøde. Ved kisten var et billede af afdøde og en kondolencebog. Men den meget højloftet stor kirke fik jeg så set inde. Udefra virker den enorm. Fra forpladsen er der udsigt over Torbay.











