VIA TOLOSANA II – 2020

Der blev for længe siden sagt "er du først begyndt på den første pilgrimsvandring, så slutter du aldrig, du få en evig trang til at fortsætte, lyst til at opdage, lyst til at vide, lyst til at lytte, lyst til at se - og lyst til at fortælle, så hun/han du møder bliver overbevist om, at hun/han også skal tage det første skridt på en første pilgrimsvandring"
Via Tolosana også kaldet Chemin Arlés - starter i Arlés, en gammel romerby og vigtig kulturby og slynger sig mod vest.
Chemin Ales er meget afvekslende. Ved Arles går man af diger gennem det øverste af Rhone - Carmague-deltaet med frugtbare marker under vandstandsniveauet i Petit Rhone, som man følger.
Dernæst går turen gennem storbyen Montpellier, hvor guides foreslår, at man tager bussen ud og ind af byen, fordi det 1) er svært at finde rundt, og 2) ruten ikke er særlig spændende - tværtimod. Selve Centrum har mange seværdigheder og - for pilgrimme - ikke mindst en spændende katedral, hvor de kender alt til pilgrimme og er meget hjælpsomme, giver stempel og fortæller om kirken.
Herefter går turen - rigtig meget op og ned - gennem den sydligste del af Centralmassivet med udsigt til både Pyrenæerne og Middelhavet. Flot men anstrengende. Stierne er tit meget smalle og kan - især i og efter regnvejr - være vanskelig passable, men de er stort set overalt meget vel afmærkede.Turen gennem Toulouse kan klares langs kanalen (ikke officiel rute, men foreslås af flere guides)
Herefter kommer der langt flere pilgrimme, inden det omkring Lescar (ved Pau) går rigtig løs. Stigningerne tager langsom til (op og ned, men mest op) og efter den meget smukke by, Oloron-Sainte-Marie, går det for alvor opad mod Col de Somport af meget afvekslende stier med vandfald, bøgeskove og sne på toppen af bjergene. 
De sidste få meter op til toppen foregår på stier. Der er flere overnatninger op til bjergene, der stiger mindre brat end ved Saint Jean Pied de Port/ Col de Leopeder (1437 meter) . Til gengæld skal man længere op, nemlig til 1640 meter. Turen op, der kan tage 3 dage, er for de fleste pilgrimme en meget stor oplevelse. På toppen er der en bar og et udendørskapel med en Jakobsstatue.