VIA FRANCIGENA IV – DAG 12

Start byBapume – Peronne
Dato1. april 2026
Vejr+ 6 C – 16 C overskyet/overskyet
Højdemeter op207 m
Højdemeter ned110 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag26 km
Afstand tilbagelagt i alt256 km

Lidt længere og lidt mere krævende end forventet. En vandredag der oven på dagen i går sled på benmusklerne og psyken. , Jo, første halvdel af dagens vandring var rimelig flad, hvorimod sidste del var lange bløde seje bakker. Derfor fik jeg mig lullet ind i en langsom og sløv vandring på de endeløse flade markveje frem til middag og havde kun nået 8 km på 4 timer. Årsagen var også, at jeg besøgte flere af de Commonwealth Ware Graves jeg vandrede forbi. Det slog mig hvor fint gravpladserne er holdt her over 100 år senere. Der kører servicevogne rundt og slår græs, klipper græskanter og udskifter beplantninger og i det hele søger for at alt står “snor lige”. De protestantiske kirker er lukkede og virker dårlig vedligeholdt vel mest på grund af brugen af dem er beskeden på grund af befolkningens mere sekulær holdning til religion. Derfor var det overraskende i en ikke særlig stor landsby at komme til en åben kirke. En meget moderne katolsk kirke i Rocquigny med et noget aparte tårn og med et et nærmest rundt kirkerum. To meget store runde glasmosaik vinduer giver kirkerummet et særligt lys. Glasvinduerne er værker af Jean Gaudin. Kirken er opført i 1929. Efter et langvarigt besøg måtte jeg traske videre og i dag den 1. April kl. 12:01 har jeg nu vandret 14.000 km på pilgrims-og kulturveje i Europa siden 2011. Det gav gåsehud, da de omliggende kirker begyndte at ringe. Men det var selvfølgelig middagsringningen. Det gik op for mig, at skulle jeg nå frem til Peronne inden midnat, måtte jeg se at få lettet rø.. og komme i gang med at vandre de sidste 15 km, der viste sig at blive til 18. Hvad jeg så ikke havde regnet med var, at de kilometer også indeholdt nogle lange seje bakker både op og ned. Og til overraskelse skulle jeg for første gang på vandringen over, hvad jeg troede var en flod. Det er Canal de Somme der er 154 km og slutter ved den Engelske Kanal. Ser man det. Jeg var ganske uvidende om den kanal der går fra øst til vest tværs over Frankrig. Godt slidt nåede jeg lidt før kl. 18:00 endelig til Peronne. Vandringen ind om bykernen, hvor jeg overnatter på et Chamres d’Hotes, altså et B&B, følte jeg for en gangs skyld både indeværende og helvedes støjende af biltrafikken. Sikkert fordi dagens tidligere var i vandret i stilhed og sløvhed. Vejret ikke at forglemme begyndte nærmest tåget og småklamt koldt. Først over middag kunne solen bryde tågen op, men den kom aldrig rigtig frem, men lunt blev det sidst på eftermiddagen, så jeg kunne vandre i t-shirt.

Dagen overnatning er på Chambre 2d’Hotes Noir Lion betalte jeg inkl. morgenmad € 81.

Skriv et svar