CHAUSER’S PILRGIM’S WAY – 2026 – DAG 1
| Start by | London – Belvedere |
| Dato | 16. juli 2026 |
| Vejr | +19 C – + 35 C sol/sol/sol |
| Højdemeter op | 39 m |
| Højdemeter ned | 82 m |
| Sværhedsgrad | moderat |
| Afstand tilbagelagt i dag | 25 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 26 km |
I dag er det så nutid og vandring mod Canterbury. i det 20.århundrede. Kl. 8:00 lagde jeg vejen forbi den lokale kirke og kom straks ind på Tabard Street, som er “stille gade” kun for beboere og cyklister. På hjørnet Beckets Street og stillegaden ligger i dag en stor boligejendom, hvor der før var et religiøst overnatningssted, hvor Ærkebiskop Thomas Becket før han blev myrdet i 1170 overnattede, når han var på farten mellem Westminster Abbey og Canterbury Cathedral. Lidt længere nede ad gaden ligger i dag en meget stor også boligejendom “Pilgrim House'” der er opført i 1933. Tidligere var det et slumkvarter. Vandringen fortsætter ud på den meget trafikkerede Old Kent Road, som nu om dage leder til A2 og kan spores helt tilbage til Romertidens vej mod Dover. Derfor red Chaucer’s pilgrimsselskabet af vejen mod Canterbury. Den forlader jeg for at vandre ned til Themsen og følge den et lille stykke vej indtil jeg vandre ind i den store Greenwich Park for at fortsætte op til den berygtede Blackheath. Jeg overså fuldstændig på grund af heden og min indre vandring, at den østlige port ud til Blackheat var spærret på grund af reparation. Så jeg måtte en kilometer retur og gennem en port i muren der, og så igen øst på, på ydersiden af den 4 meter høje mur. Balckheat var i Chaucer’s tid et berygtet sted med røvere og banditter og vilde dyr, så her var det, ubetinget godt at være mange og til hest. I dag er det et villa- og rækkehusområde med boliger i 5 mio. klassen og derover. Som tiderne dog ændre sig. Videre gik vandringen i dag uden hensyn til røvere igennem Chalton Park, hvor der en eksklusiv tennisbane som ligger ved siden af den meget store kirkegård, der har været der fra Victoristiden. Stadig øst på til Woolwich, der ligger på den også berygtede Shooterhill i det bakkede landskab og som også i Chaucer’s tid var et ubehageligt område. I dag er det stadig ubehageligt bakket, så det kan tage pusten fra en gammel pilgrim. Jeg fortsatte igennem en række parker, hvis græs nu er helt gult og hårdt at gå på i dagens middagstimer med nådesløs sol og +35C. Derfor måtte jeg ind på The Old Mill Inn og både tage vand ind og ud, inden jeg fortsatte til Winn Commons bakkede gule grønning, hvor du bare selv trækker linjen mellem, hvor du begynder og ønsker at slutte. Kort efter vandrede jeg ind i det frygtelige bakkede Bostall Hill Wood til Lesnes Abbey. Klosteret var før Henry 8.fik revet det ned i 1541, et af Englands mest betydende klostre i dets storhedstid. Jeg har valgt at overnatte i den efterfølgende by Belvedere ved Lesnes Heath. Et typisk engelsk bysamfund med rækkehuse, bungalows et par pubs og et par små supermarkeder. Jeg overnatter i en bungalow, nær Coop, da jeg skal holde mig selv med aftensmad og morgenmad. Alt mit tøj måtte jeg vaske på grund af jeg har svedt i varmen, så værelset ligner en “slagmark” Som nævnt er det hedebølge – den fjerde af slagsen ifølge min datter – og jeg tror hende. Værelset er så varmt at en “tårnblæser” pt. blæser kold luft rundt i det ophedede værelse. I morgen er atter en varm dag og jeg begynder med at vandre igennem Frank Park for igen at vandre langs Themsen.
Jeg overnattede i Belevedere et par kilometer uden for ruten, hvor jeg havde booket værelse i en villa, hvor jeg skulle stå for morgenmad. Jeg betalte £ 70 for værelse med eget badeværelse.












Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.