CHEMIN DE SAINT JACQUES II DAG 7

Start byEauze til Nogaro
Dato12. september 2018
Vejr+35C – +40C sol
Højdemeter op100 m
Højdemeter ned150 m
Sværhedsgradmedium
Afstand tilbagelagt i dag20 km
Afstand tilbagelagt i alt182 km
Dagens vandring gik nu igennem majsmarker. Majs, solsikker og vin er åbenbart de foretrukne afgrøder i departementet. Det er fantastisk vejr igen, men tæmmeligt varmt. I dag var der flere pilgrimme på vejen. Den største del af vandring var på markveje og stier igennem tykninger. En lille afveksling med de må kaffeboder og også igennem nogle små byer med med cafeer, hvor det er muligt at få noget at spise og drikke. Så det blev en afvekslende vandring selv på en kort vandringsdag. Når man vandre på mark og skovveje, så oplever man en større afveksling end når det bare er på en asfaltvej. Det er ligesom tiden og afstanden går hurtigere - og det er jo dejligt.
Der er nu kommet nogle nye pilgrimme på vejen, jeg mødte et amerikansk par i +60'erne som var ret erfarne vandre på de europæiske kulturveje. Fik en hyggelig snak med dem på en cafe. På vejen kom jeg igennem en mindre by, hvor der var en lille tyrefægterarena, der var meget velholdt. Så selv her i Sydfrankrig nær grænsen til Spanien holdes der også tyrefægtninger.
En sjov oplevelse var, at der på en markvej var opsat et træskilt, hvor det var oplyst at Greenwich Meridian var på stedet.
Så kan man tænke lidt over det. Midt på dagen kom jeg frem til et lille valfart kapel, som var besøgt. En lille rundtur i Nogaro bragte mig frem til den lokale kirke, som i øvrigt er indviet til Skt. Nicolas.
Nogaro er en mindre stations-og handelsby, hvor en større landevej går igennem. Byen har en handels gade og der er vel alt. På apotekets skilt, stod der +36C ved eftermiddagstid. Efter at være ind logeret på Hotel Commerce, der ligger ved indgang en til byen og som er pænt og rent. Efter et godt bad og et lille hvil, gik jeg en tur op af hovedgaden til byen kirke. Der har tidligere været et kloster til kirken. Det er en gammel pilgrimskirke, der er meget enkel spartansk i udtryk og der er næsten ingen kirke kunst. Det blev en lidt lang eftermiddag og aften, da der ikke rigtig var noget at foretage sig indtil aftens maden, som jeg indtog på hotellet. Et ud mærket måltid. Overnatningen kostede mig inkl. morgen mad: € 70.

Skriv et svar