| Start by | Mons-en-Chaussee – Saint Quetin |
| Dato | 3. april 2026 |
| Vejr | + 4 C – 12 C overskyet/kold vind |
| Højdemeter op | 97 m |
| Højdemeter ned | 67 m |
| Sværhedsgrad | moderat |
| Afstand tilbagelagt i dag | 26 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 295 km |
Vinden var kold hele dagen, så når solen sjældent brød frem i skydækket var den ikke til megen gavn. De første 3 km var på den hvide stribe på en meget befærdet hovedlandevej. Det kom ikke bag på mig. I Frankrig er Påsken almindelige hverdage, så derfor også lastbilstrafik. Og den var intens tidlig denne morgen. Efterfølgende blev vandring “normal”, en enkelt landevej med lokal trafik, de traditionelle gamle sogneveje med enten asfalt eller så slidt at det bare var grus tilbage. Et par skovveje og skovstier med det sædvanlige mudder/pladder som underlag og et gammel jernbanetrache der var overgroet med græs, der er slået som en græsplæne. Et langt tilløb ind til Saint Quentin, hvor vandringen var på cementsten igennem et nyt virksomhedsområde. Sluttelig vandres der ned i den nyere del af byen for igen at vandre op til byens “gamle” bydel med den imposante bacilika, der kan ses på kilometers afstand. Byen blev evakueret under 1. Verdenskrig, hvor 70 % af byens bygninger blev ødelagt og både den store katolske kirke indviet til Saint Martin og basilikaen blev voldsomt ødelagte. Byen er indbyggermæssig på størrelse med Esbjerg. Jeg overnatter på hotel, der er genbo til basilikaen og nabo til byens to store pladser med byens spisesteder og aftenliv. Vandringen frem til Saint Quentin var en flad, hvorimod jeg vandrede ned til byens nye del for igen at vandre op til bacilikaen.
Jeg overnattede på Ibis Saint Quentin Basilique i byens centrum. For overnatning inkl., morgenmad betalte jeg € 86.











