| Start by | Totnes – Buckfastleigh |
| Dato | 23. september 2025 |
| Vejr | + 8C – 20C sol/sol/sol |
| Højdemeter op | 364 m |
| Højdemeter ned | 416 m |
| Sværhedsgrad | moderat |
| Afstand tilbagelagt i dag | 15 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 44 km |
Det gode vejr fortsætter også i dag med sol fra morgenstunden, da jeg vandre ud fra Tones langs River Dart. Det er vejr til at vandre i kortærmet t-shirt og det kunne såmen også være i korte bukser. Dagsvandringen i går havde en hård afslutning og i dag blive ligeledes. Det begyndte med flere kilometer på bredden langs River Dart. Når der vandres langs en flod er stigning og fald jo moderate. Det var igen i dag de sidste 3 km som indeholdt de fleste af dagens højdemeter. Pashøjen blev 162 m og de 120 m blev vandret ned lige efter. Straks gik det op igen. Og så en lang vandring ned på en skovsti med masser af uens sten, så det gik langsom for at undgå at jeg skulle falde. De store højdeforskellen gav noget fantastiske flotte udsigter ud over Devons bakkede landskab. Men vel nede, kun jeg vandre den sidste kilometer til Bockfast Abbey. Det oprindelige kloster rev Henry the 8. ned i 1539, så der havde været kloster i mere end 500 år. Det nuværende er fra slutningen af 1800tallet. Klosterkirken er af katedralstørrelse. Indvendig er den meget lys og med lidt udsmykning. Bag hovedalteret er et nyere kirkerum, det alene har et meget stort mosaikglasvæg vidende en kristusfigur bag et nærmest usynlig alter. Da South Devon Railway har station i Buckfastleaigh med linje til Totnes, så er klosteret et stort turistmål.
Jeg overnatter på et dejlig stort værelse i det nye gæstehus på klosteret – Northgate House. For overnatningen inkl. morgen mand betaler jeg £ 99.











