Kategoriarkiv: Armenien – pilgrimsfærd – 2017

ARMENIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 6

Start byChiva til Yerevan
Dato27. september 2017
Vejr+28C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
6. dag på vores pilgrimsfærd er retur rejsedag, hvor vi kører tilbage til Yerevan, da vi tidlig i morgen skal med fly tilbage til København.
Vi har omkring 125 km frem for os, af lande vejen mod nord, hvor vi skal over en lille udløber af bjergene og ned i dalområdet.
Da vi var på besøg i Kohr Virap, hvor der er udsigt til Arararet bjerget, var der så meget varmedis at bjerget ikke kunne ses. Da vi køre forbi i dag er vi ikke meget heldigere, men dog lidt, så vi får taget et nyt billede, hvor det muligt med lidt god vilje at se toppen med sne.
Vi havde aftale om, at den lejede bil skulle afleveres inden kl. 17.00 og det iverholdt vi uden problemer.
Resten af dagen var vi igen på tur ned i Yerevan, hvor vi ikke langt fra Operapladsen fandt en god restaurant indtog aftens mad.
Kl. 2.30 var vi oppe og kl. 3.30 tog vi taxa til Zvartnots International Airport lidt uden for Yerevan.
Vi skal med Aeroflot kl. 5.30 via Moskva til København.

ARMENIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 5

Start byHalidzur til Tartev til Chiva
Dato26. september 2017
Vejr+28C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
5. dag på vores pilgrimsfærd er vi nu nået så langt sydpå, som vi har planlagt af hensyn til vores besøg af de mange klostre.
I dag skal vi besøge en af kronjuvelerne af klostrene - Klosterborgen Tartev.
Tartev ligger også næsten på en terrasse ud fra bjergsiden og vejen op til klosterborgen er en af de lidt mere specielle. Det er muligt at køre op til klosteret fra Halidzor, der er faktisk kun 13 km, men det tager næsten 1 time i bil. Vejen er i usædvanlig dårlig stand. Den er en grus- og stenvej, der er stejl og med mange hårnålesving. Tartev ligger i provinsen - Syunik
Nemmere er det at komme til klosteret med svævebanen fra Halidzur "Wings of Tartev".
Svævebanen er en af de længste i verden - over 6 km - og med største højde er 300 m over bjergdalen. Svævebanen har 2 gondoler og kan hver transportere 25 personer. Svævebanen afløste for et par år siden en gammel svævebanen bygget af russerne. Klosterborgen Tartev er for armenerne et historisk kristent kulturcentrum , hvor bl.a. Den Armenske Apostolske Kirke er udbredt fra. For omkring 1.200 år siden var der over 1.000 gejstlige, lærde, munke og øvrige beboere i og omkring klosteret.
Klosterborgen indeholder flere bygninger og er under renovering. Selve klosterkirken er stor og fortsat i brug til messer.
I et tilbygget mausulæum er Sankt Grigors stedt til hvile i en sagofag. Sankt Grigor (Lysbringeren) er den munk som døbte kong Tridiate III.
Tartev Klosterborg er et smukt beliggende bygværk med ringmur og borgtårne på den ene side, der ligger ind mod den flade del af bjergsiden og på de 3 andre sider ligger bygningerne ud til den stejle bjergside.
Da vi nu skal tilbage mod Yerevan, tager vi en afstikker til et mindre kloster Vorotnavank, der ligger ud mod floden Vorotan og nær byen Sisian.
Selv om der er mindre end 200 km til Yerevan, beslutter vi at overnatte i Ch'iva på motellet Journey Motel og Restaurant, så vi kan køre i dagslys frem til Yerevan.

ARMENIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 4

Start byChiva til Noravank til Halidzur
Dato25. september 2017
Vejr+28C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
4. dag på vores pilgrimsfærd skal vi yderligere syd på.
Det skal erindres, at infrastrukturen i Armenien ikke har samme kvalitet som i bl.a. Danmark, hvor vores vejnet indeholder bl.a. motorveje.
Der er ikke motorveje i Armenien og kvaliteten af bilparken og lastbilerne lader meget tilbage at ønske, hvorfor det tager længere tid at køre en bestemt distance i Armenien end i bl.a. Danmark.
På vores vej syd på - vi skal på vejen besøge et af de smukkeste klostre i Armenien - Noravank.
Men inden kommer vi forbi "Det Armenske Stonehenge" - Zorats Karer - der ligger på en højslettet med et udsyn til disse fantastiske høje bakker i Kaukasus.
Zorats Karer er en stensætning i en rundkreds, der er over 12.000 år gammel og har angiveligt været et helligt sted for datidens beboere i området.
Efter denne afstikker fortsatte vi sydpå og kørte herefter ud til Noravank for at besøge et af de smukkeste klostre med en uforlignelig beliggenhed på et repos oppe i bjergene.
Noravank er opført i en brungul sten, der giver bygningerne en forunderlig smuk farve.
Noravank er som de øvrige klostre anlagt i det 3.-4. århundrede og meget velbevaret.
Klosteret er beliggende med udsigt både til bjergtoppene og ned i dalen. Klosteret ligger i et ubeboet område og har derfor været et usædvanlig afsides, men utrolig naturskønt område.
Sidst på dagen fortsatte ned mod Iran og overnatter i en landsby med ca. 500 indbyggere i Halidzur.
For at nå dertil skal vi køre over passet Vardenyat i kote 2.345 m. I øvrigt ligger passet på den gamle Silkevej, der i mere end 1.000 år har været handelsvej mellem Asien og Europa.
Vejen til Halidzur er meget befærdet af lastbiler fra bl.a. Iran. Nogle af disse er af ældre dato og i den her meget bakkede region giver det problemer med afvikling af trafikken, idet lastbilerne i mange tilfælde højest kan køre 10-20 km/t.
Vi overnatter på et mindre, nybygget hotel med restaurant, hvor vi både kunne spise aftensmand og næste morgen kan få morgenmad.

ARMENIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 3

Start byDilijan til Khor Virap til Chiva
Dato24. september 2017
Vejr+26C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
3. dag på vores pilgrimsfærd starter vi igen med at få et rigtig dejligt morgenmåltid.
Vi skal igen ud på en lang dags rejse fra Dilijan, men i dag rejser vi sydvest på og længere sydpå ned til Ch'iva, der ligger ca. 200 km syd for Yerevan.
Ca. 35 km fra Yerevan ligger byen Etchmiatsin, hvori Den Armenske Apostolske Kirke har sin ældste katedral, indviet til Sankt Etchmiatsin, der er utrolig smukt udsmykket.
Katedralen er oprindelig fra det 4. århundrede og katedralen er beliggende i en meget smuk park, hvor der bl.a. også er et moderne monument for folkemordet på armenerne i 1915.
Da vi besøgte katedralen på en søndag, hvor den helt fuld i anledning af søndagsmessen.
Messen har en væsentlig anden liturgi end både i den protestantiske og den katolske kirke. Menigheden står op, der korsang og brug af meget røgelse. Under brydning af brød og visning af vin er der klokkeringning og larm af noget der ligner skraller.
Efter besøget, drager vi til nabokirken, der er en lokal kirke, hvor der ligeledes holdes søndagsmesse.
Herfra kører vi mod syd til nok den mest kendte og den for armenerne mest berømte klosterborg - Khor Virap - hvor det efter overleveringen er her at Armenien, som det første land i verden fik kristendommen som statsreligion.
Den daværende konge i det 3. århundrede blev her døbt og dermed kristnet af Sankt Etchmiatsin.
Klosterborgen ligger på kanten af Arax Dalen og tæt på grænsefloden til Tyrkiet og med direkte udsyn til Araraet bjerget på over 5.000 m højde.
Komplekset er meget velbevaret og klosterkirken benyttes ligeledes her til messer m.v.
Idag er det ca. 35C varme og vi skal yderligere omkring 100 km sydpå og kører derfor af hovedlandevejen, der bl.a. forbinder Iran og Armenien.
Vi har booket overnatning på et motel i Chiva, hvor der er restaurant. Chiva ligger ud til hovedvejen i den bjergrige region Vayots Dzor.
Hvordan kommer jeg til Armenien?
Du kan rejse til Armenien med fly fra København enten via Moskva eller via Wien.
Hvis du flyver via Moskva er det med Aeroflot, der flyver fra København omkring midnat og du ankommer omkring kl. 3.30. Herfra flyver du med Aeroflot til Yerevan, hvor du er omkring kl. 6.00.
Hvis du flyver via Wien er det med Lufthansa.
Hvordan er prisniveauet i Armenien?
Fra Swartznots Lufthavn er der ca. ½ time med taxa til Yerevan centrum. Prisen er ca. 5.000 DRAM (= 65 DKK)
Yerevan er en meget stor by, lidt større end Storkøbenhavn og den nemmeste måde er at komme rundt er med taxa. Der er 1000vis af taxaer og det er rigtig billigt at køre med dem.
Hotelstandarden er for *** hoteller ganske udmærket og prisen for overnatninger er overkommelig, selv i centrum.
Priser fra omkring 300-400 DKK (25.000-35.000 DRAM) pr nat for et enkeltværelse.
Restaurationspriserne er også overkommelige. En middag inkl. drikkevarer for omkring 100 DKK (7.000 DRAM)
Leje af bil er ligeledes rimelig. Lejes hos Sixt er lejen inkl. fri kilometer og o selvrisiko i 5 dage omkring 175.000 DRAM (2.400 DKK). Benzin koster omkring 40 DRAM pr. l (5,25 DKK)
Valutakursen svinger meget og er ca. 1,32-1,42 DKK pr. 100 DRAM

ARMENIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 2

Start by Dilijan til Haghapat til Dilijan
Dato23. september 2017
Vejr+26C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
2. dag på vores pilgrimsfærd starter vi med at få et rigtig dejligt morgenmåltid med hjemme bagt brød, hjemmelavet marmelader, ymer, ost og frugt - dejlig at starte på den måde.
Vi skal ud på en lang dags rejse fra Dilijan til 2 nordligt beliggende byer - Alaverdi og Haghapat - hvor der fra Delijan er ca. 100 km.
Vi kører i regionen - Lori - der ligger op til Georgien og området er en udløber af Kaukasusbjergene, hvorfor vi kommer ud for en del bjergkørsel, da området ligger mellem kote 1.000 til 2.500 m.
Vejen er af noget vekslende kvalitet og trafikken er ligeledes også af vekslende mængde og med en del lastbiler, der køre mod grænseovergangen til Georgien.
Vi kører nordvest på til en lille provinsby Alaverdi, hvor der ligger en af de mange klostre - Sanahin - der er et klosterkompleks, der består af 6 bygninger, hvor den centrale er klosterkirken.
Klosterkomplekset blev først rømmet af munkene i mitten af 1800 tallet, efter i mere end 1000 år at have været kloster for en munkeorden.
Ikke langt fra Alaverdi ligger en mindre landsby - Haghapat - hvor der med vid udsigt over bjergområdet er opført et klosterkompleks med nogle meget ekseptionelle velbevarede bygninger, hvor bl.a. kirkebygningen fortsat benyttes til messer.
Noget særligt i klosteret er der en bygning, hvor der i gulvet er indbygget lerkrukker til opbevaring af olie og vin,
Klosterkomplekset omfatter over 10 bygninger.
På vejen retur kommer vi ud på en omvej på næste 15 km, idet vores GPS vil have os af en vej, som det efterfølgende viser sig er lukket på grund af et længerevarende vejarbejde.
Vi må køre i mørke de sidste ca. 50 km og det er ikke just en fornøjelse, da vejbelægningerne ikke just er de bedste, men også fordi de armenske bilister ikke ligefrem er de mest hensynsfulde og i øvrigt køre de hurtigt.
Vi når tilbage til vores overnatningssted i Delija og på vejen køber vi ind til et aftensmåltid, da vi er så sendt retur at vi ikke kan få aftensmad.
Hvordan er Armenien?
Armenien er et utrolig spændende land med en skøn, gæstfri og serviceminde befolkning.
Armenien er et sikkert land med lav kriminalitet og der bliver passet godt på befolkningen, idet der er meget politi i gadebilledet og på veje, selv i yderområderne.
Klimaet i Armenien er markant kontinentalt med tørre og solrige somre, der varer fra juni til september. Foråret er kortvarigt, men efteråret er langt og præget af smukt og farverigt løv. Vintrene er temmelig kolde med masser af sne.
Omkring halvdelen af ​​de 29.800 kvadratkilometer af den  armenske overflade har en højde på 2.000 meter eller mere, og kun 3% af det område af landet er under 650 meter. Lavere elevation steder er i Vallos den Araks og Debet floden, nordlige del af landet, med højder på 380 og 430 meter hhv. Højden i Sydkaukasus varierer mellem 2.640 og 3.280 meter. Sydvest for bjergkæden, er den armenske højslette, som er oversået med små bakker og hvilende vulkaner. Den største af disse, Aragats, 4.095 meter, er det højeste punkt af landet. Størstedelen af ​​befolkningen bor i vest og nordvest, hvor områdets to største byer: hovedstaden Jerevan og Gyumri.
Infrastukturen er ganske udmærket.
Elforsyningen er 230 V og der er mobil- og internet overalt i landet med god dækning.
Vand- og vandafledning er som europæisk standard.
Offentlige transportmidler er under europæisk standard.
Vejnettet har vekslende kvalitet, hvor der i yderområderne kan være grusveje. Der er ofte kvæg, får, geder m.v. langs vejene, især i sletteområderne.
Det armenske køkken vil enhver vegetar elske. Friske grøntsager og frugt er der ikke mangel på.

ARMENIEN – PILGRIMSFÆRD DAG 1

Start byYerevan til Dilijan
Dato22. september 2017
Vejr+23C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
1. dag på vores pilgrimsfærd startede med at køre til den største apostolske kirke i verden - Saint Gregory the Illuminator Cathedrale - i Yerevan. Katedralen er indviet i 2002 og er opført i en utrolig smuk gulbrun sandsten. De apostolske kirker er meget spartansk udsmykket og sædvanligvis er det muligt at dække alteret ved at trække et tæppe foran det.
I katedralen opbevares relikvierne efter Sant Gregory, som gjorde Armenien kristent omkring år 300, hvor kristendommen blev stats religion i Armenien.
Katedralen er på næsten 4.000 m2 og et står  er på 54 m i højden.
I Yerevan besøgte vi også byens ældste kirke opført i 1694, der er beliggende i en ældre del af Yerevan - Zoravor Surp Astvatsatsin Church. Kirken er renoveret i 1970erne og er en smuk lille traditionel apostolsk kirkebygning med en krypt under.
Fra Yerevan kørte vi nordøst på af M4 - en 4 sporet motortrafikvej op mod Lake Sevan - der er Armeniens største sø på ca. 1.000 km2 og som ligger i kote 2.000 m. Søen ligger i et naturskønt område og for armenierne et rekreativt område ca. 100 km fra Yerevan. Nær Sevan by på en landtange ud i søen, er der på en høj bakke på den opført et kloster - Sevanavank - der er fra år 300.
Klosteret er stadig et pilgrimsmål og for turister.
Der er en meget smuk udsigt fra klosteret ud over hele Lake Sevan.
Vi kørte derefter videre nord på mod Dilijan, hvor vi skal overnatte 2 nætter på Casanova Inn. Dilijan er hovedsæde for Armeniens Nationalbank og huser ca 14.000 indbyggere. Dilijan ligger i den nordøstlige region Tavush. For at komme fra Lake Sevan skal man af M4 køre igennem en godt 3 km lang tunnel ved Semyonovka, der samtidig er pashøjden ind i Tavush provinsen. Området omkring Dilijan kaldes også "Det Armenske Schweiz"
Dilijan er et godt udgangspunkt for den videre færd til klostre i den nordlige provins.

KLOSTRENE I ARMENIEN ........

bygget ved at blande byzantinsk gejstlig byggestil med Kaukasus-regionens traditionelle folkelige arkitektur, som dermed udgør det ypperste af armensk religiøs arkitektur .......
I det armenske landskab ser man disse utrolig smukke klosterbygninger på lang afstand, der hvor de er bygget på skrænter og udhæng i bjergerne med svær tilgængelighed, endog via svævebaner, beliggenheder der henleder opmærksomheden på, at klostrene ikke blot var religiøse steder, men også forsvarsværker og kulturcentre, steder der også gav sjælen ro og tid til fordybelse ved de mageløse skønne scenerier med udsigt over dale og bjerge i et flot skønmaleri. Når man i dag besøger disse klostre, der for manges vedkomne stadig står tilgængelige og stadig benyttes til gudstjenester, overvældes man af historiens vingesus og kan føle, at disse steder helt tilbage fra det 3. århundrede har bidraget til at holde sammen på et land og forme dets kultur og religiøse retning. Disse religiøse mænd helt tilbage fra det 3. århundrede har været med til at lægge grundstenen til de sociale og religiøse værdier som vi i dag har i vores samfund. De første kirkesamfund i Armenien blev grundlagt i 1. århundrede, og kirken er apostolsk. Armenien var et af de første lande, kristendommen nåede: allerede i 287 konverterede kong Trdat III til kristendommen, og i 301 blev landet det første, der fik kristendom som statsreligion. Den hellige Gregor Lysbringeren (257-332) medvirkede til, at kongen blev helbredt og sørgede med kongen for, at den første kirke blev opført og indviet i 305. Kirken blev etableret af to af Jesu apostle: Thaddæus og Bartholomæus. De skal have missioneret i landet mellem år 40 og 60. At det liturgiske sprog blev armensk, skyldes i høj grad katholikos Isak den store. Indtil 400-tallet, hvor Isak den store var ved magten, var det liturgiske sprog syrisk. Den armenske bibel bygger på en oversættelse af Peshitta, den syriske bibel. Til forskel fra mange vestlige kirker har den armenske kirke antaget læren om monofysitisme. Teologisk er den beslægtet med den koptiske kirke i Egypten og den assyriske kirke i Mellemøsten. 
 

ARMENIEN – PILGRIMSFÆRD HENREJSEDAG

Start byKøbenhavn til Moskva til Yerevan til Dilijan
Dato21. september 2017
Vejr+23C sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Vi har valgt at flyve til Armenien - Yerevan - via Moskva med det russiske flyselskab - Aereoflot -  i en helt ny Airbus med fantastisk service, der afgår omkring midnat fra Kastrup. Vi har 3½ times transfer i Moskva lufthavn og ankommer omkring middagstid i Yerevan Airport.
Vores pilgrimsfærd var i store træk planlagt hjemmefra.
Når jeg skriver vi, er det- Stefan en god svensk bekendt - og jeg.
Stefan har, som jeg, interesse i kristendomshistorie og kirkebyggerier hvorfor det var naturligt at vi drog afsted sammen.
Vi havde på forhånd lagt en rute, der tog udgangspunkt i Yerevan og hvor vi først drog nordøst på til Lake Sevan og derfra videre nord på til Dilijan.
Inden vi forlod Yerevan skulle vi besøge både verdens største apostolske katedral og Yerevan ældste kirke.
Ved Lake Sevan planlagde vi at besøge Sevanavank Kloster.
Dilijan ville være vores udgangspunkt for den efterfølgende dags besøg på klostrene i Alaverdi og Hagpat. 
En køretur gennem den sydvestlige del af Kaukasusbjergene på over 300 km på veje af tvivlsom kvalitet og så tæt som 50 km fra grænsen til Georgien.
Planen var så, at tage tilbage på vestsiden af Armenien til ca. 20 km vest for Yerevan til det koptisk religøse center i Etjmiadzin med Ashot Arutiunian og Saint Gayane Church. derfra syd på til Ararat til klosteret Khor Virap.
Yderligere 70 km syd på overnattede vi på Journy Motel og Inn i Chiva ca 10 km fra grænsen mod Azarbajan.
Næste dag fortsatte vi yderligere syd på til Areni for at besøge det endestående skønt beliggende og meget smukke kloster Noravank.
Derfra kørte vi videre over Vorotan passet i kote 2.350 m mod Halidzor, hvor vi planlagde at overnatte. Halidzor ligger ca. 30 km fra Tartev, hvor Tartev kloster er beliggende. Et af de mest septakulært beliggende af klosterborgene.
På vej til Halidzor besøgte vi "Det armenske Stonehenge" ved Zorats Karer.
Vi havde booket et hotel i Haldizur, men da vi ankom blev vi afvist. Heldigvis var der et helt nyt hotel beliggende i den anden ende af byen, som vi kunne overnatte på.
Vi tog af en utrolig dårlig vej med mange hårnålesving op til Tartev Kloster og besøgte dette fantastiske klosterkompleks.
Med de dårlige vej og lange afstande kørte vi fra Halidzor mod Yerevan.
Vi havde igen booket overnatning på hotel i Yerevan, men mellem Halidzor og Yerevan er ca. 250 km, hvilket tager mere end 4 timer i bil.
Derfor overnattede vi på vejen igen i Journy Motel og Inn i Chiva.
Næste morgen kørte vi mod Yerevan for at aflevere den lejede bil.
Vi nåede på de 5 dage at køre 1.200 km igennem Armenien.
Tilbage i Yerevan havde vi en dejlig eftermiddag og aften, hvor vi var ude at nye et armensk aftensmåltid og tog en slentretur i centrum.
Vi skulle op kl. 3.00 om morgenen, da vi skulle med fly fra Aeroflot via Moskva til København, hvor vi ankom omkring middag.