VIA FRANCIGENA II – DAG 23

Start byViterbo til Capranica
Dato24. maj 2016
Vejr+25C sol / let bæst
Højdemeter op140 m
Højdemeter ned105 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag36 km
Afstand tilbagelagt i alt607 km
Vejen ud af Viterbo giver lidt problemer. AppVF har været en stor hjælp, men i dag giver den problemer. Vejene ligger tæt og den ene går ned og den anden op. Jeg kan ikke se om det er den ene eller den anden jeg skal ud ad.
Til sidst lykkes det efter at have brugt et kvarter på GoogleMaps, App og guidebog.
Samtidig lykkes det at komme forbi katedralen denne morgen - Cattedrale di San Lorenzo - og den var åben, så jeg besøgte den. Den er meget spartansk selvom den har været pavens residens i det trettende århundrede.
Vejen ud af Viterbo går gennem den oprindelige etruskiske bydel og ud af byen gennem en lokal vej, der er boret eller gravet igennem en eller anden bjergart.
Senere vandres der gennem marker og plantager med oliven og på et tidspunkt overser jeg en vejvisning og ender oppe på hovedlandevejen SS 2, der godt nok er meget trafikeret. Det lykkes at komme tilbage på grusvejen og frem til Vetralla.
Vetralla er en katedralby og et passende sted for at spise frokost. Tilfældigvis er der både en bar og et bageri overfor katedralen.
Da jeg besøger katedralen - Duomo di Sant' Andrea - der på første stolerække en ældre dame som sammen med præsten er i dyb samtale. Så af hensyn til dem sørger jeg for at jeg ikke er for vedkommende.
Da den ældre dame rejser sig og præsten er på vej ud i sakristiet gør jeg opmærksom på, at jeg gerne ønsker et stempel i mit pilgrimspas, hvilket bliver venligt imødekommet.
Og det er jo ikke hver dag man oplever en meget meget mørk præst.
Jeg er på vej til Capranica, som er den provinsby jeg har booket overnatning ved i et B&B, der godt nok ligger et par km fra byen.
Vejen til Capranica går gennem er Naturpark, der ligge ud til Lago di Vico og det er bare at vandre de sidste 15 km gennem området på grusveje.
Når man sådan går i gennem et skovområde, der bare fortsætter og fortsætter, så kan man godt går lidt over i  en form for søvngængergang, så på et tidspunkt vågner jeg op og finder ud af, at jeg faktisk er gået en anden vej en Via Francigena. Lidt forvirret får jeg fundet ud af, at jeg er gået lidt for meget mod vest og ind på en i øvrig udmærket grusvej, som er ca 2-5 km længere end nødvendigt. Ægerligt.
På et tidspunkt kan jeg høre, at der er en bag mig og bliver indhentet af en mand som kan engelsk og med ham får jeg information om, at jeg faktisk er på rette vej.
Og endelig lidt senere kan jeg vandre ind i den nye del af Capranica og videre frem til den gamle bydel, som jeg skal igennem for at komme uden for byen.
Da jeg vandre ind i den gamle bydel har jeg vandret næsten 36 km og er faktisk godt træt.
I husrækken ser jeg at der står "Hotel Capranica" og jeg går ind. I receptionen sidder en ældre dame og da jeg spørger om der er et ledigt værelse kommer en mand på min alder og på godt engelske bekræfter at jeg for 25€ kan få et værelse inkl. morgenmad.
Det acceptere jeg og blæser så på, at jeg har booket overnatning på et B&B uden for byen. Jeg gider ikke vandre mere i dag og i øvrigt er den gamle bydel hyggelig.
Jeg aflevere mit pas og det skal senere vise sig at være en rigtig dårlig ide. Men mere om det i morgen.
Efter det obligatoriske bad og vasken tøj, vandre jeg ud i byen og op til torvet lige uden for den gamle bydel, hvor der er nogle cafeer.
Her får jeg et par sandwich, hvidvin og en te.
Det er igen rigtig godt vejr. Det har været op til 25C og solskin, så det er lunt her tidligt på aftenen.
Jeg tuller lidt rundt i byen for at finde katedralen - Duomo di San Giovanni - men den er lukket ved besøget.
Senere vender jeg tilbage til torvet for at få aftensmad og spiser på en af cafeerne en gang pasta og kage med te som dessert.

Skriv et svar