Camino Mozárabe de Santiago består af en række ruter, hovedsageligt af historisk karakter, som afgår fra de største byer i det østlige Andalusien (Almería, Granada, Jaen og Malaga) og mødes i Córdoba, hvorfra en allerede unik rute begynder, før den i Merida mødes med Vía de la Plata.

Disse ruter passerer gennem mangfoldige og storslåede naturlandskaber, der er spektakulære på alle tidspunkter af året: vilde massiver som Subbética Cordobesa, Sierra Sur de Jaén og Malagas El Torcal; de høje bjerge i Sierra Nevada og de frugtbare dale ved Guadix og Vega de Granada; gennem kulturelle eventyrlandskaber og gyldne hvedemarker, vinmarker og olivenlunde;… Og til sidst gennem Sierra Morena, hvor kløfter dukker op én efter én, sammen med skrånende bakker og endeløse sletter af egetræer og vejrbidt land, og hvor Los Pedroches-dalen giver plads til Guadiana-domænerne.

Disse dele af vejen, hvoraf mange er historiske, blev brugt af mozarabiske pilgrimme i store dele af middelalderen. For indbyggerne i Andalusiens byer i det gamle muslimske område Al-Andalus var formålet intet andet end at vise deres hengivenhed til apostlen. For at gøre dette rejste de til Córdoba for at få et brev om sikker passage, der gjorde det muligt for dem at rejse rundt i de muslimske områder, inden de nåede den hellige by Santiago. Da disse strækninger er blevet genvundet af flere andalusiske jakobinske foreninger og med involvering af regionale og lokale institutioner, udgør disse ruter nu en af de vigtigste ruter i Andalusien.

Selvom provinshovedstæderne kulturelt set er de bosættelser med størst rigdom, bør det også bemærkes, at ruten passerer gennem byer og landsbyer af betydning, såsom Guadix, Antequera, Lucena, Cabra, Baena, Martos, Alcalá la Real og Alcaudete, blandt andre, hvor disse blot er et eksempel på rutens store værdi.