| Start by | Arras -Arras |
| Dato | 21. marts 2026 |
| Vejr | 6 C – 15 C sol/sol/sol |
| Højdemeter op | n/n |
| Højdemeter ned | n/n |
| Sværhedsgrad | n/n |
| Afstand tilbagelagt i dag | 0 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 200 km |
Arras er byen jeg slutter den etape i og begynder den næste. Om Arras kan nævnes, at der er over 100.000 indbyggere. Byen er en livlig handelsby og landbruget i området er det økonomiske bærende. Historisk har Arras haft en omtumlet tilværelse og både under 1. og 2. Verdenskrig er byen blevet væsentlig ødelagt. Byen er kendt for den historiske bymidte, hvor over 250 bygninger er fredede. Især omkring byens to store torve, der er flankeret af næsten ensartede byhus med erhverv i stueetagen og gavlen vendt ind mod pladsen. Place de Heros med rådhuset og klokketårnet er pladsen i byen, der er udgør den rekreative plads med udeserveringer og torvet er plads for markeder og begivenheder. Den anden plads, der også er flankeret af byhus har funktion, som byens parkeringsplads. Historisk er byen et religiøst centrum, derfor er den katedralby. Derud over er flere store kirker i byen. I dag var det torvedag og det vrimlede med mennesker på indkøb og for besøg på caféer med udeservering i det flotte forårsvejr. Som skik fik jeg stempel I pilgrimspasset i turistbutikken i det gamle rådhus.
I Arras har jeg booket overnatning på B&B Hotel Arras Centre Les Places, hvor jeg for overnatning og morgenmad betalte €66.











