Hop til indhold
Camino Mozarabe desde Malaga 2025 2026

CAMINO MOZARABE DESDE MALAGA 2025 – 2026 – DAG 3

28. juli 2026
Start byVillanueva de lan Conception – Anteqeera
Dato28. juli 2026
Vejr+27C – + 41C sol/sol/sol
Højdemeter op483 m
Højdemeter ned403
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag18 km
Afstand tilbagelagt i alt62 km

Det er blevet en tradition hver gang jeg besøger min svigerdatter og søn i Malaga, at hun og jeg tager på en dagsvandring på Camino Mozarabe desde Màlaga. Således også ved besøget her i juli. Sidst vandrede vi fra Villanueva de la Conceoption og denne gang besluttede vi at vandre nordpå til Antequera fra Villanueva. Valget at vandre nordpå blev taget ud fra vurderingen af caminoens profil, hvor der skal vandres over det meget spetakulere bjergmasiv La Torcal, der ligger i næste 1000 m højde og der skal mod nord vandres ned til den store og frodige slette, Vega Anteguera Vi blev kørt op til Villanueva de la Conseption for at begynde vandringen og som sidste gang fik jeg et stempel i mit pilgrimspas i byens lille kirke. Den ældre dame der passer kirken blev overrasket over at hun også sidste gang havde stemplet passet. I skøningen da vi skulle afsted, glemte jeg min vandrekasket og derfor måtte jeg finde en passende hovedbeklædning i en lille butik i byen. Det lykkedes at få en imiteret stråhat, så derfor har jeg en anderledes hovedbeklæning pådennegang. Pilgrimruten ud af byen begynder med, at der vandres over 100 m op, hvor det meget høje bjergmassiv La Torca tårne sig op foran og bliver fulgt de næste mange kilometer. Vandringen er overvejende på en bred vej, der veksler mellem grus og asfalt/beton. Den er gennem et tørt landskab med få olielunde og med nu afhøstede hvedemarker. Ruten forløber stadig med La Torca, der er et underligt bjergmassiv, der oprindelig er en forkastning i landskabet og derfor er umulig at vandre i og over. Kun gennem Puerto de la Escaleruela, er det muligt at vandre de omkring 500 højdemeter ned til sletten. Vandringen ned er stejl og det er på en forfærdelig belægning af spidse sten og sidst på en jordsti med mange løse sten. Så der skal virkelig passes på, fordi den er meget stejl flere steder. Det er fantastisk oplevelse, at stå oppe og kikke ud over sletten og ikke kunne se, hvor der skal vandres ned, da stien ligesom gemmer sig for udsynet og kun et enkelt skilt leder den vandrende på rette vej. Nede på sletten og dalen er det igen på gode brede veje med grus og nogle få kilometer på en græssti ind til udkanten af Antequera. Byen er en af regionens store byer med over 45.000 indbyggere og er et stort handelscenter. Byen er vokset op omkring flere kirker og kloster, der blev etableret efter La Conquesta – da de kristne erobrede den Iberiske halvø i 1400 tallet. Efter vi ankom godt slidte af dagens vandring fandt vi en restaurant og fik et let måltid og vin inden vi begav os ned til byens nye station. Jeg havde ikke et øjeblik overvejet at der er to forskellige stationer- byens og så en station – 20 km længere mod nord -Antequera Santa Anna, hvor hurtigtoget til Málaga afgår. Ellers skulle vi have ventet tre timer. Så vi tog en taxa til Santa Anna. Vejret var som de andre dage flot solskin og varmt. Der har været mellem +27C og +35C og sol fra morgen til aften. Vi startede ved ni tiden og det var behagelig, da vi gik i omkring 1.000 m højde, men da vi kom ned på sletten målte vi i solen +41C. Igen var det en rigtig skøn vandretur med min svigerdatter og vi havde en rigtig hyggelig dag i et fantastisk flot landskab, selvom det til tide var både anstrengende og udfordrende. Næstegang vi er samlet i Málaga igen, kan jeg tænke mig at det nok bliver til 4. etape på Camino Mozarabe desde Málaga og fra Antequera.

Skriv en kommentar