| Start by | Gouy-en-Gohell – Arras |
| Dato | 20. marts 2026 |
| Vejr | 10 C – 18 C sol/sol/sol |
| Højdemeter op | 131 m |
| Højdemeter ned | 81 m |
| Sværhedsgrad | let |
| Afstand tilbagelagt i dag | 18 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 200 km |
otel Arras Centre Det bliver svært at komme retur til vejret i Danmark. Nu hvor jeg har vænnet mig til dette skønne franske forårsvejr, hvor det bare er sol, ingen vind og næsten +20C. Korte bukser og opsmøget ærmer i et næsten fladt terræn. Jeg nåede at vandre på et utal af markveje, der bare i forlængelse af hinanden ledet mig ind i Arras. Det vil sige så nemt var det altså heller ikke. Nogen af markvejene var stadig vandlidende og plørede og et par gav godt nok udfordringer. Vandhuller på tværs af en hulvej, hvor den sidste var på størrelse med en swimmingpool i et villakvarter oversteg mine evner til komme at igennem. Jeg måtte retur omkring 1/2 km og op i markskellet Min vandreapp viste en stiplet linje ved siden af markvejen. Jeg tog chancen og vandrede af den usynlige sti I terrænet. Og vupti lagde jeg swimmingpoolen bag mig. Den anden og sidste gang var det muligt på en smal kant midt i havet uden at falde i takket være to vandrestave og vandskræk. Jeg skulle ikke i det mudderbefængte vandhul og i denne omgang sidste vandredag. Så endelig kunne jeg glad og i tørre rene sko og bukser vandres frem til op til katedralen i Arras for at vandre ind og få et stempel i pilgrimspasset. Men ak, katedralen er lukket og er kun åben ved festlige lejligheder. Udvendig ser den mildest talt elendig ud. For 11 år siden var den en smuk hvid bygning, nu er den grå og med sorte pletter. Da jeg kommer frem til byens rådhusplads er der fuldt af mennesker denne fredag eftermiddag, der sipper vin, drikker øl og kaffe på pladsens udeserveringer. Typisk fransk stemning. For ikke helt at slutte pilgrimsvandringen på denne etape uden at besøge en kirke, var yen anden store Eglise Saint Jean-Baptist åben for et besøg. Afsluttede vandring med at tænde tre lys.
I Arras har jeg booket overnatning på B&B Hotel Arras Centre Les Places, hvor jeg for overnatning og morgenmad betalte €66.











