| Start by | Jerusalem – Jerusalem |
| Dato | 14. december 2025 |
| Vejr | + 10 C – +14 C sol / overskyet / sol |
| Højdemeter op | n/n |
| Højdemeter ned | n/n |
| Sværhedsgrad | n/n |
| Afstand tilbagelagt i dag | 8 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 23 km |
Refleksioner efter en dags byvandring i den verdens mest omtalte by gennem årtusinder. Hvor du end går i byen er der historie enten langt tilbage og den udspiller sig også lige nu. Den er under fødderne hvor du går, den er i verdensreligionernes helligdomme, den er i de mennesker du møder. Mennesker der taler alle mulige sprog går du iblandt. Byen har været en smeltedigel for konflikter og de er der stadig mærker du. Men når du går igennem de smalle gyder i de jødiske, muslimske og kristne kvarter mærker du ikke noget lurer under overfladen, her handles i de små butikker, sælges mad fra ubetydelige madsteder, og der tales og råbes til turister og andet godtfolk. Når en besøgende er kommet forbi handelsmænd og handelskoner, så er det en lise at komme ind i den store Gravkirke. Den rummer 6 kristne religionsretninger og hvem holder så nøglen til kirken – en muslimsk familie . Ikke nogen dårlig ide. Sådan har været i over 800 år. Inden for den lidet prangende indgangsdør til den store Gravkirke er det første du møder, den flade aflange stenplade hvor Jesus efter overleveringen blev lagt i ligklæde. Kirken rummer ud over den gamle kirke fra år 339 med Jesus’ grav og et kapel over Golgata hvor Jesus blev korsfæstet, et stort ortodoks kirkerum, som er de væsentligste. Der er ikke mange besøgende i dag, men alligevel må den ældre ortodokse præst med hårdhændet men venlig kommando gelejde de søgende 2 og 2 ind i den lille kirkes helligste rummer – Jesus gravplads – vel vidende at formaninger om ikke at fotografere, alligevel ikke overholdes af de troende. Kapellet over Golgata er oppe på første sals galleri på toppen er Golgata Klippen. Besøget her foregår også i kø, hvor de troende kan knæle i et meget lille overdækket rum, hvor stjernen symbolisere stedt hvor korset stod. Hos en katolske tysk præst, fik jeg i sakristiet ham til at stemple mit pilgrimspas. Vi fik talt om pilgrimsvandring. Han havde selv vandret Camino France. På min vandring passerede jeg det sted som Jomfru Maria blev født. Over grotten er bygget en ortodoks kirke, hvor nedgangen til grotten er. Jomfru Marias grav er lige ved siden af Gethsemane Have. Bygningen over gravstedet er undselig. Her er det også den ortodokse kirke som huser graven. På Oliebjerget er en meget smuk russisk ortodoks kirke indviet til Maria Magdalene med løgkupler. Den er ikke åben og tilgængelig. Det er derimod den meget store jødiske kirkegård der huser tusindvis af sarkofager. Og særligt er der mausoleer fra før jødiske tid. Herfra bevægede jeg mig op gennem adskillige trappetrin til Vestmuren eller Grædemuren. Jødernes helligste sted. Med udsigt til domen af muslimernes tredje helligste sted – Al Aqsa Moskeen. Min rejse rundt til de hellige steder skete i smukt solskin så en kortærmet T-shirt var rigeligt at have på. Turen fra det Gamle Jerusalem gik langs Jaffa Street med den moderne letbane. Hvert letbane tog ledsages af en politibil eller motorcykel. Nu er jeg da retur på mit hotelværelse mættet af gode oplevelser for denne gang.
