Som nævnt overnattede jeg i den modsatte ende af Wien Centrum end, hvor stationen med toget il lufthavnen ligger. Men det gør jo så blot, at jeg kan slentre igennem centrum, da jeg først skal med toget (CAT) til lifthaven kl. 15:00. Hotel Regina, er et ældre velholdt elegant hotel, der ligger tæt på Schottentor trafikknudepunkt. Efter at have spist morgen mad ved 9 tiden, tjekkede jeg ud. Jeg havde to mål for dagens vandring, at besøge et af de fashionable wiener cafeer og deltage i en messe i en af kirkerne i centrum. Det meste af Wien Innenstadt er udlagt som “gågader” . Da jeg kom mod Stephansdom fandt jeg Cafe Sacher, der er af de berømte Cafeer fra La belle Epoque, Jugendstil og Art Nouveau, der er perioden lige før 1. Verdenskrig, hvor livet blev levet let og sorgløst og hvor god kunst blev skabt. Der var mange kunder både i konditoributikken og cafféen på 1.sal, men jeg fik et bord under en stor palme og fik bestilt et stykke chokoladelagkage og en cappuccino. Efter cafébesøget gik jeg videre mod St. Michael Kirche., der ikke ligger tæt på Hofburg og Volksgarten. I St. Micael Kirche var annonceret middagsmesse kl. 12. Så efter et besøg ved Hofburg og en vandring gennem Volksgarten vendte jeg retur netop da messen begyndte. Messen var på engelsk og liturgien var romersk katolsk med en særlig udførelse, hvor bibellæsningen foregik ved sang af en ung kvinde, der havde en utrolig smuk stemme. den samme kvinde sag også under nadveruddelingen til nadvergæsterne. Jeg fortsatte med et besøg af Østrigs Parlamentsbygning, der ligger i samme område. På vej til Wiener Mitte The Mall tog jeg vandringen langs Donau Kanal. The Mall er et stort indkøbscenter, hvor der er station for undergrundsbanen og også station toget der kører mellem Wiener Mitte og Wiens Lufthavn, Schwechat. Det tager under 20 min mellem centrum og lufthaven. Jeg kom i god tid til tjek ind til fly med Austrian Airline, der bragte mig til København.

STEPAHNSDOM

Stephansdom er Wiens vartegn og byens centrum. Med sine 136 meter er den den højeste kirke i Østrig. Stephansdom er ikke blot Østrigs vigtigste gotiske bygning. Steffl, som den kærligt kaldes i Wien, er meget mere end det. Den er et vartegn, et symbol på identitet og et symbol på republikkens genopbygning efter Anden Verdenskrig. Opførelsen af ​​Stephansdom begyndte i det 12. århundrede, og dens interiør ændrede sig gentagne gange gennem århundrederne, indtil den endelig fik sit nuværende udseende i barokstil. Det højeste af dens fire tårne ​​er Sydtårnet på 136 meter. 343 trin fører til tårnets vagtstue, hvorfra man har en storslået udsigt over Wien. I alt hænger 13 klokker her. Den mest berømte af disse, Pummerin , er placeret i det 68 meter høje nordtårn. Det er den næststørste fritsvingende kirkeklokke i Europa. Den østrig-ungarske dobbeltørn og byens og Østrigs våbenskjolde blev lagt ud på taget af Stephansdom ved hjælp af farverige tagsten. Stephansdom blev også særligt kendt på grund af Wiens mest berømte slik: på Manner Schnittens lyserøde emballage troner den over mærkelogoet. Udover talrige værdifulde altre og sidekapeller kan man også se katedralens imponerende skatkammer: udsmykkede relikvier dekoreret med guld og ædelsten, monstranser, liturgiske tekster og bøger samt præsteklæder. Talrige fremtrædende personer fandt også deres sidste hvilested i Stefansdomen: Kejser Frederik III blev begravet i en imponerende marmorsarkofag. Alene gravens dækplade vejer otte tons. Prins Eugen af ​​Savoyen er begravet i et separat kapel. Hertug Rudolf IV “Grundlæggeren”, som lagde grundstenen til katedralens nye gotiske bygning i 1359, hviler i katakomberne. Det er også gravsted for mange andre habsburgere og wienerkardinaler og ærkebiskopper.

VOTIVKIRCHE – WIEN

Votivkirken  er en kirke i neogotisk stil beliggende på Ringstrasse.
Efter mordforsøget på kejser Franz Joseph i 1853 indledte kejserens bror, ærkehertug Fredinand Maximilian, en kampagne for at skabe en kirke for at takke Gud for at have reddet kejserens liv. Der blev indsamlet midler til byggeriet fra hele imperiet. Kirken blev indviet i 1879 på 25 år bryllupsdagen for kejser Franz Joseph og hans kone kejserinde Elisabeth. 
Kirken var en af ​​de første bygninger, der blev bygget på Ringstrasse . Da bymurene stadig eksisterede på det tidspunkt, havde kirken ingen naturlige sognebørn. På det tidspunkt var den tænkt som en garnisonskirke, der tjente de mange soldater, der var kommet til Wien i kølvandet på revolutionen i 1848. Kirken ligger ikke direkte på boulevarden, men langs en bred plads (nu Sigmund Freud-parken) foran den. Votivkirche er bygget af hvid sandsten, svarende til Stephansdom, og skal derfor konstant renoveres og beskyttes mod luftforurening og sur regn , som har tendens til at farve og erodere den bløde sten. Kirken har gennemgået en omfattende renovering efter at være blevet alvorligt beskadiget under Anden Verdenskrig. Da dens arkitektoniske stil minder meget om Stephansdom, bliver den ofte forvekslet med den af ​​turister, delvist fordi begge kirker har mønstrede teglsten på deres tage. I virkeligheden er der en aldersforskel på de to kirker på over 700 år. Designet af denne kirke er blevet nøje efterlignet i kirker i Speyer, Tyskland , en katedral i Montana i USA og i Ostende i Belgien.

Det var et dejligt ophold på Stift Gøttweig. Der var stilhed og ro. Og mørkt. Alt lys var slukket på kosterområdet for natten. Da jeg spise morgenmad kom en af præsterne, der var med til Vesper i går aftes og spurgte til hvorfor jeg overnattede på klosteret. Vi gik en lang snak med han om pilgrimsfærd/vandring og jeg gik spurgt ind til klosterlivet og om klosteret. Det var interessant at høre om. Jeg skal til Wien dels for at aflevere den lejede bil og for at overnatte. Men på de knap 100 km til Wien besøgte jeg to klostre. De ligger som perler på en snor i denne region. De var ikke så imponerende, som de tidligere. På vejen mod Wien besøgte jeg Stift Herzogenburg og Stift Heiligenkreuz. Det var faktisk kun klosterkirkerne der var åbne for adgang. Ønskede man at se resten af klosteret måtte det ske ved at man blev guidet på bestemte tider. Desværre kunne disse ikke passe ind for mig i dag. Jeg skulle aflevere bilen I Wien Lufthavn og derfor skulle jeg derfra ind til Wien. Til info går der et specielt direkte tog fra lufthavnen til Wien Mitte, (CAT) der tager 15 min. Uden at tænke mig om, har jeg booket hotel i den modsatte ende af Wien by, så jeg måtte gå de 2,5 km tværs gennem bymidten. Men det indebar blot at jeg så fik lejlighed til at besøge Wiens Domkirke – Stephansdom. Der var et hav af turister i katedralen, d. v. s. i den del der var gratis at komme ind i. Det gamle trick med at vise pilgrimspasset, have rygsæk på og bede om et stempel, hjalp til, at der blev fri adgang til hele katedralen for mig og til et besøg i sakrestiet, hvor jeg fik passet stemplet. Lige nu sidder jeg på en af de utallige caféer der er i Wien centrum og nyder en Appletol Spritz på en café i det skønne vejr med +18C og sol.

Fra morgenstunden var vejret over natten slået om til overskyet småkoldt og blæsende. Jeg tjekkede ud fra hotellet i Melk og begyndte min rejse mod Wien. Mit første stop var Dürnstein, hvor jeg i går stoppe min tur langs Donau. Byen har omkring 900 indbyggere og er klemt inde mellem Domau og den bagvedliggende høje bakkerække. Klosteret der var ved at lukke da jeg ankom i går og derfor måtte jeg vente til i dag med at besøge det. Om besøget på Stift Dürnstein kan du læse i en særlig opdatering . I dag var godt gang i byen da jeg ankom lidt over kl. 9. En af de store Donau passagerbåde havde lige læsset et hav af turister af, ligesom adskillige busser også havde gjort det. Så de små gader var fyldt af varevogne der holdt i kø for at aflevere vare til butikker og restauranter. Gaderne er smalle og både beboere, handlende og turister skal rundt i gaderne. Fra en parkeringsplads noget uden for byen begav jeg mig sammen med turisterne, der var ankommet med busserne mod byens indgang. Da jeg fik skubbet mig igennem menneskehavet og kom til pladsen med indgangen til Stift Dürnstein, var der næsten ingen turister der ville besøge klosteret. Men mere om de i min særskilte orientering om besøget. Dagen var stadig ung inden jeg skulle køre til Stift Göttweig. Så jeg fortsatte mod øst mod Wien og næste by jeg kom til er Stein, som egentlig er en forstad til Krems. Inden jeg jeg når Krems, kører jeg over en bro til sydsiden af Donau. Der er en lille by – Mautern an Donau- der en lille velholdt by. Naturligvis er der en kirke og som i flere af de kirker jeg kan lukke mig ind i, er der nogle meter inde i kirken opsat enten en glasvæg eller et højt jerngitter i et par meters højde, så kirkerummet ikke kan betrædes. det var der så i denne kirke. Her kan jeg stemple mit pas. Efter besøget kører jeg tilbage mod Stein, hvor jeg opdagede, at der var to kirker blot niveauforskudt i forhold til hinanden med blot en stentrappe imellem. Stein ligger også på bredden ud til Donau og har så vokset sig op at bakkedraget værk fra fra floden. De to ældre kirker er beliggende med kun en trappe som afstand mellem sig, men på den måde, at kirken der ligger øverst, er i højde med taget på den den nederste, der ligger på Donaubredden. Den nederstbeliggende kirke er indviet i 1263 til St. Nikolaus. Den højest beliggende kirke – Frauenbergkirche – åbenbart blevet taget ud af kirkelig drift og gjort bygningen til et mindesmærke for faldne soldater under diverse krige. 2-3 km længere fremme kunne jeg køre ind i Krems. Krems ligger på Den Østrigske Jacobsweg. I byens centrum gik jeg på gågaden frem til Domkirken for at besøge den og for om muligt at få et stempel i pilgrimspasset. Og sandelig om jeg ikke mødte et par tyske pilgrimme i Krems Domkirke, der lige som mig søgte stempel i pilgrimspasset. Jeg fik en kort samtale med dem. Domkirken i Krems – der er indviet til St. Veit – er opført i 1616 i barokstil. Efter besøget i domkirken gik jeg tilbage på gågaden til hvor jeg havde parket min bil. Midt på gågaden fandt jeg et konditori og bestilte her en cappuccino og et stykke lagkage, denne gang med grøn marcipan på toppen. Lidt forskel skal der vel være. Det var nu tid til at køre til dagens overnatningssted, Stift Göttweigh, der ligger på en bakketop 500 m over Donau med vid udsigt over dalen, Donau og Krems. Jeg overnatter i et af de 30 værelser, der i en gæstebygning inden for klosteret murer. Og klosteret lukker ind-og udgange kl. 18.

Også om Stift Göttweig og opholdet vil jeg lægge en særlig opdatering op.

Stift Melk er et historisk benediktinerkloster i den østrigske by Melk i delstaten Niederösterreich og er et af verdens mest berømte klostre. Det ligger på en høj klippe ved Donau i området Wachau omkring 80 km nordvest for Wien. Melk var et kendt landemærke i romertiden. En slavisk boplads, Magalicha, erstattede romernes befæstning, men blev ødelagt ved en ungarsk invasion omkring 955. Klosteret blev grundlagt i 1089, da markgreve Leopold 2. gav et af sine slotte til benediktinermunkene. Der blev grundlagt en skole i klosteret i det 12. århundrede, og klosterbiblioteket blev hurtigt kendt for sin store samling af manuskripter, hvoraf mange var skrevet i klosteret. Det imponerende barokanlæg blev bygget mellem 1702 og 1736, tegnet af arkitekten Jakob Prandtauer. Specielt imponerende er klosterkirken med freskoer af Johann Michael Rottmayr og biblioteket med sin store samling af middelaldermanuskripter. Klosterskolen eksisterer som Stiftsgymnasium Melk og har i dag 900 elever af begge køn. Ved starten af mit besøg blev jeg pointeret, at der ikke måtte fotograferes indendørs i klosteret. Der er sat overvågningskameraer op i alle rum. Det er derfor kun muligt at tage enkelte fotos i det skjulte. Jeg blev ledt gennem en række rum, hvor klosteret opbevarer deres med mest pietetsfulde skatte, for derefter at komme til en stor lys sal med udsigt over Donau. Derefter er der udgang til et stort terrasseareal i det fri, hvor den vide udsigt over Donau og landskabet kan nydes. Herfra går man ind i klosterets biblioteksrum, hvor der i mindst 2 etager er tusindvis af bøger. Fra biblioteket forbindes klosterkirken ved en buegang en etage ned. Klosterkirken er også sognekirke, men separeret med en stor høj glasvæg ind til selve kirkerummet, som der kun kan kommes fra via biblioteket. Kirkerummet er i barokstil og overdådigt udsmykket med sidealtre og religiøse figurer. Et meget smukt hoved alter og altertavle. Luftet er bemalet, ligesom klosterkirkens vægge. Fra klosterkirken vandre ud i klosterets store gård, der er omkranset af bygningerne så det danner en 4-længet bygning med en port som ind og udgang. Uden for porten er der adgang til klosterets stor parkanlæg med Gartnerpavillionen og café/restaurant. For at komme til og fra klosteret skal man gennem et smuk haveanlæg der er i flere niveauer og forbundet med stor udsmykkede trapper og smukt beplantet med blomster.

STIFT MELK – MARIA TAFERL VALFARTS KIRKE

Fra morgenstunden kørte jeg ind til Melk for at besøge Stift Melk. Allerede kl. 9 hvor der blev åbnet for adgang ankom der den ene bus efter den anden med besøgende. Man lægger nok mere mærke til japanere og kinesere i store grupper med guide end øvrig besøgende. En mere detaljeret beskrivelse af mit besøg i Stift Melk følger i et særskilt indlæg. Jeg var nemlig også på færd for at besøge kirker, der ligger inden for 30 km fra Melk. I øvrigt til min store frustration at der er forbud mod at fotografere indendørs. Selv i smug var det svært når der er overvågningskameraer og siddende vagter rundt omkring i rummene. Besøget omfattede også den smukke og meget velholdte klosterpark med gartnerpavillionen. Den er rigt udsmykket med freskoer på vægge og loft med eksotiske jagtmotiver og fra den store rum er der udsigt over landskabet og Donau’s canal ud for Melk. Efter besøget i Stift Melk kørte jeg over på den modsatte side af Donau og mod vest til valfartsbyen Maria Taferl med den højt beliggende og meget store og synbare valfartskirke – Maria Taferl. Den er Östrig’s næststørste pilgrimsmål næst efter Mariazell. Årligt besøges basilikaen af over 200.000 pilgrimme og besøgende. Basilikaen er opført nord-syd på grund af dens synbare beliggenhed med 233 m over Donau. Det tog 60 år at opføre den. Basilikaen blev indviet i 1718. Den er opført og udsmykket indvendig i barok stil. Barokstil er kendetegnet ved svulstige ornamenter og udsmykninger. Ofte i brune og mørke farver og derefter forgyldt i guld. I hovedalteret er forgyldt religiøse figurer, hvor hovedfiguren er Maria med Jesusbarnet. I opgangen til det venstre tårn er en ekseptionel samling af Maria billeder og ikoner, der strækker sig lang op at trappen i tårnet. Basilikaen er beliggende på den del af Jacobsweg, der går igennem Wachau Dalen langs Donau. Derfor kunne jeg få stempel i mit pilgrimspas. Iden jeg forlod byen piste jeg en let frokost på en restaurant, der samtidig er pilgrimsherberg. Efter frokost kørte jeg til Slotte Leiben, der også ligger på Jakobsweg. Både i valfartskirken og slotte fik jeg stempler i mit pilgrimspas. Meningen var at jeg ville køre til Krems, der er regionsby. Derfor vendte jeg rundt og kørte mod øst på nordsiden af Donau. Men jeg nåede aldrig til Krems. Der var simpelthen så mange skønne sognekirker på strækningen, at jeg kun nåede lidt mere end halvvejen langs Donau til Kems. De små byer eller flækker, ligger på skråningen op fra Donaus bred, hvor der dyrkes vin langt op af de høje bakker og samler på idylliske samling af huse ofte omkring en kirke, der er langt større end byen/flækken berettiger til og ofte er kirke markant og iøjefaldende og tiltrækker ens opmærksomhed og kræver et besøg. Jeg nåede frem til Dørnstein lige som klosteret blev lukket for i dag. Byen Dørnstein er et af flere stop for de store passagerbåde, der som busser, sætter passagerer af og på langs sejlruten op og ned ad Donau.