| Start by | Fungalvaz – Fátima |
| Dato | 5. november 2025 |
| Vejr | + 15C – +18C regn/egn/regn |
| Højdemeter op | 595 m |
| Højdemeter ned | 45 m |
| Sværhedsgrad | hård |
| Afstand tilbagelagt i dag | 22 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 37 km |
8 timers vandring for at nå frem til Fatima. 8 timer til 22 km og så i næsten konstant regnvejr. Flere gange var det regnstorm. Det vælte ned med regn da jeg forlader overnatningsstedet. Et er regn, noget andet er vandrevejen. Efter at have vandret ud af byen bliver jeg ledt ind på en smal overbevokset sti ud i et vildt terræn. Iklædt min røde lange regnfrakke og regn der bare væltede ned, begyndte opstigningen. Stien er samtidig smattet af rødbrunt nærmest ler og fuld af sten fra størrelse som nødder til fodbolde. Regnen tog til og det gjorde stigningen på stien også. Også størrelsen på stenene tog til. Omkring 200 m kontinuerlig op. Og regnvand rendte i stride strømme ned mod mig med rødbrunt mudder der sugede sig til vandreskoene. Nogle passagerer var med grundfjeld stikken op i ulige højder. Så jeg var nødt til at tage omkring 50 cm høje skridt op. Da jeg var i pashøjden fladede det ud. Det var ikke engang fornøjeligt. For jeg sank ned i det rødbrune mudder. Somme steder var der søer på stien, hvor ekspertisen for at komme mest tørskoet omkring vandhullerne kom til hjælp. Nu var udfordringen at vandre det halve højdemeter ned på en mudderglat sti med grundfjeld og løse sten. Jeg er forsigtig, når jeg skal vandre ned. Så det tog rigtig lang tid og jo mere blev jeg våd fra oven og fra den vilde beplantning, der var tæt og regnvåd. Lykkeligvis er de sidste 15 km på bred grusvej, asfalteret landevej og de sidste på gul asfalt på cykelsti ind mod Fatima afsluttende med nogle få kilometers byvandring. Fra jeg vandrede ud, til lidt inde i Fatima, var der ingen cafeer el. lign. Et enkelt stop blev det til, da jeg sad på en høj kantsten, der er autoværn ud til landevejen og der imellem et par byger, kunne jeg holde en kort pause. Da jeg kom ind på den gigantiske katedralplads måtte jeg have efterladt en spor af mudder. Tror jeg. For der var mange der så langt efter mig, da jeg i den røde regnfrakke entrede den fyldt basilika indviet et Jomfru Maria. Jeg har booket hotelovernatning tæt på basilikaen og valget er godt, hotel med et værelset med dejlig varme. Så nu håber jeg at noget af det våde tøj forhåbentlig er mindre vådt i morgen tidlig. Skal jeg beskrive dagens strabadser, så er den på top 10 over de værste. Jeg har trods alt prøvet noget over årene. Men dagen i dag er godt nok barsk og en prøvelse af tålmod og fysik.











