Hjemrejsedagen begyndt med, at jeg vandrede igennem Berwick fra overnatningsstedet til stationen i den modsat ende af byen. Togrejsen til Edinburgh tager ca. 1 time. Fra Edinburgh Hovedbanegård gik jeg ind mod den gamle bydel. Da jeg var på henrejse, var Saint Giles Cathedral ikke åben – Jeg havde planlagt at på vejen retur, skulle de besøges indvendig. Så jeg gik en runde i den mørke kirke, der opført i gotisk byggestil. Der var faktisk mange besøgende. Jeg havde købt en dagsbillet til sporvognen og benyttede den til at køre lidt på den anden side af den gamle bydel for at besøge den katolske katedral – St. Mary’s Catholic Cathedral. Katedralen er opført i fra 1879 til 1917.

Til morgenmaden på hotellet var der flere vandrere, der idag skulle mod Holy Island, hvor det om formiddagen igen blev lavvande. Så jeg fik en sludder med nogen af dem. Fra Beal er jeg jo sådan set på vej tilbage, og for ikke at vandre i mine egne fodspor retur fra i lørdags, vandrede jeg en del på National Cycle Network 1. derved fik jeg set strækningen på en anden måde. Jeg undgik at vandre gennem et større marskområde og græsklitter nær stranden, derimod kom jeg forbi en golfbane og kunne få en kop formiddagskaffe i klubhuset og komme ind og få varmen. Det var utroligt hvor mange golfere, der var ude at spille en kold mandag formiddag. Ligesom der var flere vandrere og cyklister på ruten. Det blæste hele dagen en rigtig strid og gennemtrængende kolde nordøstlig blæst, der gjorde, at jeg også blev iskold selv om tæerne og blev ør i hovedet af den evindelig blæst. Det positive var, at det ikke regnede og græsset sammen med stiernes underlag var tørt. I morgen tidlig rejser jeg med tog til Edinburgh og flyver om eftermiddagen tilbage til København. Igen har jeg mulighed for se lidt mere af Edinburgh.

Jeg overnattede på YHA Berwick, der ligger midt i byen – YHA – er et vandreherberg, hvor der er restaurant, der serverer måltider fra kl. 7:00 til kl. 19:00.

For overnatning betalte jeg inkl. linned £ 75.

Min mission med at besøge Holy Island er egentlig sluttet ved at være til søndagsmesse i den lille sognekirke indviet til Jomfru Maria. Kirken var fuld af kirkegængere i det milde skønne formiddags vejr med sol fra en skyfri himmel. Kirkegængerne kunne kun være de lokal beboere og de gæster, der har overnattet på øen, da tidevandet først kl. 11 satte ind med lavvande. Liturgien i den anglikanske kirke oplever jeg som en blanding mellem katolsk og protestantisk. Det er lidt usædvanlig ved nadveren at alle nadvergæster drikker af samme kalk. Efter kirkegangen gik jeg ind til “naboen”, der er klosteret, der var et af de første der blev opført i England (år 635) og blev angrebet og ødelagt af vikinger i år 793 for at blive ødelagt af Henry den 8. efter det blev forladt i 1530erne. Lindisfarne Castle blev opført på øens højeste punkt i 1549 ved at stenene fra klosteret blev anvendt til opførelsen ganske belejligt for kongen. Da tidevandet søndag blev lavest kl. 11 kom dagens turister i store strømme og jeg kunne begive mig tilbage til fastlandet. Vejret var smukt med solskin, ingen vind og omkring +14C, så ærmerne på den tykke t-shirt blev smøget op. Egentlig kunne jeg have vandret på pilgrimsruten tilbage og var også fristet, men da ikke var nogen som vandrede fra øen men kun i det fjerne vandrede mod den, var jeg kylling nok til at vandre langs causeway på tidevandsstranden. Da jeg vandrede ind på fastlandet fortsatte jeg en times vandring vest op til A1 ved Beal for at overnatte på Lindisfarne Inn. A1 er hovedvejsforbindelsen mellem London og den skotske grænse og oprindelig en romersk vej. I morgen vil jeg vandre tilbage til kysten for igen at overnatte i Berwick upon Tweed. Så jeg vil vandrer næsten lørdagens kystvandring retur forventelig i tørvejr ifølge vejrudsigten lige nu.

Jeg overnattede på Holy Island i Lindisfarne på Manor House Hotel og betalte inkl. morgenmad £ 249.

Det har bare regnet hele dagen på samtlige 22 km. Og det har blæst. Dagsregn uden ende. Alt tøjet er vådt også det i rygsækken. Sko gennemblødt på grund af højt vådt græs. Og selv rygsækken var våd indvendig. Heldigvis er der dejlig varme på værelset og en håndklædetørre der er glohed, så nu er der styr på at tøjet og det øvrige udstyr kan blive tørt til i morgen. Og så her til aften er vejret så tørt og flot solskin, så det håber jeg så fortsætter i morgen. Dagens vandring var bare at have kysten på venstre hånd og det skulle vel ikke være så vanskeligt, men terrænet langs kysten ændrede sig hele tiden. Vandringen var tidligt på gode stier, så på asfalt med kun få biler, så på vej med store skærver og sidst på dagen var det igennem et marsk område, med fugtigt underlag vekslende med græsklitter og ud på et sumpet blødt underlag med højt vådt græs. Endelig nåede jeg causeway – tidevandsvejen – der er 5 km lang. Asfalt med trafik til og fra øen. Men det meste af ruten er på sti langs asfaltvejen og ude på tidevandsstranden, der overraskende er hård som beton at vandre på. Tidevandet er lavt mellem ca. kl. 11 og 20 og i morgen 1 time senere. Det tager ca. 1 1/2 time at vandre over tidevandsbugten. I øvrigt var der flere mindre grupper der vandrede ude på tidevandsstranden på den ældgamle pilgrimsrute, der er markeret med flere meter høje stolper og hvor der et par steder er en høj platforme kaldt “idiots hut” som man kan gå op på hvis tidevandet indhenter vedkommende. Tidevandet varer omkring 8 timer og man skal vandre i de 5 midterst timer, så er man sikker på at der er tilstrækkeligt lavvande. Øen er på ca. 6 km2 og der kun bebyggelse på den højeste del og øen har 125 indbyggere, men den besøges af 650.000 om året. Jeg overnatter på The Manor House Hotel der er nabo til øens kirke og det nedrevne abbey. Og med udsigt til borgen, der ligger på østsiden oppe på en klippe. Øen og området er fredet, ligesom dyr og planter skal der tages hensyn til og ikke må røres. Det har været en stor oplevelse at vandre til Holy Island, der er et af de mest hellige pilgrimsmål i England. Øen var hjemsted for et kloster som en irsk munk Cutberth lod opfører omkring år 635 og bestod til Henry den 8. befalede det revet ned i omkring 1540. Det er således det tredje kloster på en tidevands ø jeg vandre til. De to andre var Mount Michael I Cornwall og Saint Michelle i Normandiet.

I Berwick havde jeg booket overnatning inkl. morgenmad på The Kings Arms Hotel og betalte £ 158.

Edinburgh Lufthavn er en travel lavprislufthavn og ikke særlig indbydende og dertil kommer, at mange passagerefly lander lige efter hinanden, hvilket gør at den automatiske paskontrol bliver en flaskehals, når de rejsende ikke har prøvet det før. Så at Norwegian landede før tid hjalp ikke meget. Derimod var det god rejseoplevelse at køre med letbanen fra lufthavnen i en halvtime ind til Edinbourg gamle bydel, hvor jeg stod af ved Edinbourg Castle. Den gamle bydel ligger oppe bag borgen på højderyggen af byen, hvor der er udsigt til den nye. På vej ind mod centrum gik jeg for at besøge to kirker, den første indviet til St. Cuthbert, der prædikede fra det sted som kirken står på i det 700 århundrede og der byggede den oprindelige kirke. Kirken er fra 1894. Dens glasruder er udført som nogle af de få i 1903 af Tiffany New York. Kirkerne i Englad og også her I Skotland bruges i lagt højere grad end på Kontinenter til ikke kirkelige handlinger. Her i kirken holdes både koncerter og andre arrangementer i kirkerummet. St. Gildes Cathedrale var den anden kirke jeg besøgte. Katedralen er en korskirke, hvor katedralens alter stor i centrum af kirkerummet. Den er også udsmykket med store glasmosaik vinduer omhandlende Robert Burnes. Den oprindelige kirke er opført i 1124 og blev grundlagt af Kong David I Edingburgh er en meget søgt by af turister, så der var mange besøgende. Edinbourg er en en forlænget weekend værd at besøge. Byen er på over en halv million indbyggere. Mit besøg var allene en mellemstation, idet jeg herfra skulle knap en times togrejse sydpå til den lille stations- og ferieby – Berwick-upon-Tweed, hvor jeg overnatter. Meget af rejsen er langs kysten med udsigt over Nordsøen. Berwick ligger 3 miles syd for den Skotske grænse og dels på en halvø mellem River Tweed og fastlandsbyen kun en enkelt mile fra østkysten til Nordsøen. Byen har omkring 12.000 indbyggere.