CAMINO FRANCÉS – DAG 3

Start ByAstorga til Foncebadón
Dato13. maj 2021
Vejr+6C – +16C regn / regn / regn
Højdemeter op691 m
Højdemeter ned127 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag25 km
Afstand tilbagelagt i alt81 km
Hotellet ville normalt først servere morgenmad kl. 8.00 men receptionisten havde fået det arrangeret så jeg en halvtime tidligere fik serveret morgenmad. Det var god service. 
Netop som jeg ville vandre ud begyndte det at regne og det regne resten af dagens vandring. Da jeg vandrede ud fra hotellet mødte jeg ved katedralen omkring 10 medpilgrimme og vi vandrede stort set alle mere eller mindre i flok ud af byen og forbandede vejret. 
Vi blev mere og mere gennemblødt. Jeg blev så gennemblødt, som jeg aldrig har været før. Jeg har prøvet meget vejr, men det i dag slår alle rekorder. Selv underbukserne blev våde. Det er bare for meget.
Temperaturen har flakset mellem fra +6C til +15C. 
Det siges, at pilgrimsvandring skal være en prøvelse. At vandre 700 m op på gennemblødte stier i regn og blæst er vel en prøvelse i sig selv.
Første åbne bar(café) var næsten 20 km fremme. Her fik jeg en kop te og en croissant og en sludder med en italiensk pilgrim. 
Der er sandelig sket meget med caminoen, den er blevet "friseret" og fået ændret underlag og ny bedre skiltning, så at have en guidebog med er en unødig vægt i rygsækken.
Foncebadón er en samling huset der tidliger nærmest ar ruiner, nu er der sket meget, husene er renoverede om flere ombygget til overnatningssteder. Vejen ind i flækken er nu blevet udlagt med fint glattet beton, hvor den før fra grusvej.
Jeg overnatter i El Trasgu de Foncebadón, der har nogle nyindrettede værelser og en shop og restaurant.
Dejlig varme er der på værelset og så kan alt mit tøj nå at tørre til i morgen.
Restauranten er åben så jeg bestiller både sen frokost og senere aftensmad.
Så dagens vandring sluttede faktisk udmærket og med tørt tøj og rimelig tørre vandresko til næste dag.

Skriv et svar