Mon svigerdatter Linn og jeg benyttede dagen til at tage en vandring på Camino Mozarabe desde Malaga. Derfor besluttede vi at tage en etape mere begyndende en dags etape yderligere nordpå. Det havde regnet lidt i nat og da Peter – min søn – stoppe i Villanueva ved 10:30 tiden var der en anelse regn i luften. I byen bankede vi den ældre dame der opbevarer nøglerne til den ikke særlige store kirke i en af gadernes husrækker. Hun kom ud i nattøj og en kimono og trissede over gaden og kirken blev åbnet for os og uden opfordring fandt damen stempel og stempelpude frem og stemplede mit pilgrimspas. Det havde regnet nok til, at da vi efter nogle få kilometer vandrede på en jordvej og vedblev på denne de næste mange kilometer, så voksede jorden i tykkelse under vandreskoene betragteligt. Det blev besværligt at vandre med jorden under fødderne over længere tid. Da vi omtrent midtvejs skulle passere et ellers beskedent vandløb, der nu var blevet til lille arrig bæk, måtte vi forsøge at komme over på bedste måde. Vi fandt efter lidt søgen et fladt sted med nogle større sten som vi kunne hoppe fra, som fra tue til tue. Herfra gik det på en mindre klæbende belægning til omkring 5 km før Almogia, hvor vi vandrede de kilometer på den ikke særlige befærdet asfalt landevej ind i byen. Mellem byerne er der ingen andre, så derfor havde vi morges ved sidst Lidll forsynet os med tilstrækkeligt med vand og lidt bagværk, vand og pose med nødder og rosiner. Jeg købte også chokoladekiks og fandt en KitKat fra Israel i rygsækken gemmer. Så vi fik et par hvil, hvor vi kunne sidde og få lidt energi. Vejret begyndt med regn nok til at der blev dannet en flot regnbuen hen over Villanueva. Regnen var beskeden og solen begyndte at varme var det af med trøjer, fleece så en langærmet t-shirt var tilstrækkelig det meste af ruten. Vandringen er igennem et meget bakket og rimelig grønt landskab, med en række landbrugsejendomme, hvor der som vagthunde var de store Pyrenæerhunde, som opfylder deres opgave meget højrøstet. Desværre var kirken i Almogia lukket da vi kom frem. Men pilgrimpasset er jo tidligere i år blevet stemplet. Peter hentede os ved kirken i Almogia og kørte os retur til lejligheden i Rincon de la Victoria.