TORRE ABBEY TO BUCKFAST ABBEY – 2025 – DAG 3

Start byBuckfastliegh – Ivybridge
Dato24. september 2025
Vejr+ 7C – +20C sol/sol/sol
Højdemeter op333 m
Højdemeter ned321 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag20 km
Afstand tilbagelagt i alt64 km

I dag vandrede jeg fra Buckfast Abbey til Ivybridge, hvor min datter Rikke og hendes partner Mark bor. Det blev til 20 km på asfalt vej, da alternativet over Datmoor må udskydes til en anden gang. Vandring på Dartmoor uden for de mest benyttede afmærkede ruter, bør man ikke vandre alene. På de 15 km var det på de smalle engelske kommune veje, hvor jeg da højest mødte en snes biler, der var meget respektfuld i mødet. Så egentlig var det en stille og rolig og sikker vandring. I South Brent, første større by, der er tidligere stationsby, kunne jeg hvile mig med en creme tea i en spøjs lille cafe med dedikeret udsmykning til tidligere tids togrejser. Efter det lille indtag kunne jeg stolpre videre langs en brede landevej med vandresti ind til Ivybridges bygrænsen og videre ind til centrum. Her kunne jeg så få spist en frokost bestående af en varm toast med tun og løg ved det lokale supermarked og kulturcenter. Ivybridge er nærmest en forstad på 12.000 indbyggere til Plymouth, men arealmæssigt er den stor, da den overvejende kun består af typiske enkelte huse med egne haver. Der er ikke højhusbyggeri, hvilket gør, at den virker harmonisk med de forskellige tidstypisk kvarterer. De sidste 2 km fra bymidten og ud til min datter og partners hus, kan man tydelig se forskellen på årtiernes byggestil. Og hvor de bor, at den er top moderne. Nu er jeg så forenet med min “engelske familie”, hvorfor det er sidste opdatering.

Skriv et svar