Hop til indhold
Chauser's Pilgrim's Way - 2026

CHAUCER’S PILGRIM’S WAY – 2026 – DAG 4

19. juli 2026
Start byBrompton – Sittingborne
Dato19. juli 2026
Vejr+16 C – + 25 C sol/overskyet
Højdemeter op113 m
Højdemeter ned99 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag19 km
Afstand tilbagelagt i alt89 km

Vejret i dag søndag, er som på en god sommerdag. Her til aften kan jeg endda holde ud at have en langærmet tshirt på også fordi der lufter lidt. Området her er faktisk mere eller mindre en lang kæde af byer langs landevejen til Canterbury. Om man kalder vejen Watling Street, M2, London Road eller A2, så er den det samme og går den gennem byerne. Alle med udspring i den gamle romervej. Gårsdagens overnatningssted lå lidt uden for ridesporet, så jeg måtte styre ud til Watling Street eller London Road, som den nu hedder her. I bydelen Rainham ligger ud til vejen en nyere katolsk kirke indviet til St. Thomas of Canterbury. Da jeg passerede forbi var der mange der søgte ind i kirken, hvor højmessen startede kl. 10:30. Så jeg deltog i messen, der denne søndag blev forrettet af 3 præster. Kirken var næsten fuld og sammen med menigheden sang kirkekoret. Der var en eller form for sammenkomst efter messen. I den anden ende af bydelen ligger en middelalder kirke indviet til St. Margaret, hvor den anglikanske højmesse var slut da jeg gik ind i kirken. Kirken er en af dem som pilgrimsselskabet kunne have besøgt. Jeg spurgte en af menigheden om velkomne, viste om jeg kunne få et stempel I pilgrimspasset. Hun ledte mig til kirkens præst, der forundret spurgte ind til mit ønske. Det udviklede jeg til en lang samtale med flere tilhører, hvor jeg kom fra og hvorfor jeg var på pilgrimsvandring. Præsten fandt kirken stempel frem og kunne annoncere, at det var for ham første gang han satte et stempel i et pilgrimspas. Jeg blev samtidig invitere til frokost i menighedshuset hvor jeg blev præsenteret som “Erik, the pilgrim from Denmark on pilgrimmage to Canterbury Cathedral” og her måtte jeg så igen svare på spørgsmål om pilgrimsvandring. Jeg havde indtil kl. 12 nået at vandre 7 km. Så nu måtte jeg se at komme videre. Og så gjort fortsatte jeg gennem en række småveje og stier til landsbyen Newington. Også landsbyens kirke er nævnt som besøgssted af pilgrimsselskaber, der sikkert den gang skulle besøge og se kalkmalerierne i kirken. Det er i dag ved mit besøg, så nedslidte at de nærmest ikke kan ses. Efter Newington blev jeg ledt tilbage til A2, som jeg frem til overnatningsstedet i Sittingbourne kunne fornøje mig med at vandre langs med på et smalt fortov. For den pilgrim, der ønsker stilhedens lange omveje, i stedet for den effektive og støjende korte vej, ja, så er Chaucer’s Pilgrim’s Way bestemt ikke noget for denne.

Skriv en kommentar