Efter at have tjekket ud tidlig fra hotellet, gik jeg ned til Grædemuren for at besøge pladsen foran den kollosale mur. Der var allerede besøgende på pladsen. Herfra gik jeg ned til Getsemanehave

Refleksioner efter en dags byvandring i den verdens mest omtalte by gennem årtusinder. Hvor du end går i byen er der historie enten langt tilbage og den udspiller sig også lige nu. Den er under fødderne hvor du går, den er i verdensreligionernes helligdomme, den er i de mennesker du møder. Mennesker der taler alle mulige sprog går du iblandt. Byen har været en smeltedigel for konflikter og de er der stadig mærker du. Men når du går igennem de smalle gyder i de jødiske, muslimske og kristne kvarter mærker du ikke noget lurer under overfladen, her handles i de små butikker, sælges mad fra ubetydelige madsteder, og der tales og råbes til turister og andet godtfolk. Når en besøgende er kommet forbi handelsmænd og handelskoner, så er det en lise at komme ind i den store Gravkirke. Den rummer 6 kristne religionsretninger og hvem holder så nøglen til kirken – en muslimsk familie . Ikke nogen dårlig ide. Sådan har været i over 800 år. Inden for den lidet prangende indgangsdør til den store Gravkirke er det første du møder, den flade aflange stenplade hvor Jesus efter overleveringen blev lagt i ligklæde. Kirken rummer ud over den gamle kirke fra år 339 med Jesus’ grav og et kapel over Golgata hvor Jesus blev korsfæstet, et stort ortodoks kirkerum, som er de væsentligste. Der er ikke mange besøgende i dag, men alligevel må den ældre ortodokse præst med hårdhændet men venlig kommando gelejde de søgende 2 og 2 ind i den lille kirkes helligste rummer – Jesus gravplads – vel vidende at formaninger om ikke at fotografere, alligevel ikke overholdes af de troende. Kapellet over Golgata er oppe på første sals galleri på toppen er Golgata Klippen. Besøget her foregår også i kø, hvor de troende kan knæle i et meget lille overdækket rum, hvor stjernen symbolisere stedt hvor korset stod. Hos en katolske tysk præst, fik jeg i sakristiet ham til at stemple mit pilgrimspas. Vi fik talt om pilgrimsvandring. Han havde selv vandret Camino France. På min vandring passerede jeg det sted som Jomfru Maria blev født. Over grotten er bygget en ortodoks kirke, hvor nedgangen til grotten er. Jomfru Marias grav er lige ved siden af Gethsemane Have. Bygningen over gravstedet er undselig. Her er det også den ortodokse kirke som huser graven. På Oliebjerget er en meget smuk russisk ortodoks kirke indviet til Maria Magdalene med løgkupler. Den er ikke åben og tilgængelig. Det er derimod den meget store jødiske kirkegård der huser tusindvis af sarkofager. Og særligt er der mausoleer fra før jødiske tid. Herfra bevægede jeg mig op gennem adskillige trappetrin til Vestmuren eller Grædemuren. Jødernes helligste sted. Med udsigt til domen af muslimernes tredje helligste sted – Al Aqsa Moskeen. Min rejse rundt til de hellige steder skete i smukt solskin så en kortærmet T-shirt var rigeligt at have på. Turen fra det Gamle Jerusalem gik langs Jaffa Street med den moderne letbane. Hvert letbane tog ledsages af en politibil eller motorcykel. Nu er jeg da retur på mit hotelværelse mættet af gode oplevelser for denne gang.

Kunne jeg mon komme til Bethlehem?

Det var flot solskin til morgen, da jeg lidt over kl: 8:00 vandrede ned ad King George Street. Byen var fuldstændig død. Ingen busser, ingen taxi, ingen bilhorn. Byens stilhed var larmende. Hurtigt kom mænd i sorte jakkesæt med sorte hatte og hvide sjaler småløbende hen mod Jerusalem Great Synagoge og skyndte sig ind af den store dør. Udenfor sad en søvnig vagt. Jeg spurgte om jeg måtte gå ind. Naturligs var svaret, her har du en kalot. Da jeg kom ind i det store fællesrum var der stuvende fuldt af mænd med hvide sjal. Og på galleriet var der fuldt af kvinder. Måske et par tusinde. Uden at vide hvor mange der nu sad stod kom og gik mens et stort drengekor og mandskor sang utrolig smukt ind i mellem bønnerne. Det var en oplevelse at se og høre på. Jeg var der vel tre kvarter. Men jeg vandrede videre til Check Point 300 ved den Grønne Linje der er den eneste adgang i hegnet mellem Vestbredden og Jerusalem. Her er adgang til Bethlehem såre simpel, man går bare igennem møllerne, der kun kan dreje en vej. På den Palæstinensiske side blev mødt af en horde af taxafolk. Min præference blev en ældre chauffør med hvidt skæg og en gul taxa holdt sammen af gaffatape. Han var kristen palæstinenser. Hurtig blev prisen for transport talt 100 % ned. Han kørte mig først til Shepherds’ Field og ventede under mit besøg. Efter overleveringen er stedet hvor hyrderne så Bethlehem Stjernen og hvor deres grotte var. Derefter kørte vi til Fødselskirken. Ved kirken var det som om alle de mennesker der ikke er Jøder og som gjorde Jerusalem tom, var taget til Bethlehem i Sabbaten. Men min chaufførs familie er stor, så straks var der en guide, der er autoriseret af kirken til omvisning og til min rådighed mod en donation. Den var så stor, forstås på grund af de dårlige tider efter 7. Okt. 2022. Ingen udenlandske turister. Dårlig økonomi. Nuvel han var pengene værd. Effektiv med at få vagterne i kirken til hjælpe udenom de alenlange køer med de flere tusinde turister. Jeg gled med hårdhændet assistance rundt i den ortodokse del af kirken med kvik alternativ adgang til kryberummet med den den syvtakkede stjernes besætning føjet ned i marmorstenen, hvor Jesus blev født efter overleveringen. Jeg formåede endda at lægge hånden på den. Kysse den var lige i overkanten, som nogen gjorde før mig. Vagterne måtte holde de øvrige besøgende tilbage for at jeg kunne få tid til at se krybberummet og side på det sted krybben har stået efter overleveringen. Jeg spurgte min guide, om han kunne arrangere at jeg fik kirkens stempel i mit pilgrimspas. Det skete prompte, naturligvis mod en passende donation til kirkens vedligeholdelse. Sådan. Lokal hjælp er god. Familien var stor forstås, for også et familiemedlem har i generationer en butik med træskærerarbejder og fajance, så selvfølgelig skulle jeg her udse mig lidt julegaver til en rimelig pris, så familien kunne overleve i Julen. Og så en donation til Marias Suppekøkken, som hjælper dårligt stillede gamle kristne palæstinensere. Julehjælp kan vel også gives i udlandet. Hele familien er kristne og er nogle af de omkring 65.000 kristne der er tilbage i Bethlehem, hvor 30.000 er rejs fra siden okt. 2022. Således godt lænset for Euro og Israelske Shekeks -, Dollar er i dårlig kurs – kørte vi i ekspresfart rundt i de smalle gader med skarpe sving og bakker for at nå tilbage til Check Point 300 inden det lukkede præcis kl. 13:00. Jeg var den sidste der kom igennem scanner, kropsvisitering, granskning af mit pas og opholdstilladelse udført af en stramtandet kvindelig major i kontrolboksen. En ældre lidt dårligt gående palæstinensiske kvinde blev afvist. Klokken var da 13:01. Retur besøgte jeg et ortodoks kloster indviet til Profeten Elias. Jeg var den eneste gæst i et utroligt smuk kirkerum. Her fik jeg dagens eneste stille stund, siddende på første bænkerække for at beundre de meget smukke ikoner og vægmalerier og kirkens loft i den skønne blå farve de ortodokse kirker har. I en stor sandskål tændte jeg 4 vokslys som julehilsen til Jer alle der følger mig på denne pilgrimsfærd. Fra jeg startede i morges til jeg kom på hotellet var alle butikker lukkede, kun benzinstationer var åbne, så i en af dem greb jeg chancen for at handle yoghurt, flødeost, chokolade og drikke ind. Hvis I synes priser på den slags er høje hjemme, så piv ikke, de er skyhøje her. Godt træt i benene efter 15 km vandring sidder jeg nu her efter et dejligt varmt bad og spiser rester af mit indkøb i går til aftensmad. Og morgenmaden er også købt. For med økonomien på den fantastiske rejse i dag er rejsepengene nu godt slunkne.