CHAUSER’S PILGRIM’S WAY – 2026 – DAG 3
| Start by | Ebbsfleet – Brompton |
| Dato | 18. juli 2026 |
| Vejr | +15 C – + 23 C sol/overskyet |
| Højdemeter op | 164 m |
| Højdemeter ned | 175 m |
| Sværhedsgrad | let |
| Afstand tilbagelagt i dag | 22 km |
| Afstand tilbagelagt i alt | 70 km |
I dag har det været humant vejr. Mindst 10 C lavere end i går og så er der også let vind. Det var en del overskyet og behageligt vandrevejr. Jeg fik ikke nævnt i går, at Chaucer’s pilgrimsselskab overnattede i Dartford, sandsynligt på The Bull, der ligger overfor kirken. Som jeg annoncerede i sidste opslag, vil dagen i dag blive radikal anderledes at vandre. Af dagens 22 km blev, det kun de første tre, der blev langs M2, der ikke var mindre befærdet i dag, lørdag. Langsomt øgedes afstanden til M2 men jeg vandrede stadig på Watling Street, men nu på en nedlagt landevej, omdannet til cykelvej hvor der var stille og roligt at vandre. Nogle kilometer frem skulle jeg over M2, hvor det foregik igennem to store rundkørsler og over en jernbanelinje. Men derefter var det vandring gennem en naturpark – Jeskyns Community Woodland, på brede hvide stier, hvor der var mange besøgende i det gode vejr. For enden af naturparken ligger Conham, en lille velholdt flække med den stor kirke. Den fik et besøg, da den var åben. Hvor byen slutter er det igen en vandring ind i et andet stort naturområde – Ranscombe Farm Nature Reserve. På det højeste punkt i naturområdet tårner der sig frem et stort mausoleum dedikeret til en nobilitet – Darnley – det var dog ikke åbent i dag. Vandringen afsluttedes i naturområdet, med at vandre under M2 i en møgbeskidt skraldespand af en tunnel ind i Stood, der ligger på nordsiden af River Medway. Da jeg begyndt vandringen i Stood, indledte jeg byvandringen på Darnley Road, der er meget lang og langs den er der i 1930erne opført flere hundreder ens 2 plans rækkehuse i gule mursten på begge sider af gaden. Rochester Bridge er en jernbro opført i 1914. Men den kunne pilgrimsselskabet jo ikke have benyttet, men var henvist til en stenbro i dårlig forfatning så de måtte trække hestene over den. Den var kun 170 m lang og var afløser for en tidligere romersk bro. På den anden side red de ind i Rochester – katedral- og fæstningsby. De har sadlet af og besøgt katedralen. Den er en Englands ældste – opført i nomanisk byggestil fra 655. Desværre kunne jeg kun se den ene halvdel af katedralen, da den anden var i brug til forberedelse af en korkoncert i aften. Men et stempel til pilgrimspasset fik jeg. Jeg overnatter Brompton lidt uden for den fastlagte rute på King Charles Hotel. Oprindelig en service klub for militærfolk. I 1980 ombygget til hotel.












Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.