Det var godt nok en lidt lang vandring at starte anden etape op på. Men jeg havde gode ben, vejret var godt vandrevejr og strækningen næsten flad. -Jeg startede ud mens det var ved at være daggry, nu hvor vi er gået til sommertid. Byen var ved at vågne kl. 8:00 og de første 7 km var på fortovet ud af Arras og forstæderne mod sydøst. Jeg blev ført ud på en lille ensrettet gammel smal asfalteret vej til en af de første af mange små landsbyer jeg vandrede igennem. På de små veje oplevede jeg kun nogle enkelte biler, så det var en bekvem vandring ud gennem det flade landskab. Midtvejs på dagen kom jeg forbi en af De Allieredes Soldatergrave fra både 1. og 2. Verdenskrig. At se de mange gravsten sætter tanker i gang til situationen i Ukraine og Mellemøsten. De små landsbyer jeg vandrede igennem har overvejende beboere, der holder både gamle og nye huse i flot stand og haverne er trimmede og forårsblomster og træer er i fuldt flor. Det er skønt at gå igennem. På sidste del af dagens distance var det på et virvar af markveje blandet med godt brugte asfaltveje, hvor den var kørt godt synder og sammen af nutiden store landbrugsmaskiner. Der var godt gang i både harvning, såning og sprøjtning på de store marker. Vandringen sluttede sidst på eftermiddagen efter 8 1/2 times vandring på indfaldsvejene ind til Bapaume. Byen er på størrelse med Holbæk og blev ødelagt både under 1. og 2. Verdenskrig. Vejret har været lidt ustadigt men mest overskyet og en times tid med småregn, der var knap nok til regnjakken og dog alligevel. Lidt koldt til morgen og op mod +15C sidst på eftermiddagen. Egentlig er jeg godt tilfreds med at kunne vandre en dagslængde som i dag, hvilket jeg ellers har afholdt mig fra, men formen er åbenbart dertil. Jeg er godt nok også træt i benene og få sikkert også en god nats søvn.

Jeg overnatter på et af byens hoteller, der ligger i udkanten af den og ud til Pilgrimsruten. Oven på en lang vandring er det rart at kunne afslutte den med et godt overnatningssted og en godt aftensmåltid. For overnatning og morgenmad i Hotel de la Paix betalte jeg € 99.

Arras er byen jeg slutter den etape i og begynder den næste. Om Arras kan nævnes, at der er over 100.000 indbyggere. Byen er en livlig handelsby og landbruget i området er det økonomiske bærende. Historisk har Arras haft en omtumlet tilværelse og både under 1. og 2. Verdenskrig er byen blevet væsentlig ødelagt. Byen er kendt for den historiske bymidte, hvor over 250 bygninger er fredede. Især omkring byens to store torve, der er flankeret af næsten ensartede byhus med erhverv i stueetagen og gavlen vendt ind mod pladsen. Place de Heros med rådhuset og klokketårnet er pladsen i byen, der er udgør den rekreative plads med udeserveringer og torvet er plads for markeder og begivenheder. Den anden plads, der også er flankeret af byhus har funktion, som byens parkeringsplads. Historisk er byen et religiøst centrum, derfor er den katedralby. Derud over er flere store kirker i byen. I dag var det torvedag og det vrimlede med mennesker på indkøb og for besøg på caféer med udeservering i det flotte forårsvejr. Som skik fik jeg stempel I pilgrimspasset i turistbutikken i det gamle rådhus.

I Arras har jeg booket overnatning på B&B Hotel Arras Centre Les Places, hvor jeg for overnatning og morgenmad betalte €66.

otel Arras Centre Det bliver svært at komme retur til vejret i Danmark. Nu hvor jeg har vænnet mig til dette skønne franske forårsvejr, hvor det bare er sol, ingen vind og næsten +20C. Korte bukser og opsmøget ærmer i et næsten fladt terræn. Jeg nåede at vandre på et utal af markveje, der bare i forlængelse af hinanden ledet mig ind i Arras. Det vil sige så nemt var det altså heller ikke. Nogen af markvejene var stadig vandlidende og plørede og et par gav godt nok udfordringer. Vandhuller på tværs af en hulvej, hvor den sidste var på størrelse med en swimmingpool i et villakvarter oversteg mine evner til komme at igennem. Jeg måtte retur omkring 1/2 km og op i markskellet Min vandreapp viste en stiplet linje ved siden af markvejen. Jeg tog chancen og vandrede af den usynlige sti I terrænet. Og vupti lagde jeg swimmingpoolen bag mig. Den anden og sidste gang var det muligt på en smal kant midt i havet uden at falde i takket være to vandrestave og vandskræk. Jeg skulle ikke i det mudderbefængte vandhul og i denne omgang sidste vandredag. Så endelig kunne jeg glad og i tørre rene sko og bukser vandres frem til op til katedralen i Arras for at vandre ind og få et stempel i pilgrimspasset. Men ak, katedralen er lukket og er kun åben ved festlige lejligheder. Udvendig ser den mildest talt elendig ud. For 11 år siden var den en smuk hvid bygning, nu er den grå og med sorte pletter. Da jeg kommer frem til byens rådhusplads er der fuldt af mennesker denne fredag eftermiddag, der sipper vin, drikker øl og kaffe på pladsens udeserveringer. Typisk fransk stemning. For ikke helt at slutte pilgrimsvandringen på denne etape uden at besøge en kirke, var yen anden store Eglise Saint Jean-Baptist åben for et besøg. Afsluttede vandring med at tænde tre lys.

I Arras har jeg booket overnatning på B&B Hotel Arras Centre Les Places, hvor jeg for overnatning og morgenmad betalte €66.

Vejret i dag blev bedre end i går. Over + 20C. Jeg har vandret i opsmøget ærmer i vinter t-shirten og zippet af til kortebukser. Nu frygter jeg lidt at komme hjem til mindre godt vejr. Der er svært at finde overnatningssteder på pilgrimsvejen jeg ønsker at overnatte i, så de sidste dage er det uden for ruten og i dag ingen undtagelse. Ikke for at dagens vandring bliver kortere eller længere, jeg kommer bare igennem oplevelserne af vandringen på en anden og egentlig udmærket måde. Således i dag kom jeg forbi byens rådhus i Bruay-la-Buissiere, der på mange måder ligner det i Calais. En lang vandring på et jernbane trache som for nogle dage siden. For ikke at gå, en ikke for lang omvej gennem i et markområde, tog jeg den direkte vej gennem en af de lange byer, hvor hovedlandevejen går igennem. I det lokale Carfour fik jeg tanket og provianteret. Og egentlig kan jeg godt lide at gå gennem byer. Se ud-og afvikling i dem. Får en fornemmelse af området på godt og ondt. Skov har der indtil nu ikke været meget af at vandre i. Det var der så til gengæld i dag. Hele to skove gik jeg igennem, den første godt 100 højde meter op til vandringens højeste punkt i kote 225 m. Her kom jeg forbi et oplevelsescenter med treawalkning, glideliner, naturskole etc. I restauranten fik jeg for en gangs skyld varm mad. Fisk og kartoffelmos var dagens ret. I den følgende skov igen godt med højde op, for at vandre dem alle ned igen. Begge dele i denne skov var stejle afsnit, hvor der skulle bruges både energi og årvågenhed for ikke at komme i uføre. Efter at være kommet til dagens overnatningssted ude i en by med eget rådhus, må jeg tilstå, at mit øjemål for afstande burde være bedre under planlægningen. Overnatningsstedet jeg har booket til morgen, er kun 7 km fra dagens. Der knap 20 km til Arras centrum. Noget ged er der gået i opmålingen hjemmefra. Har I lagt mærke til nu at der indtil nu ikke er nævnt ordet: kirke? Ja, det er rigtigt, der findes ingen på vandringen i dag.

Jeg overnattede midt inde i landsbyen eller vel nærmest forstad til Assas i gudbygningen til et byhus, der er indrettet med et stor spa-rum, stort spisekøkken og soverum samt et lækkert badeværelse. Happy Spa i Gouy-en-Gohell. For overnatning inkl. morgenmad, betalte jeg € 140.

Hos den lokale apoteker stop temperaturen på det grønne lysende skilt – 19C. Fra i morges at have pakket mig ind i hue, handsker og vindjakke. Til vinter tshirt med opsøgende ærmer. Og det kunne også have blevet til korte bukser i eftermiddag. Området er mere bakket end tidligere på vandringen. Bakkerne er kulholdige og var frem til 1956 nogen af de største i Nordfrankrig. I landskabet ses store kunstige bakker og høje, der er restmaterialer fra minedriften. Vandringsdagen skulle have været den længste fordi den originale pilgrimsrute går uden om byen Auchel med sine 10.000 indbyggere. Jeg valgte at gå igennem byen bl. a. fordi jeg igen i morgen skal stå for egen aftensmad og morgenmad. Byen er bestemt ikke noget at råbe hurra for at have besøgt, nærmest kedelig. Den er arealmæssigt store, da byen er med noget får etageejendomme. Men der er et Carfour supermarked og her fik jeg købt frysetørret supper og nudelretter m.v. Byerne Auchel og Bruay-la-Buissiere er næsten smeltet sammen og der er omkring 35.000 indbyggere i alt. Vejen hertil blev et rodet miks af sogneveje, markveje, hovedlandevej, byernes gader og nogle få stier. Kirkerne er fortsat som på en perlekæde, men det er jo også en pilgrimsvej. Især den første kirke på dagen, der lå i en vel nærmest flække – Ferfey -, havde en meget stor kirke i forhold til byen, hvilket skyldtes kirkens besiddelser af relikvier og særlig en helgen Skt. Benoit.

I udkanten af byen ov8ernattde jeg på The Originals City, Le Cottage Hotel i Bruay-la-Buissiere og betalte for ov7ernatningen og morgenmad samt en frokst sandwich € 72.

Vejret er igen skiftet, nu til det smukkeste forårsvejr med sol under hele vandringen og ingen vind. Med lethed kunne jeg have vandret i vinter t-shirt og korte bukser. Landskabet er fortsat de store bløde bakker og på toppene vide udsigter 360 grader. Det er dog mest landbrugsjord, hvor vinterafgrøder er kommer op og rapsen har sat gule blomster. Underlaget på dagens vandring var fra morgenstunden asfalt på gamle sogneveje, hvor den over mange år og med store maskiners kørsel er skørt sønder og sammen. I øvrigt er det træls at vandre på. I dag var der ingen tvivl om, at jeg over 5 km vandrede på et for mange år siden nedlagt jernbanetrache. Spor og sveller var forlænget fjernet. Langt og lige og godt at vandre på. Om kirkerne på vejen er ikke så meget nyt at redegøre om. Nogen er lukket og en enkel åben. Inden jeg vandrede frem til overnatningsstedet kom jeg forbi det lokale rådhus og denne gang var det en ældre herre, der inspirerede pilgrimspasset nøje og så et par stempler fra tidligere rådhuse og derfor besluttede, at han også kunne stemple i det. Sjove reaktioner og store tak fra mig. Jeg overnatter på et Gite, der bedst kan sammenlignes med gårde og store huse, som B & B giver overnatning for en eller flere dage til rimelige priser. Der er her køkken og fælles opholdsrum. Det jeg overnatter på er i et meget stort stuehus til en stor gård. Det er et helt raritetskammer af alskens porcelæn, møbler m.m. Det lykkedes mig at få lavet aftensmad ud af pastaskruger, æg og lidt grøntsager.

Overnatningsstedet La ferme de la vallée, er i stuehuset på en gråd midt i byen. Stedet har en sjælden charme og rammerne for et godt ophold er tilstede. For overnatning inkl. morgen mad betalte jeg for et enkeltværelse med bad. € 53.

Vejret har nu ændret sig igen. Overskyet og vind. Ikke meget sol, så det føles koldere og vindjakken blev på hele dagen. Jeg tror sidst jeg fik morgenmad på hotelværelset var i øvrigt i Frankrig, da Europa var ved at åbne efter Corona nedlukningen. Der var rigeligt, så jeg tog meget af det overskydende med. Og godt det samme. Det er udkants Frankrig jeg er igennem. Byen jeg overnatter i, er en forpjusket by med langt mellem husene, en hovedvej der deler den og beboerne må sidde og lune sig indendørs. For der er ingen ude. Jo, det skulle vel lige være den ældre hvidhårede dame, der kom frem til indgangsdøren til byens ny rådhus, og med et smil låste den op, da jeg vise hende pilgrimspasset. Stemplet blev sirligt sat midt i rummet til det på siden. Måske var jeg den eneste besøgende mandag eftermiddag. Ruten til Delettes var på markveje og gamle sogneveje, hvor asfalten hang i laser. Markvejene var mere våde og smattede end i går, fordi det har regnet om natten. Den sidste kilometer ind til Delettes blev vandret på et mærkeligt trache. Det er som vandre i bunden af et U med skrænter på op til 6 m høje sider. Bunden er flad og der vandres på flintesten. Og de rullede og man skulle træde varsomt. Er det et gammel vandløb? Der er vandpytter her og der. Er det et gammelt jernbanespor? Eller et borganlæg. Men der er ingen identifikationer på nogen af delene. Mystisk. Og uhyre trættende at gå i flintesten i alle mulige størrelser og typer. Jeg havde en forhåbning om, at der ville have vist sig indkøbsmuligheder i løbet af dagen, men de er bristet. Der er ingen, Jooh, 10 km i den modsatte ret af hvilken jeg skal i morgen. Så mad- og vand ressourcerne er små. Men lidt faste i Fastetiden, er vel heller ikke helt uden for, hvad en pilgrim må tåle på sin vandring. For det er jo en gammel bodsgang at være pilgrim. Kommer tid kommer råd.

Overnatningen blev i et feriehus i Delettes – Maisonnette a la Champagne, er moderniseret hus i 1½ etage med alle moderne installationer, dejligt køkken, som jeg ikke fik brug for. For overnatningen betalte jeg € 74.

Flot Forårsdag med sol fra en skyfri himmel på hele dagens vandring frem til Wisques. Hvordan bynavne udtales korrekt på fransk, har jeg stadig tilgode at høre. Vandringen var stort set bilfri, da 95 % var på markveje gennem det bløde bakkede landskab med udsigter ud i horisonten. Markvejen var noget vandlidende på grund af flere dages regn, men passable for både vandrere, motionister på cykel eller hesteryg. I de små landsbyer holdt kirkerne efter fælles aftale også lukket om søndagen, men til gengæld blev dagen brugt til, at lægge friske blomster på gravsteder. I går overnattede jeg i beboelsesvogn, der i dag er blevet udskiftet med luksushotellets en ferielejlighed, hvor køleskabet er fyldt op med aftensmad og morgenmad. Man er vel pilgrim! Det er ligesom klostrene har samlet sig i Wisques. Et stort munkekloster ved byens begyndelse indviet til Saint Martin og et prægtigt nonnekloster i byens udkant indviet til Vor Frue og et tredje, det ligger uden for Via Francigena. Noneklosterets kirke var åben for besøg. En meget enkel og utrolig smuk klosterkirke i en moderne arkitektur og indretning. Men bedøm selv ud fra billederne. Det eneste jeg nu har at tænke på efter denne Forårsdags skønne stille vandring er, at jeg skal have provianteret til i overmorgen. Jeg skal overnatte i et fritidshus med egen kost. Men jeg ved ikke om der er indkøbsmulighed inden da. Det er skralt med fødevarebutikker og tankstationer herude i udkants Frankrig. Men som det siges blandt pilgrimme – the way wil provide. Så mon ikke der kommer en løsning.

Her overnatter på Logis Hotel Restaurant la Sapiniere i en ferielejlighed, hvor jeg kan spise leveret aftensmad og morgenmad. Det er en luksus lejlighed. For overnatning og forplejning betalte jeg € 125.

En vandring på en Forårsdag. Småkoldt til morgen, så jeg trak inderst i lange underbukser, der går langt op på bryster, huen der dækker ørene og mellem tykke handsker. Det var rart at have på når det indimellem blev overskyet og temperaturen faldt. Det var dog for meget, når solen skinnede, for den har allerede magt. Sidst på eftermiddagen og rart jeg var blevet indlogeret, satte en stor tung regnbyge i gang med voldsom regn. Via Francigena var blevet godt og grundig våd af nattens regn, så da jeg ved den første sti i byens udkant satte foden i det våde græs og den lille bæk ved siden af sprudlede af vand, var stien som at gå på, en svamp. Nok skulle jeg ikke en lang dags vandring, men våde sko resten af dagen var bare ikke sagen. Godt Google Maps og diverse vandre apps kan vise alternative ruter. Og det fandt jeg så. Igen de små lokale asfaltveje på godt og ondt. Så i stedet for at gå på stier langs floden Hem blev det på vejen, der lå få hundrede meter parallelt med. Det betød så, at jeg kom gennem små landsbyer og den første cafe fik mit besøg for en cappuccino og croissant. Borgmesteren mødte jeg på fortovet udenfor, da jeg forlod cafeen og han spurgte om jeg ikke skulle have et stempel i mit pas. Jo tak, for det forladte overnatningssted havde ikke noget. De tre kirker jeg kom forbi i landsbyerne lever en kummerlig tilværelse, slet vedligeholdt var den ene som var afspærret forståeligt nok, mens de to andre der var åbne lod ikke den første meget tilbage. Fugtskader, slidt eller dårligt inventar, store gamle billeder med religiøse motiver der var hullede. I byen inden jeg vandrede frem til dagens overnatningssted, passerede jeg på byens torv, det mindste rådhus på denne vandring og i bygningen overfor bestilte jeg en halv baguette med skinke hus ældre meget venlig og smilende dame i cafeen. Hurtig kom hun med stemplet og satte det i pilgrimspasset og jeg fik præsenteret en gæstebog som jeg skulle skrive en kvart side inden jeg gik. Overnatningsstedet er endnu et af de specielle. Det er en beboelsesvogn, der står på gårdens gårdsplads sammen med et par andre. Forholdene er finde og pæne, og aftensmaden kan der ikke klages på. Det eneste der ikke rigtig fungerer er internettet.

Overnatningsstedet Ferme Du Pre Vet – Chambres d’hotes B&Bi i en beboelsesvogn på 20 m2 med forrum, soveværelse og badeværelse inkl. aftensmad og morgenmand betalte jeg € 99

Det er vist for tidlig på Foråret jeg er taget på vandring. Jeg burde have tænkt over med et landskab så tæt på Atlanterhavet ville der være blæst og regn. Og det er der til fulde levet op til. Ikke så lang en vandringsdag, men lang nok. Regn fra morgenstunden, så jeg sørgede for at morgenmaden blev trukket så langt som muligt. Men op mod middag kom regnen igen og sammen med den temperaturfald og blæst, dog knap så voldsom som i går. Men koldt blev det. Samtidig var det en vandringen gennem et lidt bakket agerlandskab, hvor Rapsen er ved at sætte blomst, Påske- og Pinseliljer og forårsblomster nu er sprunget ud. Da jeg igen i dag kun kunne finde overnatningssted uden for pilgrimruten, var det kun lidt vandring på andet end asfaltvej. Inden jeg vandrede frem til dagens overnatningssted, måtte jeg ind for at handle lidt ind til i aftensmad. Hvor jeg overnatter er der kun morgenmad og 8 km til et spisested. Jeg handlet ind i byens Carfour, der er på størrelse med et Bilka. Til gengæld er det så også det eneste supermarked jeg har set siden Paris. Til aftensmad fik jeg af gode grunde jeg ikke selv ved, købt en gang oksekødbolder i tomatsovs. Eneste årsag, det er nemt at transportere og varme op. Det gør jeg aldrig mere. Til gengæld er det et af de her dejlige og gode overnatningssteder man falder over. Hvad siger I til fransk landkøkken med stor brændeovn, der levere en himmelsk varme – når jeg husker at lægge brænde i. En total moderne bolig med stort soveværelse på 1. sal lækkert flisebadeværelse bare så nyt at der lugter af nye materialer. At bygningen så udefra ligner en fransk landejendom på sine sidste dage med udbygninger der mangler vedligeholdelse, er så det. Stuehuset er derimod bare i orden. Stedet emmer af ro og stilhed og værten er en venlig mand sidst i 30’erne der taler engelsk. Så det blev en dejlig aften her ude på landet.

Jeg overnattede på A L’ombre du prunier, der er et nyindrettet overnatningssted i en gammel landejendom. Virke lækkert indrettet i 2 etager med stort landkøkken med pejs. For overnatning med dejligt morgen bord betalte jeg € 103.