| Start by | Bruay-la-Buissiere – Gouy-en-Gohell |
| Dato | 19 marts 2026 |
| Vejr | 10 C – 20 C sol/sol/sol |
| Højdemeter op | 189 m |
| Højdemeter ned | 177 m |
| Sværhedsgrad | moderat |
| Afstand tilbagelagt i dag | 20 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 182 km |
Vejret i dag blev bedre end i går. Over + 20C. Jeg har vandret i opsmøget ærmer i vinter t-shirten og zippet af til kortebukser. Nu frygter jeg lidt at komme hjem til mindre godt vejr. Der er svært at finde overnatningssteder på pilgrimsvejen jeg ønsker at overnatte i, så de sidste dage er det uden for ruten og i dag ingen undtagelse. Ikke for at dagens vandring bliver kortere eller længere, jeg kommer bare igennem oplevelserne af vandringen på en anden og egentlig udmærket måde. Således i dag kom jeg forbi byens rådhus i Bruay-la-Buissiere, der på mange måder ligner det i Calais. En lang vandring på et jernbane trache som for nogle dage siden. For ikke at gå, en ikke for lang omvej gennem i et markområde, tog jeg den direkte vej gennem en af de lange byer, hvor hovedlandevejen går igennem. I det lokale Carfour fik jeg tanket og provianteret. Og egentlig kan jeg godt lide at gå gennem byer. Se ud-og afvikling i dem. Får en fornemmelse af området på godt og ondt. Skov har der indtil nu ikke været meget af at vandre i. Det var der så til gengæld i dag. Hele to skove gik jeg igennem, den første godt 100 højde meter op til vandringens højeste punkt i kote 225 m. Her kom jeg forbi et oplevelsescenter med treawalkning, glideliner, naturskole etc. I restauranten fik jeg for en gangs skyld varm mad. Fisk og kartoffelmos var dagens ret. I den følgende skov igen godt med højde op, for at vandre dem alle ned igen. Begge dele i denne skov var stejle afsnit, hvor der skulle bruges både energi og årvågenhed for ikke at komme i uføre. Efter at være kommet til dagens overnatningssted ude i en by med eget rådhus, må jeg tilstå, at mit øjemål for afstande burde være bedre under planlægningen. Overnatningsstedet jeg har booket til morgen, er kun 7 km fra dagens. Der knap 20 km til Arras centrum. Noget ged er der gået i opmålingen hjemmefra. Har I lagt mærke til nu at der indtil nu ikke er nævnt ordet: kirke? Ja, det er rigtigt, der findes ingen på vandringen i dag.
Jeg overnattede midt inde i landsbyen eller vel nærmest forstad til Assas i gudbygningen til et byhus, der er indrettet med et stor spa-rum, stort spisekøkken og soverum samt et lækkert badeværelse. Happy Spa i Gouy-en-Gohell. For overnatning inkl. morgenmad, betalte jeg € 140.











