DEN DANSKE PILGRIMSRUTE – 2022 – DAG 10

Start ByJystrup – Ringsted
Dato17. juli 2022
Vejr+12 C – +22 C sol / brise
Højdemeter op59 m
Højdemeter ned85 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag23 km
Afstand tilbagelagt i alt179 km

10 dages pilgrimsvandring gennem det sjællandske landskab og danmarkshistorien. 180 km på pilgrimsruten med sol uden nævneværdig dårligt vandrevejr. I dag var jeg fremme ved Jystrup Kirke før søndagsmessen og derned var det muligt at få et besøg inde i kirken. Næste besøg var Valsølille Kirke. Lukket ved besøget. Lidt længere fremme blev min nysgerrighed vakt da der på et vejskilt viser til Knud Lavards Kapel. Det blev til nogle kilometers vandring på den lokale asfaltvej mod Haraldsted, hvor der ud til vejen blandt et par hus er rejst et højt trækrucifiks med en 3 kantet overdækning. Det er rejst til minde om mordet på Knud Lavard i år 1131. Længere fremme vistes vej til kapellet som i dag kun består af fundamentet. Kapellet var i middelalderen et stort pilgrimsmål efter at Knud blev helgenkåret i 1170. På vej til kirken i Haraldsted bliver ses udsigt over Haraldsted Sø. Haraldsted Kirke, der en stor sognekirke, bygget større end normalt i middelalderen fordi den blev valfartskirke. Desværre var kirken heller ikke åben. Nu forlod jeg asfaltvejen og vandrede ind på en bred grussti, der førte langs og over Haraldsted Sø på en bro mellem den vestlige og østlige del af søen. Herefter gik det videre langs Ringsted Å på en bred grussti. På et tidspunkt skulle jeg igennem et sort hul af en viadukt under landevejen. Vi der har vandret meget hader de viadukter fordi der enten står ankelhøjt ildelugtende vand eller også stinker de efter vandet. Denne var dig tør. Man vandre lige som ind af “bagdøren” til Ringsted, men direkte op til Sankt Bendts Kirke. Kirken har størrelse af en katedral. Kirken er gravkirke for mange af de danske konger og dronninger og adelige. Bl.a. er Valdemar den Store, Erik Menved, Knud d. 6 og deres dronninger begravet her. Det er Knud Lavard i øvrigt også. Kirken er fra 1170. Vejret var perfekt til vandring tilpas sol og let brise.

Skriv et svar