VIA DE LA PLATA I – 2014

Der blev for længe siden sagt "er du først begyndt på den første pilgrimsvandring, så slutter du aldrig, du få en evig trang til at fortsætte, lyst til at opdage, lyst til at vide, lyst til at lytte, lyst til at se - og lyst til at fortælle, så hun/han du møder bliver overbevist om, at hun/han også skal tage det første skridt på sin første pilgrimsvandring"

Via de la Plata er en af de mange romerske veje i Spanien.
Den er nok den mest kendte fordi den både er den mest velbevarede og den længste.
Både på bl.a. Camino Frances, Camino del Norte og Camino Primitivo er der fortsat bevarede brudstykker af de romerske veje.
Romerne var sande mestre i at bygge veje og broer. Hvorfor?
Fordi romerske legioner skulle kunne flyttes hurtigt fra en provins til en anden.
Oprindelig var vejene så brede, at en romerske kolonne på 5 mand bred kunne gå ved siden af hinanden.
Det fortælles, at en legion kunne tilbagelægge op til 45 km om dagen og det vel at mærke i sandaler, rustning og med våben samt medfølgende forsyningsvogne med koner og børn.
Den samlede længde på Via de la Plata er lige omkring 985 km fra Sevilla til Santiago de Compostela, når der vandres via Ourense af Camino Sanabrés, der går mellem Zamora og Santiago de Compostela. En smule længere hvis der vandres via Astorga til Santiago af Camino Frances.
Via de la Plata forløber stort set i fodsporet på den gamle romerske via, hvorfor en af oplevelserne på vandringen bliver at se de mange romerske bygningsværker som endnu står den dag i dag, de mange broer, viadukter, amfiteatre og andre bygningsværker.
Endvidere er Via de la Plata pilgrimsrute, hvorfor den naturligvis også går forbi katedraler, klostre, kirker, kapeller og andre religiøse og historiske bygninger og kulturminder.