VIA FRANCIGENA IV – DAG 21

Start byHermonville – Reims
Dato10. april 2026
Vejr+ 8 C – + 14 C overskyet/overskyet
Højdemeter op125 m
Højdemeter ned150 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag19 km
Afstand tilbagelagt i alt426 km

Fra skovtur til kanalrundfart kunne overskriften på dagens vandring have været. Enten var det mig eller værtinden, der havde udtryk sig forkert, men jeg hørte at morgenmaden ville blive serveret kl. 7:30. Men jeg burde have hørt det for 8:30. Jeg havde ikke lyst til at vente, så jeg tjekkede ud og gik hen til bageriet, der netop var åbnet og købte to lune croissanter og et bæger yoghurt og satte mig på en af anlæggets bænke og gik spist det som morgenmad. Jeg vandrede blot et par hundrede meter ud af byen, før jeg blev vist ned til en marksti der hurtigt gik over i en skovvej. Og så begyndte dagens egentlige vandring de næste 6 km gennem skov. Terrænet løftede sig lidt over 125 m blot ikke på en ubehagelig måde, men gradvis på helt tørre, næsten støvende skovveje og stier, der var gode at vandre på. Der havde været skovfældning i stort omfang og oprydningen var i gang. På den anden side af pashøjden i omkring 250 m højde var det igen en behagelig vandring ned til dagens første og eneste landsby inden Reims. Herfra var det en flad vandring ind mod storbyen. Omkring 5 km før centrum vises først frem til nogle grusveje forbi byens store rensningsanlæg og en stor rideskole for at gå forbi et virksomhedsområde. Lige efter det står man på en kombineret cykel og gangsti langs kanalen, der går igennem Reims – Canale des Ardennes. Den er 88 km lang og forbinder floderne Aisne og Meuse. Ind mod Reims centrum vandres langs kanalen i næsten en time og det er åbenbart en strækning der er meget benyttet af løbere i begge retninger , løbehjulskører og cyklister i en forvirring. Så en gammel mand med rygsæk og to vandrestave fik mange underlige blikke. Sidste kilometer er på et bredt fortov ind til katedralen. Reims centrum er bilfri og betjenes af letbane og busser der har eneretten på de brede boulevarder ind til gågadesystemmet i centrum. Vel ankommet til katedralpladsen gik jeg en udenlandsk turist til velvilligt at tage et billede af mig ved ankomsten og i souvenirstadet i katedralen fik jeg katedralels stempel i pilgrimspasset. Inden jeg gik rundt i katedralen, havde jeg sat stavene og min kasket ved et hjørne nær indgangen og gik rundt med rygsækken på. Pludselig mærkede jeg at der blev holdt øje med mig af en vagt. Jeg konfronterede ham og da han kunne engelsk fik vi afklaret, hvorfor han holdt øje med mig. At der kom en person med rygsæk af min størrelse var ikke hverdagskost og derfor hans interesse. Og sikkerhed i disse tider er en hårfin balance. Derfor blev dagens vandring en skovtur, men ikke en kanalrundfart, men en lang vandring langs en kanal. I hører fra mig igen i morgen om mine videre vandreplaner nu hvor jeg rejser hjem for denne gang efter nu at have nået halvvejs til Besancon.

Skriv et svar