VIA FRANCIGENA 1 – SAMMENFATNING

Via Francigena er en oplevelse man ikke bør være foruden.
Er man til religionshistorie og historie i øvrigt og er man til vandring i meget forskellige regioner i 4 europæiske lande og vandring i naturskønne og varierende omgivelser fra flade marsk områder til vandring i bjerge, så udfordre Via Francigena alle disse ønsker.
En pilgrimsfærd eller pilgrimsvandring på
Via Francigena bør man ikke bare lige kaste sig ud i, den kræver nogen forberedelse bl.a. på grund af overnatningsmulighederne overvejende i Frankrig. I Schweiz er overnatningssteder ikke så problematisk og i Italien er de som på caminos i Spanien.
Er vandringen en pilgrimsvandring - som jo er en vandring til en helligdom - så får man mere en hvad hjertet kan begære. Der er katedraler, klostre og kirker i overflod og de fleste er åbne og er alle rige på kunstværker fra imponerende altre og altertavler til skulpturer i sten til træ, relikvieskrin, religiøse billeder og andre kunstgenstande, den ene smukkere end den anden - den ene mere værdsat en den anden - den ene finere end den anden. Alt ud fra den som betragter dem.
Udover det religiøse, er der naturligvis både arkitektur og politik, som er interessant af få viden om på en pilgrimsfærd. Man bliver mere klog på de forskellige arkitekturperioder fra romansk byggestil, gotisk  til barok og moderne byggerier.
Men man bliver også klog på den politiske baggrund for hvorfor netop at denne katedral, dette kloster eller denne kirke er opført lige netop der, hvorfor og hvilken betydning den havde tidligere og har i dag.
Derfor er pilgrimsvandring ikke blot en vandring i naturen men også en vandring i fortid og nutid. Og så er der den samtidig en indre vandring eller rejse om man vil.
Den indre vandring/rejse, er den indre dialog man har med sig selv, når man kilometer efter kilometer har tid til at vende og dreje et emne, en oplevelse, en situation, en bekymring, en glæde, en sorg, en fantasi, en .... hvad som helst.
En sådan indre vandring/rejse kan give en afklarethed, en stillingtagen, en livsændring, en styrke, en ..... nævn det selv.
Ud over oplevelsen på det religiøse og kundskabsmæssige plan, får man også en fysisk oplevelse. At vandre dag efter dag - i mange dage - giver den vandrende en bedre fysik, en bedre mental tilstand, et bedre helbred, men det rummer også mulighed for overbelastning og skader, hvis man ikke lytter til sin krop.
Via Francigena er faktisk ganske udmærket fysisk at kast sig ud i, da de første godt 600 km er mere eller mindre fladt, hvor man har lejlighed til at bygge sin fysik og styrke op til de mere vanskelige passager over bl. a. Alperne på grænsen mellem Schweiz og Italien og senere i Italiens bakkede landskab.

Hvad fik jeg ud af det?

Jeg har tidligere vandret lidt i Sydvest England, men her fik jeg set England fra en helt anden side, når man vandre fra Canterbury til Dover.
Et England, som man ellers ikke se, når man kører i bil.
Og hjælpsomhed fra lokal beboere og interesse i hvem man er og hvorfor man vandrede.
I Frankrig transporterede jeg mig med tog godt 650 km fra Calais til Besancon. Hvorfor det?
Min begrundelse var dels, at jeg ikke havde lyst til at vandre i et fladt landskab mange kilometer om dagen, fordi jeg ofte har gjort dette i Spanien. Anden begrundelse er der ikke.
Til gengæld opnåede jeg at se et afvekslende landskab gennem, en togrude. Og så opnåede jeg at kunne stå af i de Franske katedralbyer og bruge mere tid end når man vandre gennem byerne og har et lidt andet dagligt mål. At finde et egnet overnatningssted.. Og egentlig er det jo bare en dårlig undskyldning.
Det som slog mig mest - er den store forskel der er i den måde  den kristne tro udøves på i de forskellige lande. I forhold til Spanien, hvor der er overdådige katedraler og kirker og hvor der et pomp og pragt, er det engelske kirkesamfund meget mere afdæmpet og verdsligt. De franske katedraler og kirker er spartanske og ribbet for meget pragt, men det katolske grundlag fornægter sig ikke. I Schweiz er de overvejende protestantisk og det afspejler katedral og kirker, ligeledes ved at være spartanske.
Nu har jeg været på adskillige pilgrimsvandringer i de sidste 5 år og stadig kan jeg blive begejstret over den imødekommehed der vises en som pilgrim og berørt over den måde man modtages på i kirker, når man går til messe og nadver. Man er på en eller anden måde velkommen som fremmed. Og man behandles mere respektfuldt end blot en turist.
Den største oplevelse på denne pilgrimsfærd var at vandre op til Col du Grand Saint Bernard i 2.473 m højde i dårligt og regnfuldt vejr. En oplevelse - en stor oplevelse. Jeg ved godt der er mange før mig der har gjort det. Men prøv det selv? Og så selvfølgelig at gå til messe i klosteret, der i mere end 1.000 år har taget imod pilgrimme og rejsende og få en velsignelse af munkene med ønske om god og fredfyldt vandring/rejse videre frem.

VIA FRANCIGENA I – HJEMREJSEDAG

Start ByCol du Grand Saint Bernhard til Milano til København
Dato25. august 2015
Vejr+5C – + 25C overskyet / sol
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt359 km
I går aftes bestilte jeg fly fra Milano til København. Flyet afgår kl. 20.00.
Da  jeg vågner kl. 6.00 er det koldt, mørkt og vådt, men tågen er lettet.
Hotellets morgenmadsbuffet er velforsynet med megen god morgenmad. Så det er bare at tage for sig.
Kl. 10.00 afgår der fra den Italienske side bus fra passet og ned til Aosta på den italienske side af Alperne. Det tager ca. 1 time med bus.
Efter at have tjekket ud af hotellet går jeg over på den italienske side for at vente på bussen.
Efter at have kørt 2 min. begynder nedkørslen fra Sankt Bernhards passet og frem for sig har man noget af den skønneste grønne dal og det går gennem småbyer.
Ikke så længe efter viser temperaturmåleren i bussen en udetemperatur på over 20 C og senere bliver det over 25C jo længere vi kommer ned igennem dalen.
Nu er det, at jeg sidder her i bussen og ærgrer mig over, at jeg ikke besluttede at vandre de godt 33 km ned til Aosta og blive en dag mere. For jeg har faktisk tid til det. Men flyet venter i aften.
Da jeg ankommer til busterminalen i Aosta skal jeg have booket en plads i bussen til Milano.
Den afgår ca. 2 timer senere mod Milano - dog til et trafikknudepunkt noget uden for, hvor jeg skal med Metroen til centrum.
Der er tid til at gå ind i Aosta centrum. Aosta er en gammel romersk by og har nu 36.000 indbyggere.
Vejret er fantastisk flot næsten 30C og skyfri himmel.
Jeg spiser frokost på en restaurant på gågaden og nu er det mere humane priser. Her koster en salat med sodavand til, DKK 45, noget af en omvæltning i forhold til Schweiz.
Kl. 14.00 afgår min bus mod Milano og jeg ankommer ca. kl. 17.30 til Lampugnano, hvor metrostationen er.
Jeg skal enten med bus eller med tog til Malpensa lufthavnen fra centrum (Hovedbanegården), Lufthavnen ligger også lidt uden for Milano.
Straks jeg er ankommet tager jeg metrolinjen til Milanos Hovedbanegård.
Jeg kan se, at tiden bliver alt mindre og begynder nu at være i tvivl om, hvorvidt jeg kan når min flyafgang. Med bus fra Hovedbanegården er der ca. 55 min til lufthavnen, men det er nu et af de værste tidspunkter for biltrafik og det viser jeg også, at det bliver 5 kvarter busturen til lufthavnen kommer til at tage.
Jeg er i lufthavnen ½ time før afgang og jeg skal først have tjekket ind. Heldigvis er jeg åbenbart den eneste der skal have tjekket bagage ind til SAS flyafgangen kl. 20,00. Så det går hurtigt. Derefter hen i køen til sikkerhedstjek. Den er lang. Men sikkerhedsvagten ser, at jeg skal flyve om 25 min og viser mig ind i fasttrack, hvor jeg hurtigt kommer gennem sikkerhedstjekket.
Småløbende skal jeg helt ud i den anden ende af terminalen - selvfølgelig. Så der er fart på.
Som en af de sidste passagerer bliver jeg tjekket ind og en del forpustet kan jeg sætte mig på min plads i flyet.
Jeg nåede det lige!!!
2 timers flyvetur, så er jeg i Kastrup, hvor Peter - min søn -  henter mig for at køre mig hjem.


VIA FRANCIGENA I – HVILEDAG – COL DU GRAND SAINT BERNHARD

Start ByLiddes til Col du Grand Saint Bernhard
Dato24. august 2015
Vejr+5C regn / tåge / blæst
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradn/n
Afstand tilbagelagt i dag0 km
Afstand tilbagelagt i alt359 km
I går aftes besluttede jeg at blive yderligere en dag på hotellet. Vejret var rædselsfuldt, det regnede voldsomt, var koldt og det var tåget. Nærmest begyndelsen til vinter.
Og om morgenen var det mørkt, det regnede fortsat og var også fortsat tåget.
Eneste beskæftigelse her i passet er, at gå en tur over den overdækkede bro til klosteret på den anden side af vejen, over til munkene.
I klosteret er der også mulighed for at overnatte og spise.
Der er en smuk klosterkirke, som er værd at besøge. Nede i krypten er indrettet, ligeledes et smukt kirkerum.
Videre er i klosteret et "museum" med relikvier og religiøse genstande.
Bag hotellet er en museum tilegnet Sankt Bernhards hundene og historien bag dem. Der er også et galleri med moderne skulpturer.
Og så er der selvfølgelig en souvenierbutik.
Et par hundrede meter længere mod syd er grænsen mellem Schweiz og Italien.
På den italienske side er der også hotel, restaurant og souvenierbutik med cafe.
Senere på dagen tager jeg mig sammen for at gå over på den italienske side for at få en kop eftermiddags the. Jeg bliver totalt gennemblødt af at vandre de knap 2 x 300 m.
Før aftensmaden går jeg til messe hos munkene. Messen holdes i kirkerummet i krypten.
Vi er vel 12-15 personer og 3 munke og en nonne. Jeg deltager som sædvanlig i nadveren.
Aftensmaden står på stegt fisk og kage til aften then.
Om aftenen beslutter jeg mig for, at tage fly fra Milano til København  næste aften.

VIA FRANCIGENA I – DAG 15

Start ByLiddes til Col du Grand Saint Bernhard
Dato23. august 2015
Vejr+12C – +15C regn
Højdemeter op1.125 m
Højdemeter ned0 m
Sværhedsgradhård++
Afstand tilbagelagt i dag20 km
Afstand tilbagelagt i alt359 km
Det er planen i dag at vandre op til Col du Grand Saint Bernard - Sankt Bernhards Passet.
Det er en vandring på ca. 20 km fra Liddes.
Da jeg står op kl. 6.00 kan jeg se, at det har regnet og at det er meget overskyet og koldt uden for.
Jeg går ned i hotellets cafe og får morgenmad.
Jeg har sikret mig overnatning i l’Auberge de l’Hospice i Col du Grand St. Bernard.
Da jeg starter ud omkring kl. 7.30 begynder det at småregne og blæse og omkring bjergene, kan jeg se at der er rigtig mørke skyer. Øv, en dag med regn og blæst, netop som det skulle være en kæmpe oplevelse at se Alperne i flot vejr.
Det er bare opad i dag, fra kote 1.346 m til kote 2.473 i pashøjden. Derudover er der faktisk mange større op og ned stigninger på dagens vandring. Så det bliver til rigtig mange højdemeter.
Det meste af dagens vandring skulle være på vandrestier.
Da jeg når ca. Bourg Saint-Pierre er jeg nået op i kote 1.632 ca. 100 m over det højeste punkt på Camino Frances, der er 1.518 m (Cruz de Ferro).
I ca. 1.700 m højde er der et reserfovoir smeltevand.
På et tidspunkt lidt efter reservoiret, vandre man på et traché, hvor en olie/gasledning er placeret. Til venstre er en lille å med en bro over. Længere oppe til venstre kan man ane landevejen, der før er op til passet.
Ud for broen på højre side er en gul rhumbe malet på en klippeblok, der markerer stien, men jeg kan ikke se den næste markering. Det viser sig, at man skal klatre næsten 50 m op af den grønne bjergskråning for at nå op til hvor stien fortsætter. I det her regnvejr og begyndende tåge beslutter jeg mig for, at det vil jeg ikke med risiko for at glide ned af den stejle side. Derfor vælger jeg nu at gå til venstre over broen op vandre op til landevejen og vandre de sidste ca. 4 km på landevejen. Havde jeg fulgt stien kunne jeg nøjes med 2 km.
I kote 2.120 - L'hospitalet-  gør jeg holdt under noget som ligner et vandtårn og her møder jeg KiWi couple, som får varm kaffe fra den medbragte primus og en sandwich. De er sammen med en schweizisk pilgrim, som jeg mødte tidligere på dagen. Det er disse pudsige oplevelser man møder på disse pilgrimsveje. Mindst som man forventer det sker der noget uventet.
Vi 4 beslutter os nu for, at vandre af stien op til passet. Det giver styrke og ro, at der er flere som vandre sammen i dårligt vejr og under de barske forhold.
Vi er nu oppe i omkring 2.300 m højde og kan nu begynde at mærke, at højden også er en faktor, som der skal tænkes på. Åndedrættet bliver hurtigere på grund af højden og luften og af den grund bliver man også mere tørstig og ens bevægelser bliver langsommere. Det hele bliver mere besværligt og den sidste kilometer til passet, hvor der er næsten 200 højdemeter som skal forceres, går langsomt.
Men endelig er vi alle ved skiltet med Col du Grand Saint Bernard 2.473 m.
Det har været en ret våd dag, derfor er det dejligt at kunne komme ind på hotellet og få anvist sit værelse. Komme i bad og får noget tørt tøj på og slappe af.
Det har virkelig været et højdepunkt i mere end en forstand at nå hertil.
Vejret er rædselsfuldt, det regne nu ret voldsomt, er koldt og det er tåget, så man knap kan se 20 m frem. Godt at være kommet frem.
Senere mødes jeg med Marion og Andy (KiWi Couple) i cafeen på hotellet, hvor vi få et glas vin og lykønskede hinanden på at vi nåede hertil. Og så får vi snakket om ikke blot dagens vandring, men om alt muligt andet. Vi er jo fra hver vores ende af verden.
Jeg bestemmer mig for at tage en overnatning yderligere, da vejret de næste 36 timer ikke vil blive meget bedre.
Jeg spiser i hotellets bistro og går senere ned og får en kop aftens the. Og ellers er det på hovedet i seng efter en oplevelsesrig dag.

VIA FRANCIGENA I – DAG 14

Start ByMartigny til Liddes
Dato22. august 2015
Vejr+25C – +27C sol
Højdemeter op875 m
Højdemeter ned0 m
Sværhedsgradhård+
Afstand tilbagelagt i dag30 km
Afstand tilbagelagt i alt339 km
Dagens vandring er af en pæn længde, når der også skal vandres ca. 1000 højdemeter op. Martigny ligger i kote 470 og Liddes, hvor jeg skal overnatte, ligger i kote 1.346 m.
Jeg begynder dagens vandring kl. 7.00. Ud gennem byen og ud til Martigny Bourg.
Her slutter det flade dal landskab i Rhone dalen og går nu over i Alperne.
Vejret er rigtig godt, sol fra en næsten skyfri himmel og over middag er det 25C-27C.
Ud til vejen er en tavle, der angiver om passene er åbne. Det er passet over Sankt Bernhard. Det er jo rart at vide.
Ved Martigny Croix vandres ind i skoven og så er det ellers op og op på en noget anderledes vandresti end jeg nogensinde har vandret på før. Stien i sig selv er ikke nem at se forløbet af, fordi du vandre på store flade bjergstykker og du kan så ind imellem se, hvor der er slidt og hvor græsset er trådt ned.
Stien går efterhånden over i en smal jordsti, der går stejlt op og ned.  Stien er nogle steder max. 50 cm bred og på venstre side har du en stejl bjergside op og på den højre side har du frit udsyn flere hundrede meter ned til jernbarnelinje, flod og til hovedlandevejen til tunnelen gennem Sankt Bernhard.
Flere steder er både op og ned så stejle, at det tangere bjergklatring med oppakning.
Det er godt det er tørt og dejligt vejr. Stien er støvet. I regn ville den være livsfarlig glat.
Flere steder er der spændt kæder op langs bjerg siden, så det er muligt at have noget at holde fast i under op og ned vandringen.
På et tidspunkt - for dette her forløb strækker sig over flere kilometer - er jeg ved at opgive, ikke så meget på grund af hverken højdeskræk eller fysik, men mere på grund af den psysiske belastning det er, at man er anspændt og nervøs for at falde, glide eller miste ret fodfæstet. Så det bliver ikke til mange kik ud over natursceneriet eller at tage fotos.
Endelig kommer man ind på en mere human sti og kan fortsætte mindre anspændt og til sidst igen afslappet i det gode vejr. Men længe vare glæden over det ikke.
Efter landsbyen Bovernier, vandres på ny op i skoven, nu på modsatte side af floden - Le Dranse - ind i et anderledes stenrigt terræn.
Her er der tale om at vandre på klipper af varierende størrelse fra ½ m til 5 m højde. Stenene eller klipperne er overgroet med mos. Så godt det er tørvejr, for i regnvejr, ville disse klipper blot blive glatte og farlige at forcere. Nogle steder er hver anden sten afmærket med en gul rhombe med en sort kant rundt om. Det er stimarkeringen. Efter omkring 1 km i dette terræn vandres ud af skoven og ud på en skovsti for lidt senere at vandre over en flodseng, hvor der alene er sten på størrelse med en fodbold.
Efter omkring 1 km i dette terræn vandres ud af skoven og ud på en skovsti for lidt senere at vandre over en flodseng, hvor der alene er sten på størrelse med en fodbold. Samtidig skal der vandres opad.
Denne del af vandringen "trækker tænder ud" og jeg har stadig mange kilometre og højdemeter foran mig.
Efter Sembrancher er Via Francigena mere human, lidt biveje, lidt skovveje og skovstier, så alt er den rene idyl i forhold til tidligere. På et tidspunkt skal Le Dranse passeres fra den ene bred til den anden. Og dette omkring 7 km fra Liddes.
Da jeg kommer til overgangsstedet er floden så høj, at stemmeværket man skal vandre over oversvømmet med en rivende strøm. Det er umuligt at passerer også uden sko og strømper.
Er dette virkelig endemålet på at nå til Peterskirken i Rom?
Jeg vender mig om for at gå tilbage og da jeg har gået 10 m ser jeg et skilt på landsiden af floden og en pil pil der peger næste lodret op. Der er antydningen af en sti på bjergsiden. En sti der har bredden af 2 fødder ved siden af hinanden og så er den næsten lodret op. Der er vel et sted mellem 50 til 75 m vandring op af bjergsidens skråning, hvor man så ende oppe ved en skovvej og en jernbro over Le Dranse. Der er en flot udsigt ned til det sted man begyndte at kravle op.
Det var næsten bare for meget.
Ikke fysisk med psykisk. Dette er den værste vandringsdag af alle dem jeg har været på indtil nu.
Men jeg overlevede og jeg styrede min frygt flere gange den dag.
Det siges, at disse stykker af Via Francigena er det værste overhovedet på hele pilgrimsvejen og at de kun bør vandres af personer med god fysik og kun i godt og tørt vejr. Det har de så sandelig ret i.
Vel ankommet til mit overnatningssted i en lille landsby Liddes med 711 indbyggere, indtil flere skilifte og masser af overnatningssteder, kan jeg sætte mig og spise en lækker aftensmenu, der koster det samme som værelset for natten. Det skal blot nævnes, at det var et umærket overnatningssted med en god restaurant og kok.

VIA FRANCIGENA I – DAG 13

Start BySaint Maurice til Martigny
Dato21. august 2015
Vejr+22C – +25C sol
Højdemeter op50 m
Højdemeter ned20 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag19 km
Afstand tilbagelagt i alt309 km
Et solidt morgenmåltid ved langborde sammen med 20-30 andre gæster i hotellets kan tine. Det var venlig ta-selv-buffet.
Vejret var rigtig flot - sol fra en skyfri himmel 25C til 27 C og med kun 19 km til dagens overnatningsby - Martigny - ville det blive en kort dag og i øvrigt uden nogen nævneværdig højdemeter.
Men uanset godt vejr, få kilometer at vandre og de få højdemeter, så skulle de vise sig, at dagen blev ret udfordrende.
Omkring halvvejs på dagens vandring ved en samling huse - La Balmaz - forløber Via Francigena gennem en skov og lidt op ad bakke, for at passerer et vandløb. Imidlertid er der et opslag vel 500 m før vandløbet om, at broen over er skyllet væk.
Jeg har ikke i sinde at vende om og havde heller ikke nogen opfattelse af en alternativ rute, hvorfor jeg fortsatte. Ganske rigtig der var ingen bro! Selve vandløbets bredde var vel 6-8 m og flodsenge et par meter dyb, men der var højest en strøm på et par meter i bredden og ikke særlig dyb.
Så jeg besluttede at se lidt på forholdene og se om jeg ikke kunne komme tørskoet over.
Jeg havde ikke i sinde at tage strømper og sko af. Nix. Efter at have rodet rundt i vel ½ time lykkedes det efter at have fået bygget en tange af sten ud i strømmen, at komme næsten tørskoet over. Man skal også være vandbygmester, når man er pilgrim.
Så kunne jeg komme videre og det uden yder ligere besvær. Oven på denne opgave, ville det være rart med lidt mad, hvorfor jeg gik ind på en restaurant i den næste by. Her bestilte jeg en salat og en vand med brus. DKK 200 endte regningen på. Her besluttede jeg, at der ikke ville være aftensmad i byen. Den blev indtaget på Hotellet. Af en eller anden mærkelig grund havde jeg booket hotel lidt uden for bykernen, men under aftenens besøg i byens centrum fik jeg fundet hvilken vej jeg skulle vandre ud af byen næste morgen. Og det viste sig, at jeg faktisk kunne skyde en genvej gennem nogle små villaveje. Sådan kan man være heldig.
Martigny er en by på ca. 15.000 indbyggere, som er beliggende i Rhone Dalen og ud til Rhone floden og er samtidig sidste større by inden Italien og inden det for alvor går i højden.

VIA FRANCIGENA I – DAG 12

Start ByVillaneuve til Saint Maurice
Dato20. august 2015
Vejr+22C – +24C sol
Højdemeter op50 m
Højdemeter ned0 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag26 km
Afstand tilbagelagt i alt290 km
Da jeg stod op omkring kl. 6.00 var det endnu mørkt, da det først er lyst omkring kl. 7.00. Jeg ville gerne tidlig ud, men morgenmaden blev først serveret fra kl. 7.00. Det var et godt morgenbord og jeg pakkede også noget brød og ost, så jeg havde noget til frokost.
Jeg skulle starte dagens vandring langs en jernbanelinje på en vej parallel med. Da jeg kom til et nyere industrikvarter, gik det helt galt med at finde den rigtige vej. Det endte med, at jeg måtte først over et vandløb, hvor jeg fandt en lille bro og derefter over den 2 sporede jernbanelinje. Begge dele på uautoriseret vis. Det er jo noget møg.
Så vandrede jeg på den hvide stribe på en særdeles trafikkeret landevej godt 2 km indtil jeg måtte over jernbanen på landevejsbroen.
Her kom jeg så igen ud på den skiltede rute. En lille omvej på 3-4 km. Æv.
Når, men det gode er at der ikke er nogen nævneværdig højdemeter i dagens vandring.
Ellers var det vandring på en asfalteret cykelsti, der løb langs jernbanelinjen en ca. 10 km. Ved byen Aigle - gik det helt galt igen med at finde den rette rute.
Jeg gik faktisk i den forkerte retning og mit holdepunkt - en "fly-over" som jeg skulle under, kunne jeg ikke finde, dog vandrede jeg op mod en der lignede beskrivelsen, men det var faktisk i den anden ende af byen.
Her stod jeg så. Spurgte 2-3 personer som kom forbi uden de kunne hjælpe mig. Der kom så en dame i 50'erne og hende spurgte jeg på engelsk om hun kunne hjælpe mig.
Straks bad hun mig om at komme over til sin bil, for hun ville køre mig ud til det sted, hvor jeg med sikkerhed skulle vandre fra videre sydpå, nemlig ved floden Rhone og langs den.
Der findes Engle, de er bare forklædt som os andre.
Vel på rette vej, for nu var det bare de næste 15 km at følge Rhone floden, hvor man vandre på et dige, der udlagt til cykel og gangsti.
På et tidspunkt er et vadested, hvor der er en lille biflod som løber ud i Rhone og  her sidder to personer og der løber 5 schæferhunde rundt i vandet. Pludselig tager fanden ved den ene af dem hen i mod mig og resten følger efter. Den første angriber mig, men jeg få slået den med min vandrestav og den næste får jeg heldigvis stukket til med spidsen, men det lykkes en af de andre bagfra at nappe mig i ballen. Først da gør ejerne noget som helst. Så de får et stort møgfald på dansk og engelsk om, at de er nogle idioter og skal have styr på deres hunde. Heldigvis er det kun blevet til et mindre nap.
Resten vandringen sker der faktisk ikke noget og jeg slutter dagen i Saint Maurice en by på omkring 4.000 borgere og overnatter på et hotel drevet af en francikaner menighed.
Gode faciliteter.
I dag er det luksus - så jeg køber til aftensmad en kebab - den koster 22 CFR eller det der ligner 125 DKK.
Og så får jeg en god nats søvn.

VIA FRANCIGENA I – DAG 11

Start ByLusanne til Villaneuve
Dato19. august 2015
Vejr+20C overskyet
Højdemeter op35 m
Højdemeter ned35 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag14 km
Afstand tilbagelagt i alt264 km
Nu må jeg videre. I går spiste jeg morgenmad på hotellet. Det gør jeg ikke til morgen. I går fik jeg to halvdøde croissants, 2 små smør, en ost indpakket i plastik og en marmelade, en kop the og en juice. DKK 125. Det gør jeg ikke en gang til.  Jeg tager metroen ned til Ouchy, fordi jeg har bestilt billet til en Bell Epoque hjuldamper, der skal sejle mig til Chateau de Chillon. Det er en sørejse tilbage i tiden på små 34 km eller 3 timer med hjuldamperen.
Vejret er behagelige 20C men noget overskyet.
Der er mange passagerer med hjuldamperen - den er faktisk som en bus - hvor den har stoppesteder langs søen, i de forskellige byer langs bredden.
Senere finde jeg ud af, at årsagen til de mange passagerer er, at flere turistgrupper skal se Chateau de Chillon, der er Schweiz mest besøgte turistattraktion med mere end 5 mio., besøgende om året.
Fra Chateau de Chillon er der lidt vandring på promenaden langs søen frem til Villeneuve, hvor jeg har booket værelse for natten. Jeg ankommer dog relativ tidligt, hvorfor det er om at få vasket alt tøj, da det så kan nå at tørre til næste dag.
Jeg er træt af at betale skyhøje priser for restaurationsmad, så det bliver et aftens måltid med dåsetun, brød, tomat og ost. Og det er såmen dyrt nok. Og så ser jeg noget TV. Tidligere på aftenen har jeg været en tur ude for at se, hvilken vej jeg skal vandre næste morgen, fordi guidebogen ikke synes at anvise en entydig vej ud af byen.
Jeg kommer forbi byens kirke, men den er lukket.

Chateau de Chillon
Lac Leman

Borgen går tilbage fra 1200 tallet og er en ren "fairy tail" stil. Taget ud af et Disney film fro Tornerose.  Bl.a. derfor er stedet besøgt af over 5 mio. besøgende om året. Så det er for at sige det pænt "overrendt".
Borgen er en ø i sig selv. Oprindelig har der ligget et romersk post, som så omkring år 1000 er omdannet til en egentlig borg.
Den ligger i sydenden af søen med en fantastisk beliggenhed, hvor den kunne overvåge vejen fra Bourgogne til Sankt Beharnhards passet.

Bell Epoque - hjuldampere

Færgeselskabet CGN, ejer en flåde på 7 Bell Epoque hjuldampere og en række moderne passagerfærger.
Selskabet ejes dels af en fond og de schweiziske og franske regioner der om kranser Lac Leman.
De gamle hjuldampere er rene turistattraktioner i sig selv.

VIA FRANCIGENA I – HVILEDAG – LUSANNE

Start ByLusanne til Lusanne
Dato18. august 2015
Vejr+20C overskyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag13 km
Afstand tilbagelagt i alt250 km
Lausanne har så meget at byde på, at jeg bliver yderligere en dag i byen.
Jeg skal besøge katedralen og have et indtryk af den, jeg skal ind i centrum af byen og opleve stemningen og jeg skal ned til Lac Leman/Geneve Søen og se den.
Mit hotel ligger lige ved Metroen. Den er ubemandet og går i 2 retninger. Ned til Ouchy, der ligger ca 2-3 km fra centrum og ned til søen. Eller i den anden retning, der går igennem centrum og Coppoz - forstad til Lausanne.
Tæt på centrum ligger katedralen højt hævet over søen. Lausanne ligger på skråningen ned mod søen og der er omkring 80 m højde forskel.
Katedralen er beskrevet under dagen i går.
Centrum er som i storbyer, shopping område med gågader. Der er en række gamle bygning er i byen bl. a. biskoppens Palads og en kirke reformert kirke m.v.
Der er omkring Banegården udlagt en ny bydel Flon, der er bemærkelsesværdig ved sine bygninger og deres belysning om aftenen/ natten.
Der er mange cafeer med udendørs servering, biografer m.v.
Og så er der Lac Leman - Geneve Søen - der er Europas næststørste ferskvandsø. Da søen grænser mod Frankrig og Schweiz, og der er en række havnebyer, er der færgetrafik på søen, bl.a. med hjuldampere i Bell Epoque perioden omkring det 1900 århundredes begyndelse.
Jeg tog også en tur ned til søen både fra formiddagen - og stødte på KiWi Couple - der var på vandring ud af Lausanne mod næste dags Villeneuve - og sidst på aftenen, da det blev mørkt. Det var et fantastisk aften, der var lun, hvorfor der var mange mennesker som promenerede langs promenaden.
Det var dejligt at have en ekstra dag, især da det var rigtig godt vejr op til 25C og sol, men diset.

Lac Leman - Geneve Søen
Bell Epoque - hjuldampere

Søen er på 582 km2 og delt mellem Schweiz og Frankring og er  Cenrtaleuropas næststørste ferskvandsø. Den ligger i kote 372 m. Er 73 km lang og 14 km bred. Ud over Geneve, Lausanne. Montreux, som de mest kendte byer, ligger også byen Evian, Thoton og Vevey.

På Lac Leman - Geneve Søen - har et færgeselskab bevaret en række af de hjuldampere som blev bygget i Bell Epoque perioden mellem 1871 og 1914.
Disse gamle hjuldampere er blevet renoveret og moderniseret med moderne dampmaskiner, der er effektive og miljøvenlige.

Renoveringen har bragt hjuldamperene tilbage til deres oprindelige indretning og udstyr.
At sejle med hjuldamperne er som at gå 100 år tilbage i tiden med dens elegance og tid ikke var en mangelvarer.

VIA FRANCIGENA I – DAG 10

Start ByOrbe til Lusanne
Dato17. august 2015
Vejr+20C – +22C overskyet
Højdemeter op175 m
Højdemeter ned75 m
Sværhedsgradmedium
Afstand tilbagelagt i dag34 km
Afstand tilbagelagt i alt237 km
Fantastisk. Baren/cafeen under mit værelse har åben da jeg kl. 7.00 tager elevatoren ned. Morgenmåltidet er ikke noget at skrive hjem om. Med bedre end intet. Der er ikke de mange højdemeter i dagens vandring og godt for det, selvom mine fødder har fået det bedre over natten.
At vandre ud af Orbe er en lidt kedelig oplevelse. De første 6-8 km vandres på en ret befærdet landvej med gang/cykelsti og jernbanelinje. Startende ud gennem et stort erhvervsområde. Så det er naturmæssigt ikke så opløftende.
Det bliver også en dag, hvor det meste vandring er på mere eller mindre befærdede veje. Selv skovvejene kører der biler på. Storbyens nærhed mærkes.
Vejret er godt vandre vejr 20-22C og let overskyet.
Næsten 15 km fra Lausanne vandres ind igen i et meget stort erhvervsområde og langs indfaldsvejen til Lausanne. I erhvervsområderne som er sektoropdelt efter kategori ligger ind i mellem cafeer/restauranter. Så det bliver til en frokost med varmt mad. Igen rævedyrt.
På vej ind til Lausanne beslutter jeg til at købe, brød, tomat, en dåse tun og en enkelt pølse, Kasseapparatet ringer over DKK 100 for de små indkøb. Og dem får jeg så pakket ned i min rygsæk.
Lausanne har 130.000 indbyggere, men har utrolig mange erhverv og kontorer, hvorfor den er meget dynamisk og mangle mennesker på gader, i busser og biler.
Vandringens sidste 6-8 km er på fortov gennem forstæder og ind i bykernen.
Jeg har booket hotelværelse centralt i byen og finder ud af, at det ligger som nabo til Metro og busstation.
Og det er jo ikke dårligt, når jeg også for udleveret et kort, der giver mig fri transport mens jeg er i Lausanne. Men den har jeg sikket betalt for med den pris overnatningen eller overnatningerne koster mig, da jeg bliver en ekstra dag i Lausanne. Der er meget at se og opleve i denne livlige by ned til Lac Leman - Geneve Søen.
Det er et design hotel jeg har booket mig ind på - lidt af en spøjs oplevelse.

Cathedrale de Notre-Dame
Lausanne

Lausanne katedral er opført mellem år 1170 og 1235 og er i dag en protestantisk domkirke.
Katedralen er 99 m lang og det højeste tårn er 80 m.
Katedralen er opført i gotisk byggestil.
Det er den største katedral i Schweiz og har et af de fineste rosenvinduer i Europa.
Uden ophold siden 1400 tallet har der hver nat været en brandvagt i tårnet, der skule varesko indbyggerne, hvis der opstod brand.