VIA SANTCI MICAHELIS – 2024 – ETAPE 6 – DAG 3

Start ByRhodos – Ialysos
Dato25. februar 2024
Vejr+16 C – +25 C sløreskyer/let vind
Højdemeter op80 m
Højdemeter ned78 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag13 km
Afstand tilbagelagt i alt38 km

Dagen i dag blev til at flytte overnatningssted fra Rhodos gamle bydel til Ialysos, der ligger midtvejs til Rhodos Lufthavn. Jeg havde en forventning om dagen efter om morgene at vandre til Rhodos Lufthavn, der ligger 6 km fra Ialysos. Men vejrudsigten vil det anderledes i morgen – regn og blæst – så jeg har bestilt en taxa for at køre mig til Rhodos Lufthavn. I formiddags gik jeg til messe i Maria Bebudelse Kirke, der ligger ud til indsejlingen til Rhodos Mandraki Havn. Her er også øens vartegn – de 2 søjler med hhv. en han og en hun hjort, der står på hver side at indløbet. Da den godt nok lange søndagsmesse var afsluttet, gik jeg op i den gamle bydel for at se Granmaster Palace of the Knights of Rhodos. Palaset blev på ordre af Mussolini restaureret i 1940. Rhodos blev i 1912 befriet af italienerne fra Det Osmanniske Rige, der havde regeret Rhodos fra begyndelsen af 1500 tallet. Først i 1947 blev den græsk. Oprindelig var Rhodos en selvstændig bystat. Det er et meget stort og imposant fæstningsværk og man kan tydeligt se, at der ved restaureringen er et italiensk præg. Fæstningen og Rhodos er fra 1100 tallet bl.a. brugt som udskibningshavn i forbindelse med korstogene og erobringen af Jerusalem. På min vandring mod Ialysos, vandrede jeg langs havet og stødte her på en lidt underlig grotte ned mod vandet, som var indrettet med et spartansk alter og utallige ikoner, der er dækket af sod fra de mange vokslys, som besøgende i gennem tiderne har tændt og brændt. Da jeg vandrede langs havet, skulle jeg naturligvis prøve vandets temperatur, var vandet ved at være på kanten til, at man ville våge sig ud på en badetur for de mindre kuldesky. Mit overnatningssted ligger faktisk midt i Ialysoss, der er en rigtig kyst og turistby, med hvad der følger af det med restauranter m.v. Jeg har booket en mindre lejlighed på 2. sal ud til et grønt område. Palm Square Appartment. Det er en rigtig god lejlighed med køkken og et stort soveværelse og badeværelse samt stor altan. For overnatning betalte 66€

Skriv et svar