VIA FRANCIGENA I – HVILEDAG – LUSANNE

Start ByLusanne til Lusanne
Dato18. august 2015
Vejr+20C overskyet
Højdemeter opn/n
Højdemeter nedn/n
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag13 km
Afstand tilbagelagt i alt250 km
Lausanne har så meget at byde på, at jeg bliver yderligere en dag i byen.
Jeg skal besøge katedralen og have et indtryk af den, jeg skal ind i centrum af byen og opleve stemningen og jeg skal ned til Lac Leman/Geneve Søen og se den.
Mit hotel ligger lige ved Metroen. Den er ubemandet og går i 2 retninger. Ned til Ouchy, der ligger ca 2-3 km fra centrum og ned til søen. Eller i den anden retning, der går igennem centrum og Coppoz - forstad til Lausanne.
Tæt på centrum ligger katedralen højt hævet over søen. Lausanne ligger på skråningen ned mod søen og der er omkring 80 m højde forskel.
Katedralen er beskrevet under dagen i går.
Centrum er som i storbyer, shopping område med gågader. Der er en række gamle bygning er i byen bl. a. biskoppens Palads og en kirke reformert kirke m.v.
Der er omkring Banegården udlagt en ny bydel Flon, der er bemærkelsesværdig ved sine bygninger og deres belysning om aftenen/ natten.
Der er mange cafeer med udendørs servering, biografer m.v.
Og så er der Lac Leman - Geneve Søen - der er Europas næststørste ferskvandsø. Da søen grænser mod Frankrig og Schweiz, og der er en række havnebyer, er der færgetrafik på søen, bl.a. med hjuldampere i Bell Epoque perioden omkring det 1900 århundredes begyndelse.
Jeg tog også en tur ned til søen både fra formiddagen - og stødte på KiWi Couple - der var på vandring ud af Lausanne mod næste dags Villeneuve - og sidst på aftenen, da det blev mørkt. Det var et fantastisk aften, der var lun, hvorfor der var mange mennesker som promenerede langs promenaden.
Det var dejligt at have en ekstra dag, især da det var rigtig godt vejr op til 25C og sol, men diset.

Lac Leman - Geneve Søen
Bell Epoque - hjuldampere

Søen er på 582 km2 og delt mellem Schweiz og Frankring og er  Cenrtaleuropas næststørste ferskvandsø. Den ligger i kote 372 m. Er 73 km lang og 14 km bred. Ud over Geneve, Lausanne. Montreux, som de mest kendte byer, ligger også byen Evian, Thoton og Vevey.

På Lac Leman - Geneve Søen - har et færgeselskab bevaret en række af de hjuldampere som blev bygget i Bell Epoque perioden mellem 1871 og 1914.
Disse gamle hjuldampere er blevet renoveret og moderniseret med moderne dampmaskiner, der er effektive og miljøvenlige.

Renoveringen har bragt hjuldamperene tilbage til deres oprindelige indretning og udstyr.
At sejle med hjuldamperne er som at gå 100 år tilbage i tiden med dens elegance og tid ikke var en mangelvarer.

Skriv et svar