Alt er ikke som man tror på Caminoen! Vi troede at vi blev vækket kl. 6. Vi sov til kl. 10. Ingen morgenmad - men en lokal bager have åbent, så vi kunne købe brød. Vi besluttede at vandre til det gamle og nye Monesterio de la Peña. Hvilken oplevelse i 2 forstande. Vandreturen frem og tilbage tog 7 timer op og ned over 2 bjergpas hver vej og stien - ikke engang et æsel kunne have klaret det. Men det var hele turen værd at få set de to klostre. Det kommer der et særligt indlæg om. Vi var retur på alberguet kl. 21 lige til aftensmad. Hvilken dag. Ca. 25 km klatring nærmest. Vi var godt brugte. Og så endda ikke engang en meter nærmere Santiago.

Monisterio de la Pena 

Både det gamle og nye kloster ligger ufremkommeligt. Som nævnt over 2 pas begge veje. Når du vandre. Ellers kan du tage bussen. Det nye kloster er renoveret for en formue og hvilken arkitektur der er anvendt ved renoveringen og overdækningen af udgravningerne. Se billederne når de er lagt ind Det gamle kloster ligger under en klippe nærmest i en hule. Bygningerne er mere en 1000 år gamle, men meget velbevaret. Det er en anlagt gård med en ligeledes velbevaret søjlegang. Se også billeder. Vandringen var det hele værd.

dag har det været godt vejr til at vandre i. Omkring +10 og ingen vind og tørt. Manfred og jeg er nået yderligere 25 km mod Santiago. Stien har været op og ned og overfladen har været med rullesten nogle steder igen, så du skal passe utrolig meget på, at du ikke falder, især når det gå nedad. Vi er nu godt trætte i ben og fødder nået til et albergue i Santa. Cecilia.  I dag har vi mødt 2 yderligere pilgrimme, så er der jo i hvert fald 4 i alt på Caminoen. Det er et helt nyt albergue med en columbiansk hospetalera. Vi er kun Manfred og jeg her for i nat. Landskabet er nu skiftet fra barske sneklædte bjerge til grønne bevoksede høje bakker. Nu serverer værten os et godt måltid og så god nats søvn. 

Terræn. Bakke op, bakke ned Var det ikke for Manfred fra Dusseldorf - 40 - der er videoingeniør og selvstændig med kone hjemme - så havde ingen af os nået at finde et åbent albergue for overnatning. Det siges jo, at på Caminoen får du den hjælp du har brug for, når det er mest ventet. Det er så hændt i dag. 3 albergues, der var lukket og det sidste var så åbent. Utroligt. Så det har været en barsk start. Rigtig barsk. Så nu kan det kun blive bedre. Manfred og jeg er enige om at vandre sammen i morgen. Vi taler engelsk indbyrdes. Og vi har talt om alt fra familie, job, økonomi, levevis til politik. Utrolig som vi deler livsopfattelse. Så noget må der være på den Camino om, at du få den støtte du har brug for. Er godt træt i fødder, overben og ryg af at gå på mudrede og glatte stier Andre gange med rullesten og glatte klippestykker. Men hvilken natur: sne, vandfald, snedækkede bjerge, skove, og landsbyer både gamle og helt nyopførte, der er totalt affolket. Spanierne er rigtig søde og hjælpsomme og jeg tror helt bestemt de anser os for vanvittige at gå Caminoen så tidligt. Faktisk har vi kun set en pilgrim mere. Underligt ikke? Eller? 
Det sætter, at lige netop Manfred og jeg skulle slå følgeskab præcis den dag i relief, at på Caminoen får du den hjælp du har brug for, når det er mest ventet. Det er så hændt i dag. 3 albergues, der var lukket og det sidste var så åbent. Utroligt. Så det har været en barsk start.
Rigtig barsk. Så nu kan der kun blive bedre. Manfred og jeg er enige om at vandre sammen i morgen. Vi taler engelsk indbyrdes. Og har talt om alt fra familie, job, økonomi, levevis til politik. Utrolig som vi deler livsopfattelse. Så noget må der være på den Camino om, at du få den støtte du har brug for. Er godt træt i fødder, overben og ryg af at gå på mudrede og glatte stier Andre gange med rullesten og glatte klippestykker. Men hvilken natur: sne, vandfald, snedækkede bjerge, skove, og landsbyer både gamle og helt nyopførte, der er totalt affolket. Spanierne er rigtig venlige og hjælpsomme og jeg tror helt bestemt de anser os for vanvittige at gå Caminoen så tidligt. Faktisk har vi kun set en pilgrim mere. Underligt ikke? Eller? Det sætter i relief, at lige netop Manfred og jeg skulle slå følgeskab præcis den her dag.

Min første pilgrimsandring på nogen pilgrimsvej blev Camino Aragonés der har rute fra Col de Somport og frem til Obanos - eller rettet sagt til den lille smukke korsridder kirke Santa Maria de Eunate - tæt på Obanos.
For at komme til mit valgte start sted, valgte jeg at tage tog.
Hvorfor det valg? 
Fordi jeg havde den opfattelse at jeg skulle bruge tid til at komme til startstedet og have tid til at vende mig til det eventyr, jeg nu skulle på for første gang.
Så velankommet til Københavns Hovedbanegård finder jeg frem til perronen hvor mit nattog til München afgår kl. 18.10. det afgik så kl. 18.15.
Jeg havde booket egen sovekupé på 1.ste klasse på nattoget.
Jeg har ikke tidligere rejst med nattog, så det er lidt spændende for mig. efter at have fundet mig til rette med rygsæk, vandrestok og vandrehat.
Om formiddagen havde jeg været til gudstjeneste i min lokale kirke - Christians Kirken i Lyngby - som begyndelse på min første pilgrimsvandring. et rigtig udgangspunkt syntes jeg.
Tilbage til toget. 
Havde jeg vidst hvilken rejse det blev, havde jeg aldrig valgt den rejsemåde.
Det blev et rent mareridt den natrejse, hvor der var stop på stop og rykken rundt på toget til og afkoblinger af vogne. Så det blev ikke til megen søvn. I Köhln skal jeg med et højhastighedstog via Bruxelles til Paris Gar det Nord. Den del af rejse går planmæssigt og er nærmest på niveau med at sidde i et fly. I øvrigt med betjening og servering af morgenmad.
Velankommet til Paris - vandre jeg igennem byen en tidlig Påskemorgen til Gar de Montparnasse, hvor jeg omkring middag skal videre med højhastighedstog til Pau kl. 14.29.
På vandringen mødte jeg kun hundeluftere og rengøringspersonale samt mogenduelige bladsælgere.
Jeg kom forbi den jødiske kirkegård i Montparnasse og gav mig tid til at gå ind og se den.
Mit tog afgik til tiden og jeg ankom også sent på eftermiddagen til Pau og fandt frem til det hotel jeg havde booket hjemmefra.