VIA FRANCIGENA IV – DAG 7

Start byDelettes – Auchy-au-Bois
Dato17. marts 2026
Vejr8 C – 15 C overskyet/overskyet
Højdemeter op176 m
Højdemeter ned157 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag22 km
Afstand tilbagelagt i alt140 km

Vejret er igen skiftet, nu til det smukkeste forårsvejr med sol under hele vandringen og ingen vind. Med lethed kunne jeg have vandret i vinter t-shirt og korte bukser. Landskabet er fortsat de store bløde bakker og på toppene vide udsigter 360 grader. Det er dog mest landbrugsjord, hvor vinterafgrøder er kommer op og rapsen har sat gule blomster. Underlaget på dagens vandring var fra morgenstunden asfalt på gamle sogneveje, hvor den over mange år og med store maskiners kørsel er skørt sønder og sammen. I øvrigt er det træls at vandre på. I dag var der ingen tvivl om, at jeg over 5 km vandrede på et for mange år siden nedlagt jernbanetrache. Spor og sveller var forlænget fjernet. Langt og lige og godt at vandre på. Om kirkerne på vejen er ikke så meget nyt at redegøre om. Nogen er lukket og en enkel åben. Inden jeg vandrede frem til overnatningsstedet kom jeg forbi det lokale rådhus og denne gang var det en ældre herre, der inspirerede pilgrimspasset nøje og så et par stempler fra tidligere rådhuse og derfor besluttede, at han også kunne stemple i det. Sjove reaktioner og store tak fra mig. Jeg overnatter på et Gite, der bedst kan sammenlignes med gårde og store huse, som B & B giver overnatning for en eller flere dage til rimelige priser. Der er her køkken og fælles opholdsrum. Det jeg overnatter på er i et meget stort stuehus til en stor gård. Det er et helt raritetskammer af alskens porcelæn, møbler m.m. Det lykkedes mig at få lavet aftensmad ud af pastaskruger, æg og lidt grøntsager.

Overnatningsstedet La ferme de la vallée, er i stuehuset på en gråd midt i byen. Stedet har en sjælden charme og rammerne for et godt ophold er tilstede. For overnatning inkl. morgen mad betalte jeg for et enkeltværelse med bad. € 53.

Skriv et svar