Jeg må starte med en berigtigelse fordi jeg ikke blot har vildledt Jer, men også mig selv. Den klosterpark jeg ikke kunne få adgang til er overhovedet ikke Stella Maris. Lad os slå det fast. Det er et mausoleum for grundlæggeren kaldet Bab af en særlig tro Bahai Faith, der er muslimsk med baggrund i Shia Islam, men de tror på Jesus Kristus. Ali Muhammad Shirazi grundlagde troen i 1860 i Iran. Der er ca. 6 mio. tilhængere af troen. I øvrigt var anlægget også lukket i dag. Så til dagens emne. Vejret er nu igen slået om til sol og vindstille og til at vandre i kortærmet t-shirt. Men den forvildelse fik jeg så rettet op på og vandrede så til Stella Maris Carmeliter Kloster, der ligger ca. 3 km længere mod øst, på toppen af Mount Carmel, hvor profeten Esajas levede i en grotte omkring 750 før Kristus. Esajas, er gammel testamentisk, men der refereres til hans skrifter (bog) i forbindelse med gudstjenester i bl.a. Den danske Folkekirke. Klosterkirken er bygget over grotten, hvor Esajas efter overleveringen skjulte sig i på grund af krige. Kun klosterkirken er der offentlig adgang til. Jeg talte med en italiensk diakonisse, der bestyrede klosterkirkens butik og spurgte om det var muligt at se billedet af St. Michael, der er i selve klosteret. Desværre kunne jeg ikke i dag få adgang, kunne hun efter at have forespurgt klosterets ledelse meddele mig. Men sendte jeg en forespørgselse nogle dage i forvejen med angivelse af årsagen til besøget kunne det måske komme på tale. Så langt så godt. Der er ikke så meget at berette om selve vandringen til klosteret, bortset fra at udsigten over Middelhavet og Haifa blev bedre og bedre. Klosteret ligger på toppen i ca. 150 m højde. Det er opført efter Napoleons krigene i begyndelsen 1800 tallet. Klosteret er opført i 1836. Klosterkirken er en kuppel kirke uden tårn. Den er en katolsk basilika, hvor alteret er hævet over Esajas grotte og over alteret er en stor smuk Jomfru Maria figur, idet basilikaen er indviet til Maria. Det lykkedes mig at få et stempel i mit pilgrimspas. Diakonissen beklagede, at det kun var klosterets forretningsstempel. Jeg tog med venlig tak i mod det. Således lidt mismodig nåede jeg det 7. Kloster i rækken på den lige linje fra det 1.ste – Skellig Island i Det Irske Hav til det 7. Med udsigt over Middelhavet i Israel. En til tider besværlig rejse med dårligt vejr, varme vandringer, lange rejser, smukke klostre, besværlige adgange og gennem de mange lande og regioner fra nord til syd. Det har været en kolossal oplevelse for mig og jeg er glad for jeg gjorde det. Nu er jeg i Jerusalem weekenden over. Overnatter på et hotel i den gamle bydel med ortodokse jøder. Det er en oplevelse i sig selv her i Sabbatten.

Da jeg ved omkring 9:30 mødte op ved hovedindgangen til klosterparken blev jeg mødt med et aflåst hegn. Det er som om Middelhavet er trukket ind over land fra midt på aftenen til næste morgen. Sådan var det i går. Sådan er det i dag. En vagtposter bag hegnet kunne berette at klosteret havde besluttet at holde lukket på grund af det voldsomme regnvejr. Jeg spurgte så til hvad med i morgen? Dertil var svaret kort og godt. “Mød op og se om der er åbent”. OK. Andet er der så ikke at gøre. Nu er det så samme historie som Kloster nr. 1 Skellig Island i Sydirland, hvor turbåden ikke kunne lægge til på grund af vejret. Her er det så også på grund af vejret. Plan A i morgen er, at jeg møder op kl. 9:00. Er der adgang, vil det være dejligt. Hvis ikke så må plan B i brug. Rejseplanen er at jeg fra I morgen skal være i Jerusalem fredag, lørdag og søndag for at overnatte og rundt til de hellige steder i Jesus fodspor. Sidst jeg gjorde det var I december 2016. Måske en smut til Bethlehem til Fødselskirken på Vestbredden. Plan B er at jeg fredag tager rundt i Jerusalem og lørdag tager toget til Haifa igen i håbet om der så er åbent. Åbningstiden er 9-17 alle dage. Toget kører konstant nord syd. Det tager fra Jerusalem til Haifa knap 2 timer. Så værre er det ikke og togrejser er rimelige i pris. Til gengæld er der mange rejsende. Så dagen i dag blev brugt på slentretur i Haifa. Første på en trappe med ca. 200 trin op til omkring en tredjedel oppe på Mount Carmel hvor jeg kunne se ind i parken til Stella Maris. Ned igen mod havnen gennem små gyder med et livligt med forskellige små forretninger, værksteder, servicefag, restauranter, caféer, nlanset sammen alt uden de store kædebutikker. De findes nærmest ikke. Hvor befriende, som plastikflasker med skruelåg, der ikke sider fast på flasken. Som her i Israel her er EU ikke nået til – endnu. Der er masser af forretninger med julepynt. Her jules der altså. Kirker og katedraler er der flere af, men de er så til gengæld lukket godt inde med hegn og er lukkede for besøg uden for kirkelige handlinger. En sød lille historie udspilede sig. Min søn vil gerne have nogle eksotiske krydderier. Hvad er bedre end i en af de små gyder se en forretning fuld af oliven, slik og krydderier. Sælgeren kunne kun arabisk og russisk. Så med armbevægelser beskrev han krydderiet bryg ved slå svin med hånd som fisk, og som vinger på en fugl. Til stor latter for os begge. Købet var omregnet for under 100 kr. Et godt fast håndtryk og et tæt kram fra en stor langskægget araber. Hvilken herlig dag.

Tidlig i morges fløj jeg med SAS til München. Herfra skal jeg videre med det israelske luftfartsselskab El Al til Ben Gurion Tel Aviv lufthavn. For 14 dage siden søgte jeg ETA til Israel og fik udstedt visa for 90 dage. Med Udenrigsministeriets fornyede rejsevejledning kan man nu rejse til Israel, hvis man udviser stor opmærksomhed. Vejledningen er gul p.t. I München Airport er et stort område alene udlagt til tjek ind med flyvning til Israel med El Al. Ved den undselige indgang i Terminal 1 indgang F bliver passagerne mødt at tysk politi med våben og her bad kontrollen om mit pas og elektronisk boarding card før jeg blev lukket ind i en stor hal med israelsk personale. Indledningsvis tjek af ETA og pas. Så fik jeg et papir boarding card. Så spørgsmål på skærm om min bagage. Bagagen var tjekket ind i CHP til hele rejsen. Men skulle oplyse om væsentligste indhold. Derpå igen scanning som i CHP af håndbagage. Kropsvisiteret og endnu et tjek af pas. Derefter kunne jeg komme ind i venteområdet, hvor der var posteret politi med våben. Igen ved boarding kontrol af pas og endelig ombordstigning i en stor Boring 737 med plads til 300 passagerer. Fuld besat. Uden for flyet var der yderlige politi. Vel ankommet til Tel Aviv skal der igen på skærm udstedes opholdstilladelse på papir inden paskontrol. Her blev der så stillet adskillige spørgsmål om formålet med mit besøg. Endelig kunne jeg komme til bagage båndet. Efter en halvtimes ventetid kom bagagen. Min rygsæk var mærket med 2 security tjekmærker. Approved. I 2016 var jeg på vandring fra Nazareth omkring Galilæa Sø og rejse til Jerusalem. Der var det samme opbud af kontrol og politi. Fra lufthavnen skal jeg med tog til Haifa ca. 5 kvarters rejse langs Middelhavet mod nord. Købte et rejsekort som det danske der kan tankes op med midler til de senere rejser. På togstationer og i toget er der militærpersonel med våben både kvinder og mænd. Det er lidt vildt at se kvinder bære maskinpistoler og store rygsække og i feltuniformer. Det giver virkelig tryghed, at der er militære i transportmidler. Jeg ankom kl. 21 lokaltid (1 time forud) til Haifa og midt i byen overnatter jeg to nætter i en helt ny bygning i et stort værelse på 2. sal med parkeringskælder der er beskyttelsesrum. Det har regnet i morges i Kastrup og det er blevet ved med regn både i Tel Aviv lufthavn og så her i Haifa. Overnatningsstedet ligger ca. 3km fra klosteret. Det skal jeg som det primære besøge i morgen og ellers rundt i byen. Haifa har ca. 300.000 indbyggere og ligger omkring 60 syd for Libanons sydgrænse. Alt er roligt og jeg har en Missilalarm App installeret i min telefon. Den er sidst aktiveret i medio november.