CAMINO FRANCÉS – HENREJSEDAG

Start ByValladolid til León
Dato10. maj 2021
Vejr+7C – +12C regn / regn
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt0 km
Toget til Léon afgik kl.8.13 fra banegården i Vallalodid. Jeg havde dagen i forvejen købt billet til hurtigtoget. det tager lidt over 1 times rejse. Det småregner her til morgen da jeg går gennem byen på den ca. 20 min. gåtur fra hotellet til banegården.  Der er ikke så mange mennesker på dette tidspunkt og det er heller ikke for at toget er fyldt med rejsende. Inden ombordstigning på toget skal man som i lufthavnen have ens bagage tjekket. det gav som forventet ikke nogen problemer. Da jeg ankommer til León er det ligeledes her småregn. Jeg har booket overnatning på Parador de San Marcos, der er et ***** hotel i den Spanske Stats hotelkæde. Paradoret ligger lige ud hvor Camino Francés fortsætter ud af León. Fra banegården i León til hotellet er der også ca. 20 min. gang bl.a. langs Rio Bernesga, som Paradoret i øvrigt ligger ud til. Jeg ankommer noget før normal tid til indtjekning, men få straks adgang til det bookede værelse. Jeg går ned i den gamle bydel omkring katedralen. det begynder igen at regne, denne gang voldsomt, og jeg tager ly ved at gå ind i Basilica de San Isidoro, hvor der faktisk er mange kirkegængere, sikkert på grund af regnen. Efter nogen tid går jeg ned af den gamle gågade for at besøge León Katedral, der er kendt for de mange flotte glasmosaikvinduer, der giver et helt særligt lys i kirkerummet. Sidst jeg besøgte katedralen var det gratis, de tider er åbenbart for længst forbi. Da det fortsat regner og er småkoldt tager jeg tilbage til Paradoret. Paradoret er også i sig selv et kunstmuseum med malerier, skulpturer og litografier hængt op på gangene og i værelserne. så det er bare at gå rundt og kikke på flot kunst. Om aftenen spiser jeg et dejligt måltid i Paradorets restaurant, for derefter at gå tidligt i en overdådig god seng for at være klar til næste dags første vandredag på Camino Francés.

Skriv et svar