Klosteret på Lindisfarne blev grundlagt af St. Aidan, som blev udsendt fra øen Iona af kong Oswald af Northumbria omkring år 635. Det blev centrum for kristningen af Nordengland.. Northumberlands skytshelgen er St. Cuthbert, var klosterets abbed. Fra begyndelsen af det det syvende århundrede skrev munkene smukt illustrerede bøger. Det mest berømte, Lindisfarneevangelierne, er den ældste overlevende illustreret af smukke farvelagte illustrationer af ornamenter. I 793 blev klosteret angrebet af vikinger, begivenheden markerer selve indledningen på vikingetiden i engelsk sammenhæng. Vikingerne plyndrede klosteret. Blandt det stjålne var det kostbare bind om Lindisfarneevangelierne. Munkene flygtede fra øen. St Cuthbert-ordenen og mange af dens skatte og manuskripter overlevede angrebet i 793, og kirken fra 600-tallet blev ikke ødelagt. I normanisk tid blev klosteret genoprettet, og det blomstrede, til det blev opløst af Henrik den 8. 1536 Det er nu en ruin. Udover klosteret er der senere opført en lille borg på øens højeste punkt. Lindesfarne – øens by bebos nu om dage af omkring 200 indbyggere. Der kommer omkring 650.000 besøgende årligt til øen.

Det særlige ved øen, er at det er tidevandsø, hvor den er landfast ved lavvande to gange i døgnet. Det ermuligt både at køre til øen på den anlagte tidevandsvej. For gående eller vandrede kan der ved lavvande vandres på den tørlagte havbund, da den er fast og hård. Under lavvande er det muligt at besøge både klosterruinen , den lokale lille charmerende kirke og borgen og nå tilbage til fastlandet. Der må kun overnattes i hoteller og B&B. Der må ikke camperes på øen. eller overnattes i det fri.