CAMINO DEL NORTE – DAG 7

Start ByBilbao til Probeña
Dato22. august 2013
Vejr+30C sol
Højdemeter op230 m
Højdemeter ned250 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag26 km
Afstand tilbagelagt i alt187 km
Bilbao er jo en by der er dobbelt så stor som København og derfor er vandringen ud af byen måske ikke den mest spændende, da den går gennem forstæderne, men på den anden side går den langs Rio Bilbao de første ca 12 km.
Området jeg kom igennem vekslede mellem små erhvervsbygninger, kontorbygninger, beboelses bygninger og faldefærdigt og udrangeret erhvervs byggeri. Men trods det, er der faktisk ret megen aktivitet i bygningerne.
I Portugalete - der vel nærmest kan sidestilles med Frederiksberg - hvis det er en sammenligning - er der velstand og anderledes format over området.
Derefter er vandringen faktisk for de meste mange kilometer langs motorvej A 8 mellem Bilbao og Santander - med støj og møg fra motorvejen. Senere går jeg ind på mindre lokale kommuneveje, hvor terræn og landskab er afvekslende.
Nær Probeña kommer jeg til endnu en sandstrand i rækken af strande der er befolket af feriegæster Play de La Arena og går langs med den til Probeña, der er en lille halvsøvnig landsby.
Udfordringen er at gå på fortov og asfalt. Det er hårdt for fødderne og man bliver træt af at vandre på den hårde belægning. På den anden side er stigninger og fald gennem landskabet gennemsnitligt mere humant for en vandre.
I dag er jeg først på caminoen efter kl. 8.00, da hotellet først har morgenmad kl. 8.00, men da dagens vandring er overkommelig, så er det O.K.. Vejret er fantastisk - solskin og en let brise til at holde ud.
Stor er overraskelsen i løbet af dagen, da jeg igen møder et spansk ægtepar som jeg har overnattet sammen med flere dage forud. De har brugt 2 dage til at komme den samme distance som jeg har nået, selvom jeg har ligget over.
Hver har sin hastighed og det er helt sikkert at dem ser jeg igen. Konen kan lidt engelsk og manden kun spansk.
I øvrigt bød dagen på en særlig oplevelse ved at jeg skal over Rio Bilbao og det sker ved en særlig bro i Portugalete, hvor du bliver svævet over i en gondol spædt under broen i wirer, som så bringer dig over floden. Gondolen er så stor at der kan være 8 personbiler og den svæver vel 10 m over vandet. Konstruktionen er en helt Eifel værdig.
Atter en stille og rolig dag på caminoen. Havde gode fødder og fik set lidt af omgivelserne, fordi belægningen ikke tog ens opmærksomhed.

Skriv et svar