Litauen er ikke umiddelbart oplagt som mål for en pilgrimsfærd. Og dog. Litauen har meget at byde på for at tage på pilgrimsrejse. I Litauen er den romerske katolske kirke dominerende og befolkningen er gennemgående mere religiøs end i Norden. Jeg har opfattelsen af, at befolkningen frigørelse efter at muren faldt i 1989, har gjort at den kunne vende tilbage til den katolicismen, har medført at den yngre generation også er opvokset med religionen som en central del af deres livsanskuelse. Litauen er omkring 50 % større end Danmark, men har kun 50 % så stor befolkning som i Danmark. Da jeg planlagde min pilgrimsfærd tog jeg begge dele i betragtning, men trods det kom jeg ud på en længere rejse, da de pilgrimsmål jeg gerne ville besøge lå mange kilometer fra hinanden. Jeg fløj til Vilnius og lejede bil og kørte først til Trakai, for derfra at køre til Siauliai. Derfra til Litaunens næststørste by Kaunas og retur til Vilnius. Infrastrukturen er udmærket. Motorveje og landvej er af god beskaffenhed også ude på landet. På min køretur kom jeg igennem et fantastisk grønt land vekslende mellem skovområder og agerland. Der er langt mellem byerne. Selv de mindste byer opleves som velholdte og med god infrastruktur. De større byer har alle nødvendige faciliteter og de overnatningssteder jeg benyttede var af rigtig god standard. Mit besøg omfattede katedraler, et moderne kloster og kirker samt et par andre religiøse steder. Jeg besøgte også synagogen i Kaunas.


